Jeg sidder og skriver det her indlæg mandag sen eftermiddag. Dagen har budt på efterfødselstræning (overraskende sjovt!) og en tur i REMA efter bleer. Vildt liv. Mens jeg gik tur, tænkte jeg på, hvad “årets ord” skal være i 2018. Indtil videre er jeg kommet frem til ordet trust eller det danske tillid. Det gad jeg godt, at mit år kom til at bære præg af. Der er store ting på programmet: Vi skal udgive Sustain Yearly igen og crowdfunde hele molevitten, jeg skal skrive speciale, Otto skal starte i institution, min kæreste skal overtage barslen, og så vil jeg gerne lære at investere. Alt sammen ting, som kræver en portion tillid. Tillid til mine evner, tillid til andres evner, tillid til at alting flasker sig. Det vil jeg lige tygge på i et par dage, før jeg får det tatoveret på armen. Ej, spøg til side. Men det skal lige smages på, før jeg beslutter mig for, at det er årets ord. Har I valgt et? Eller synes I, at det er helt pjattet?
Nu til maden! Her er tre måltider, jeg har indtaget på det seneste.
Til morgenmad har jeg spist kokosyoghurt med müsli og frugt. Det havde været ekstra luksus med hjemmelavet granola, men så langt er jeg ligesom aldrig kommet. Det er de nemme løsningers tid lige nu.
Til frokost har jeg kigget dybt i fryseren og fundet rugbrød og muffins. Mandelsmør og kakaonibs er min yndlingskombination for tiden.
Til aftensmad forleden spiste jeg en falafel fra min yndlingsfalafelbager, Durum Bar på Nørrebrogade. Deres hjemmebagte brød og friske falafler er altså bedst! Nummer 19 minus dressing plus chili. Haps!
Jeg synes det lyder som et perfekt ord for et (dit) år! Mit er “prova ändå” (gør det alligevel) – fra den svenske oversættelse af sætningen: It’s impossible said pride. It’s risky, said experience. It’s pointless, said reason. Give it a try, whispered the heart.
Jeg er ret vild med konceptet med årets ord! Dit er virkelig godt, og relevant ift. hvad du står overfor :)
Jeg har ikke kunne beslutte mig for et, så har endt med to: love and sustainability.
Vil gerne have mere fokus på at udvise kærlighed til de tætteste i mit liv, og bare at have kærlighed bag alle mine handlinger. Og så vil jeg selvfølgelig gerne have fokus på at leve mere og mere bæredygtigt, og især med henblik på nye køb.
Det synes jeg også, at det er. Tror det får lov at blive! Dine er også virkelig fine. Jeg overvejede selv, om ‘kærlighed’ skulle være årets ord også. Det er nemlig vigtigt <3 Mega sejt, at du tager bæredygtigheden med også.
Mit ord for i år er noget, som en del nok vil finde lidt tacky.
Det er: Hjerte. Fordi jeg vil lytte til mit hjerte, følge mit hjerte og bo i og give ud af kærlighed.
6 kommentarer
Anna
16. januar 2018 at 12:07Jeg synes det lyder som et perfekt ord for et (dit) år! Mit er “prova ändå” (gør det alligevel) – fra den svenske oversættelse af sætningen: It’s impossible said pride. It’s risky, said experience. It’s pointless, said reason. Give it a try, whispered the heart.
Emma
16. januar 2018 at 12:57Åh, det er også fint. Og ja, jeg bliver også gladere og gladere for ordet, kan jeg mærke :)
Camilla Tromborg
16. januar 2018 at 12:51Jeg er ret vild med konceptet med årets ord! Dit er virkelig godt, og relevant ift. hvad du står overfor :)
Jeg har ikke kunne beslutte mig for et, så har endt med to: love and sustainability.
Vil gerne have mere fokus på at udvise kærlighed til de tætteste i mit liv, og bare at have kærlighed bag alle mine handlinger. Og så vil jeg selvfølgelig gerne have fokus på at leve mere og mere bæredygtigt, og især med henblik på nye køb.
Emma
16. januar 2018 at 12:57Det synes jeg også, at det er. Tror det får lov at blive! Dine er også virkelig fine. Jeg overvejede selv, om ‘kærlighed’ skulle være årets ord også. Det er nemlig vigtigt <3 Mega sejt, at du tager bæredygtigheden med også.
Marianne Luna
16. januar 2018 at 15:00Mit ord for i år er noget, som en del nok vil finde lidt tacky.
Det er: Hjerte. Fordi jeg vil lytte til mit hjerte, følge mit hjerte og bo i og give ud af kærlighed.
Emma
16. januar 2018 at 21:37Altså de der ord ER jo bare ret tacky. Uanset hvad. Men du har ret, hjerte er måske liiiidt mere tacky end de fleste ;) Jeg er vild med det!