Mad

Vandmelon, sandwich & polenta

Lige nu læser jeg til eksamen, så der er indrettet hjemmekontor på hele vores spisebord med papir, kompendium, bøger, tuscher, vand og snacks. Jeg er begyndt at bruge en model, hvor jeg sætter uret på min telefon til 45 minutter, sætter den på flytilstand og koncentrerer mig 100% om bøgerne. Når de 45 minutter er gået, holder jeg så 15 minutters pause, som kan bruges på at snacke, lave en kop te, rejse mig op og gå rundt i lejligheden eller tjekke min instagram. Det fungerer virkelig godt, så tippet er hermed givet videre, hvis I er andre derude, som er i eksamensslutspurt. I morgen vender jeg snuden mod Folkemødet og holder pause fra pensum – hurra!

Til morgenmad stod den på vandmelon med mynte fra Fødevarefællesskabet, en bolle med peanutbutter og en kop te. Altså i første omgang. Jeg snacker mega meget for tiden og spiser gerne både second breakfast, second lunch og second dinner :)))

Til frokost hentede jeg en sandwich fra Sund Sult, fordi jeg havde fået fint besøg af Johanne – vi skulle optage næste episode af Sustain Daily Podcast! Er der forresten nogen, som kender et sted i København (helst på Nørrebro), som laver økologiske sandwiches? Jeg synes det er umuligt at finde, men jeg gad godt have en fast økosandwichpusher!

Til aftensmad lavede jeg stegt polenta med spinat, soltørrede tomater og valnødder. Det fungerede ganske udmærket, skulle jeg hilse at sige. Polenta er bare en majsgrød, som man koger og enten spiser varm eller køler ned, skærer ud og steger på panden i olivenolie med masser af friskkværnet peber og et drys salt. Totalt simpelt, totalt godt!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Katrine
    15. juni 2017 at 12:31

    Rigtig godt råd mth. eksamenslæsning.
    Noget jeg personligt døjer med når jeg læser er at jeg tænker på 100 andre ting end det der står i teksten. Så jeg har altid en blok liggende ved siden af, hvor jeg skriver de irrelevante tanker ned der popper ind i mit hovede ned. Så bliver de ligsom lagt på is, og jeg kan koncentere mig langt bedre, og tage fat i de tanker senere.

    • Besvar
      Emma
      22. juni 2017 at 12:25

      Åh ja, det er også et mega godt tip med sådan en liste til de ting, der popper op i ens tanker!

    Skriv en kommentar