Tre små

Tre små: Kikset kødforsvar, skjulte sygdomme og blød plast

Godmorgen og glædelig helligdagsfredag! Jeg skal til Aarhus i weekenden med en kæmpe bunke Sustain Yearly-magasiner til alle dem, som har købt i forsalg. Er der nogen af jer, som kommer? Det er i Balsalens RUM på Frederiksgade 12 fra klokken 10-13, og der er morgenyoga og morgenbrød for de friske – her er facebook-eventet.

I denne uge har jeg samlet et meget mærkeligt forsvar for kødindustrien, en glad nyhed om affaldssortering i København og en nærmest gyserfilmsagtig artikel om isindkapslede sygdomme til at læse i weekenden. Nogle gange bliver det meget tydeligt, at kødindustrien er presset, og indlægget fra Landbrug & Fødevarer er et godt eksempel. Gnæg gnæg. Verden forandrer sig!

Landbrug & Fødevarer har simpelthen skrevet et debatindlæg om, at vi roligt kan fortsætte med at putte kød på tallerkenen. Det er ret interessant i forhold til, at alle tal viser, at kød suverænt er den mest klimabelastende fødevare, man kan indtage. En presset industri, tænker jeg? Tænketanken CONCITO svarede klogt og sagligt i et debatindlæg et par dage senere.

Godt nyt til alle københavnere: Nu må vi putte blød plast i samme containere som hård plast. Hurra! Ganske vist er det stadig træls, at alting er pakket ind i plastik, når man køber økologisk i almindelige supermarkeder, men at genbruge også den bløde plast er i det mindste et stort skridt i en god retning. Så nu er indholdet i min skraldespand lige reduceret med 50% eller sådan noget – alt metal, glas, plast og køkkenaffald ryger til genanvendelse eller i komposten.

Isen smelter, det ved vi godt. Men hvad mon den gemmer på? BBC har skrevet om de sygdomsbakterier, som permafrosten har holdt i skak i tusinder af år, som ser ud til at vågne nu. Ret spooky, så er I advaret.

 

Relateret indhold

4 kommentarer

  • Besvar
    Katrine
    12. maj 2017 at 09:08

    Åh det indlæg af Karen Hækkerup gjorde mig simpelthen så vred og ked af det. Det er jo lobbyarbejde, en reklame for dem der profiterer på kødet, solgt om en artikel. Det er bare ikke ok.

    • Besvar
      Emma
      12. maj 2017 at 10:38

      Ja, det kan der være noget om – men sådan er det nok i høj grad med debatindlæg, at de skrives af folk, som forsøger at fremme en sag. Eller hvad tænker du?

  • Besvar
    Pia Helene Storm
    21. maj 2017 at 10:34

    Det var dog en meget besynderlig artikel af Karen! Hun får det til at lyde som om, at det er raketvidenskab at sammensætte en kost med mindre kød. Det er da det nemmeste i verden, suk! Forhåbentlig kan de fleste gennemskue det:-)
    Har du forresten læst denne artikel fra Politiken i januar?
    http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5811158/Vi-står-over-for-klodens-største-krise-og-så-har-de-voksne-bare-givet-op
    Nu har du nævnt klimadepression, og denne artikel rammer bare fuldstændig hvordan det føles, og så er det skrevet af en 13 årlig pige. Så rørerende!

    • Besvar
      Emma
      23. maj 2017 at 09:09

      Ja, det er nemlig en besynderlig kommentar – udtryk for at de føler sig pressede, tror jeg bestemt. Og ja, jeg læste godt artiklen. Synes det er både rørende og virkelig skræmmende, at 13-årige går rundt med dårlig klimasamvittighed :(

    Skriv en kommentar