Tre små

Tre små: Indiske træer, en klimafilm og årets ressourcer

Godmorgen og glædelig fredag! Jeg tager et sommerkursus på uni i disse uger, så min weekend skal bruges på at læse tekster og skrible noter til den afsluttende opgave. Selvfølgelig med gode, lange pauser! Hvis du har et par pauser også, så er her tre ting, du kan bruge dem på: En glad nyhed om træer i Indien, en klimafilm fuld af håb og det faktum, at vi allerede på mandag har opbrugt dette års ressourcer på globalt plan.

indien planter træer

Indien har plantet 50 millioner træer som et led i deres plan om at dække 12% mere af landet med skov. Det foregik med et brag mandag den 11. juli, hvor mere end 800.000(!) frivillige på én dag plantede alle 50 millioner frø rundt omkring i landet – langs jernbaner, i vejsider og på offentlige arealer. Så sejt!

i morgen klimafilm

Klimafilmen “I morgen” vises i Grand på tirsdag som en særforestilling med introduktion af Jørgen Steen Nielsen, som er klimajournalist på Information. Filmen er fransk, og den skulle efter sigende indgyde håb og optimisme. To ting, vi efter min mening ikke kan få for meget af!

ressourcer opbrugt information

På mandag den 8. august har vi brugt klodens ressourcer for i år. Det vil sige, at vi har brugt så meget, som planeten kan nå at genskabe, og at vi nu bruger af reserver, som ikke kan nå at genskabes. Man kan altså sige, at vi overforbruger resten af året – charmerende, ikke?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar