Uncategorized

Tre små til weekenden

Så blev det weekend igen :) Min skal bruges til at få overblik over mit største fag på det her semester, for jeg har eksamen i næste uge. Ingen fest til mig, altså – bortset fra en lille øl lørdag aften til en sød venindes forsinkede indflytterfest. Det skal der også være plads til. På denne dejlige solskinsfredag har jeg fundet tre meget forskellige ting til jer. Den første er en artikel om brug af genmodificeret soja i den danske svineproduktion, eller sagt med andre ord: et argument for at droppe svinekødet. Den næste er 8 gode comebacks til de sædvanlige argumenter imod økologi. For ja, de eksisterer stadig, dem der tvivler – i går til bananuddelingen fortalte en dame mig, at hun ikke “tror på økologi”. Den sidste er en video med samme mand som sidst, nemlig Michael Pollan. Jeg synes, han er fornuftig nok til at optræde to gange i træk. God weekend!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

8 kommentarer

  • Besvar
    Michelle
    24. maj 2013 at 12:18

    Uh, de 8 comebacks falder på et tørt sted! især argument nr. 8 – som jeg ret ofte støder på. Mit svenske er dog ikke det stiveste, men jeg må se, om jeg ikke kan få læst det igennem. (Jeg er jyde og foretrækker helt klat tysk over svensk).

    • Besvar
      Emma
      24. maj 2013 at 16:27

      Sjovt, at du støder på den. Der er et andet super enkelt svar end det, de skriver på siden – nemlig at kød er en kæmpe ressourcesluger. Det kræver mega meget foder at producere så meget kød, som vi spiser i den vestlige verden. Så hvis man er oprigtigt bekymret om, at der skal være mad nok til alle, så kan man starte med at droppe bøffen. (det bliver de sikkert ikke begejstrede for at høre, men altså)

  • Besvar
    Anna
    24. maj 2013 at 14:16

    Jeg synes det er sjovt der stadig er dem der ikke “tror på økologi” (i min verden er det som at sige man ikke tror på ilt eller solskind…). Supergode ting Naturskyddsföreningen skriver om! Dem gemmer jeg til kommende samtaler med skeptikerne.

    • Besvar
      Emma
      24. maj 2013 at 16:29

      Ja, jeg er fuldstændig enig! Spøjst synspunkt, som jo i bund og grund handler om, at man ikke tror på, at pesticider er skadelige. Hvilket er sådan ret “jeg benægter fakta”-agtigt…

  • Besvar
    Wendy
    24. maj 2013 at 18:10

    Hej Emma,
    Super fed blog, tak for den:) Lad os nu få stoppet alt det madspild!
    Ville lige høre dig med GMO-artiklen:
    Ved du om det også gælder vores økologiske svin? Kan se der også er en der har spurgt om det samme inde på informations hjemmeside.

    • Besvar
      Emma
      25. maj 2013 at 11:37

      Hej Wendy. Tusind tak, hvor er du sød! Med hensyn til GMO, så må økologisk foder principielt ikke indeholde GMO, men tærskelværdien er på 0,9%, fordi det kan være umuligt at undgå. Så hvis man køber kød fra svin, som har spist økologisk foder, er man i hvert fald nået et stykke i forhold til brugen af GMO, bare ikke i forhold til det største klima/kød-dilemma, nemlig at kødproduktionen skal bruge så meget plads i landbruget til at kunne fremstille foder til alle deres dyr. Plads, man ellers kunne bruge til menneskemad :)

  • Besvar
    Wendy
    25. maj 2013 at 14:23

    Tusind tak Emma, glæder mig til at følge din blog.
    Heldigvis behøver man jo ikke spise så meget kød, når man har kbhff hver onsdag;)

    • Besvar
      Emma
      25. maj 2013 at 19:41

      Nice, at du også er med i Fødevarefællesskabet!

    Skriv en kommentar