Mad

Tre gange sommeraftensmad

Om sommeren får jeg altid lyst til at spise friske og sprøde ting som radiser, agurk, salat, ærter og gulerødder. Jeg gider ikke koge gryderetter eller ris, men spiser hellere en salat af en art, selvfølgelig med masser af fyld, så den mætter. Hvis I også har det sådan, kan I måske finde inspiration til de kommende sommeraftener (de starter nu!) herunder. Alle tre måltider vil være et perfekt match med en skål jordbær eller en is til dessert.

emmaslebsager sommerhus kartoffelsalatSommer(hus)kartoffelsalat er måske mit bedste sommermåltid. Sidst jeg fik det var i sidste uge, da jeg var i sommerhus med psykopigerne. Vi blandede alt godt fra Fødevarefællesskabet med alt godt fra den lokale købmand: kartofler, radiser, avokado, tomater, salat, forårsløg og gulerødder og så en dåse kikærter for at sikre, at vi blev mætte + en dressing med krydderurter fra haven.

emmaslebsager madklubsmiddagEn anden sommerfavorit er en tallerken fuld af salater. Den her er fra vores sidste madklub og består af to ting: kikærter stegt med løg, hvidløg, ingefær, chili og karry og vendt med kogt quinoa + en grøn salat med hjemmelavet persillepesto som dressing. Mums.emmaslebsager sommerhus stegte kartoflerSidst, men ikke mindst, er der andendagsmåltidet: stegte kartofler. De her lavede jeg af en rest kogte kartofler fra min families årlige pølsefest, som fandt sted i lørdags, og derfor er tilbehøret ud over en grøn salat med kogte bønner noget så pølset som agurkesalat, ketchup og sennep. Agurkesalaten er min brors værk og får 5 ud af 5 point.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar