Perspektiv

The biggest story in the world

Jeg går altid mange ture, når det er eksamensperiode, og denne er ingen undtagelse. Jeg har gået med min bachelormakker i frokostpauserne, med mig selv om eftermiddagene og med Jonathan om aftenerne. Jeg har gået ind på uni og hjem til mine forældre og hen til yoga i stedet for at cykle, som jeg plejer. Dels fordi det på en eller anden måde holder mine tanker i ro at gå, og dels fordi jeg har slugt podcasten The biggest story in the world.

Podcasten er en dokumentar om et team af journalister på den britiske avis The Guardian, som den afgående chefredaktør samler og giver en udfordring. De skal hjælpe ham med at sætte fokus på det, han mener er den største historie i verden: klimaforandringer. Hvert afsnit tager et nyt aspekt af deres arbejde op og giver et indblik i, hvordan det journalistiske arbejde foregår behind the scenes. Skal de satse på at påvirke politikere eller borgere? Hvad er de gode argumenter for ikke at brænde olie og kul egentlig? Hvordan kan man engagere folk i en sag, der er så abstrakt som klimaet? Og hvad med økonomien – kan den bære, hvis kul- og olieindustrien kollapser?

Folk som Naomi Klein, Daniel Kahnemann, George Monbiot og Tim Jackson deltager og siger kloge ting, og divestment-ideen bliver vendt og drejet. Ud over eksperterne er journalisterne på banen med forskellige indgangsvinkler (følelser! religion! tal!). Da de på et tidspunkt spørger avisens læsere om, hvad de kunne tænke sig at læse om klimaet, siger en af dem: I’d like to see more of what I can do to help and less of what I have done to cause the problem. Bum! Ja, jeg siger bare: Hør den.

Kan du ikke få nok af podcasts? Her er et par tip mere:
► Andrea Hejlskov og Maria Gerhardt udveksler erfaringer om at træde ud af møllen
► En diskussion af moral og kødforbrug fra Eksistens på P1
► Min bedste Mickey Gjerris-podcast
Colleen Patrick Goudreau er klog og alle veganer(nysgerrige)s ledestjerne

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

7 kommentarer

  • Besvar
    Marian
    31. maj 2015 at 13:03

    jeg elsker podcast-tips! Og gåture!
    Tak for de her :)

    • Besvar
      Emma
      31. maj 2015 at 21:35

      Så lidt du :)

  • Besvar
    Kristine
    1. juni 2015 at 10:21

    Tusind tak for tippet :) Tror jeg forsøger mig med Eksistens podcastet her snarest muligt :)!

  • Besvar
    Sara
    1. juni 2015 at 20:25

    Tak for anbefalingen. Den glæder jeg mig til at høre :) Glæder mig også til at ses på den anden side af din BA-opgave. Jeg er tilbage i København fra 7. juni! Knus

    • Besvar
      Emma
      2. juni 2015 at 18:40

      Juhu, så skal vi helt sikkert ses!

  • Besvar
    Sabine
    3. juni 2015 at 14:52

    Er jeg den eneste der ikke kan få Eksistens på P1 til at virke?

  • Skriv en kommentar