Browsing Tag

Snacks

Mad

Vegansk squashkage

Sidste gang jeg hentede grøntsager fra Fødevarefællesskabet, var der to squash i posen. Den ene kom lynhurtigt på panden og blev til aftensmad, mens den anden fik lov at ligge i køleskabet og vente spændt på sin skæbne. Og så gik det altså sådan, at jeg fik en kommentar her på bloggen om en kage med squash i, som gav mig akut squashkagetrang. For findes der noget bedre end en kage, der dufter af kanel og er fuld af knasende nødder, bløde rosiner og squash?

emma slebsager squashkage veganskSød, krydret og med sprød skorpe blev den. Lige som den skal være. Her er opskriften:

► Mos halvanden moden banan og riv en squash på et rivejern
► Bland banan og squash med 0,5 dl olie og 1,5 dl sukker i en skål
► Tilsæt 3,5 dl hvedemel, 1 tsk kanel, et drys vanillepulver, 1 tsk bagepulver og et nip salt
► Rør dejen sammen og tilfør en stor håndfuld rosiner og en stor håndfuld nødder, hvis du har lyst
► Bag kagen i en lille form (min er 25×10 cm) ved 175 grader i 50 minutter
► Spis den lun eller kold med en kop te til

emma slebsager squashkage vegansk 2

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

Lækkersulten? 8 veganske snacks

Skal du et par timer på læsesal på uni? Får du venner på besøg? Regner det? Er du træt? Sidder du under et tæppe? Om efteråret er der masser af påskud til at spise snacks sådan cirka hver dag. Her er otte veganske af slagsen, nogle søde og nogle salte, som jeg har testet og godkendt.

veganske snacks 1

P-tærter lavet af ristede peanuts og mørk chokolade • En svampet, smovset chokoladekageSalte nødder (fungerer med andet end mandler også) • Helt simple banansmåkager af to ingredienser.

veganske snacks 2

Sandkage med bær (eller citron eller chokolade) i • Hjemmebagt knækbrød med masser af kerner • Popcorn, verdens nemmeste snack! • Dadelkugler med alt godt fra køkkenskuffen. God snacking!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

Vegansk chokoladekage

2Det er tusind år siden, at jeg har bagt noget, men for et par uger siden gik jeg på jagt efter en opskrift og kastede mig over ovnen og piskeriset. Anledningen til kagebagningen var Jonathans fødselsdag, så den skulle være god! Derudover skulle den også være:

► en chokoladekage
► vegansk
► mulig at bage med det, vi havde derhjemme

Alle kriterier blev smukt mødt med denne opskrift fra Vegetarkontakt. Som et ekstra fødselsdagspift hakkede jeg en halv plade mørk chokolade med kaffebønner og kom den i dejen, det skader aldrig. Resultatet blev en smovset chokoladekage, som blev godkendt af selveste min mor og spist til den sidste krumme, da vi holdt fødselsdagsfest.
emma slebsager vegansk chokoladekage stykke

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Andet

Grøn sommer: Lav din egen iste

Når solen bager og det eneste fornuftige at foretage sig er at ligge på en græsplæne i skyggen, så er iste min yndlingsfølgesvend. Det er koldt, sødt, bittert og surt på en gang, og så er det let at få til at smage lige præcis sådan, som man bedst kan lide det. Min opskrift er helt simpel:

► Lav en kande te, som du plejer.
► Drik en kop og lad resten køle ned.
► Stil den kolde te i en beholder i køleskabet.
► Put citronskiver og isterninger i, når du er klar til at drikke den.

Jeg elsker den lidt bitre smag af kold te, men hvis du er til den søde side, kan du komme æblejuice, hyldeblomstsaft eller sirup i. Mine yndlingsteer til iste er rooibos og earl grey, men anything goes!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

Morgenis, pesto x 2 & salte nødder

emma slebsager bananis til morgenmadI lørdags vågnede jeg sent og besluttede, at det var en is-til-morgenmad-dag. To frosne bananer og en håndfuld frosne brombær og hindbær i kom i blenderen med lidt plantemælk, og så toppede jeg med kokosflager og valnødder og drak te ved siden af. Haps!

emma slebsager persillepestoTil frokost lavede jeg pesto af bredbladet persille fra Fødevarefællesskabet, ristede solsikkekerner, hvidløg og olivenolie og spiste noget af den på rugbrød sammen med en perfekt moden avokado. Føler mig altid som den heldigste i verden, når avokadoen er lysegrøn og blød – de fleste gange er den blevet brun, og så plejer jeg at mose den med salt, peber og chiliflager.

emmaslebsager pasta persillepestoOm aftenen spiste jeg mere pesto, denne gang med blandet med penne og cherrytomater og med en gulerod i et snapseglas ved siden af.

emma slebsager saltede nødderOg til dessert drak jeg te og spiste salte nødder (peanuts og cashew), som jeg lavede efter min egen opskrift på salte mandler. Den opskrift er i øvrigt et kæmpe hit på google og har 143.000 klik, langt mere end noget andet blogindlæg, jeg nogensinde har skrevet. He.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

Grød, falafel, pasta & popcorn

emma slebsager grødI tirsdags kogte jeg grød og spiste den med havremælk, æble og kanelsukker på, før jeg dedikerede resten af dagen til eksamensforberedelse (og gode madpauser).emma slebsager foodiesTil frokost købte jeg en sandwich fra Foodie, som ligger lige rundt om hjørnet. Hjemmebagt brød, falafler, hummus, bagte auberginer, basilikum, tomat, agurkt og tahindressing – haps! Det sted kan anbefales, de har flere forskellige veganske sandwichkombier. emmaslebsager linsesovs pastaTil aftensmad kogte jeg pasta og en tomatsovs med røde linser i, som jeg spiste med noget salat og en kvart agurk, som vores weekendgæster havde efterladt. Vi har haft folk boede i stuen det meste af sidste uge, men nu er der ro på igen. emma slebsager popcornTil dessert poppede jeg popcorn og læste skønlitteratur, og så var den sidste dag i min læseferie gået. Nu har jeg sommerferie fra uni indtil september!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Tre små

Tre små til weekenden

Journalism tends to be a rear-view mirror. We prefer to deal with what has happened, not what lies ahead. We favour what is exceptional and in full view over what is ordinary and hidden. Citatet er fra chefredaktøren på The Guardian, Alan Rusbridger. Fordi han til sommer stopper på avisen, har han tænkt over, om han fortryder noget i sin karriere. Den eneste ting, han er ked af, er, at The Guardian under hans ledelse ikke har dækket klimaforandringerne godt nok – bum! Avisens nye klimastrategi og begrundelsen for den er den ene lille ting i denne weekend. Den anden er en artikel om økologi og at se landmænd som forvaltere af jordens ressourcer snarere end som producenter. Sidst, men ikke mindst, har hipsterfood leget med tørret frugt og nødder og lavet en snackoversigt, som jeg glæder mig til at spise mig igennem. Rigtig god weekend!

 paradigmeskift billede paradigmeskift landbrug
the guardian billede theguardian
hipsterfood billede hipsterfood snacks

 

 

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

Hjemmebagt knækbrød

emma slebsager vegansk knækbrødHjemmelavet knækbrød er noget af det bedste, der findes. De er umulige ikke at spise direkte fra ovnen, helt ligesom varm ristet müsli, og det elsker jeg dem for. Findes der noget lækrere end at hapse noget friskbagt direkte fra bagepladen? Ud over at være sprøde og lækre er de veganske og lavet af ting, jeg alligevel altid har derhjemme = perfekte til dovne dage, hvor man trænger til noget sprødt. Opskriften har jeg fået af min veninde Anne Sofie, den slår aldrig fejl og er helt simpel:

• 1 dl solsikkekerner, 1 dl hørfrø, 1 dl græskarkerner, 1 dl sesamfrø, 1 dl havregryn

• 3 dl mel, 2 dl vand, 1 dl olie

• 1 tsk salt, 1 tsk bagepulver

Bland det hele i en skål, rul det ud på to bageplader, marker med en kniv hvor store stykker, du vil have, og bag dem i ovnen ved 200 grader, til de er gyldne – det tager cirka 15 minutter i min ovn. Regn med, at den første plade forsvinder i løbet af no time. De knækbrød, der er tilbage, er geniale i madpakker de næste dage, og de holder sig fint sprøde i en kagedåse eller et glas.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

Veganske økologiske lakridser

Bortset fra mørk chokolade synes jeg, det er svært at finde slik, som er vegansk og økologisk. Der er masser vegansk slik (bare tjek #veganskegodter på instagram), men det, der også er økologisk, er ikke så let at opstøve. Derfor blev jeg glad, da jeg fandt de her saltlakridser i Superbrugsen forleden. De er uden dyr og pesticider, smager virkelig godt og er hermed givet videre som tip :)

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'