Forbrug af verden

3. september 2013 af Emma 10 kommentarer , ,

I søndags hørte jeg programmet Er din moralske muskel træt? fra P1 som podcast, mens jeg sad i en bus på vej hjem fra Århus. Det handler om, hvorfor vi ikke handler ud fra den moral og de idealer, vi har. Danskere spiser 98 kg kød per person om året (ifølge bogen KØD – en antologi. Andre siger 145 kg, se fx denne artikel fra Ingeniøren), primært fra konventionelt landbrug. Samtidig siger vi, at vi går ind for dyrevelfærd. To ting, som bestemt ikke harmonerer. Og som en filosof, en bioetiker og en statskundskaber alle kan sige spændende ting om.

Den vigtigste pointe kommer i mine øjne fra seniorforsker Mads Sørensen. Han siger, at alt forbrug – om man vil det eller ej – er politisk. Når man vælger en pakke rullepølse i køledisken, bliver der som konsekvens produceret en pakke mere for at møde efterspørgslen. Køber man ikke rullepølsen, så falder efterspørgslen. Simple as that. Mickey Gjerris kalder i programmet vores indkøb for “forbrug af verden”, hvilket er en god måde at sige det på. Når vi køber noget, bruger vi verden. Med vores forbrug vælger vi altså hvordan og til hvad, verden skal bruges. Og hvem der skal bruges, ikke mindst.

Tænker I over det, når I handler?

Tre små til weekenden

16. august 2013 af Emma0 kommentarer , , , ,

Det er så hyggeligt at sætte de her indlæg sammen. Denne gang har jeg fundet et radioprogram, en video og en artikel til jer. Radioprogrammet er på britisk engelsk og handler om veganere og hvordan veganismen vokser sig større og større og bliver mere normal i takt med, at de sundhedsmæssige, miljømæssige og etiske grunde til at spise planter i stedet for dyr får opmærksomhed. Videoen viste jeg på bloggens facebook for omkring en måned siden, den er fra Danpos største slagteri og fyldt med døde kyllinger. Så er I advaret. Artiklen handler om biobrændsel, et emne jeg ikke ved ret meget om, men finder virkelig spændende – er det etisk forsvarligt at lave benzin ud af spiselige planter, når der findes sultne mennesker i verden?

 

 

Podcasts til sommerdage

11. august 2013 af Emma 6 kommentarer , , ,

Når jeg tager toget til sommerhuset, går en tur i Fælledparken eller bare trænger til at sidde i sofaen og drikke en hel kande te selv, så passer en podcast tit perfekt. En velproduceret radiodokumentar, et spændende interview eller en rar stemme, der taler om interessante ting. Det er så hyggeligt, synes jeg, og måske synes I det samme? I hvert fald har jeg samlet nogle af mine yndlingspodcasts her, så I kan snuppe dem og lytte, hvis I ikke allerede har været der.

  1. Speaking your truth fra Food for Thought handler om at tro på sig selv og sine værdier
  2. Sagen er bøf eller er den? er et interview med Mickey Gjerris fra Faglitteratur på P1
  3. Animal Minds fra Radiolab handler om dyrs måder at kommunikere med hinanden på
  4. Common responses to vegetarianism fra Food for Thought handler om de reaktioner, man ofte møder, når nogen opdager at man ikke spiser dyr
  5. Urban farming af Frk. Kræsen handler om at plante frø og dyrke sin egen mad midt i byen
  6. Limits fra Radiolab handler om grænserne for menneskers krop og psyke.

Især kan jeg anbefale alt fra Radiolab og Food for Thought. Radiolab er fantastisk godt producerede radiodokumentarer fra New York Public Radio. De handler tit om hjernen eller kroppen – som f.eks. at , at huske eller at fare vild. Food for Thought drives af Colleen Patrick-Goudreau, som hjælper folk til at leve baseret på medfølelse og kærlighed. Hun taler om alt fra at være vegansk teenager i et ikke-vegansk hjem til hvordan man kan pakke en vegansk madpakke.

Hvilke podcasts hører I? Jeg er altid på jagt efter nye!

Søndag med åbne øjne

20. januar 2013 af Emma0 kommentarer , , , ,

Det er mig en gåde, hvordan jeg har overset, at Mickey Gjerris var gæst i Formiddag på P1 med Poul Friis i oktober. Mærkeligt. Programmet hedder Dyrene har det dårligt og handler om, hvordan dyrene i vores landbrug har det. Mickey Gjerris mener ikke, at man kan tale om velfærd, så længe vi har køer, som aldrig kommer på græs, smågrise som får klippet halen og bliver kastreret uden bedøvelse og kyllinger, som får ætset trædepuderne af deres egen afføring.

I programmet udfordrer Friis Gjerris med forskellige argumenter for, at de danske landbrugsdyr har det godt. Først at produktive dyr er glade dyr, et argument som i bund og grund er absurd. For er det velfærd, at dyrene får en kalorieholdig kost og ikke kan bevæge sig? De diskuterer, om landbruget gør dyrene en tjeneste ved at beskytte dem mod den farlige verden. Gjerris påpeger, at “aftalen” om at vi må få dyrenes kød, hvis vi beskytter dem, er indgået uden at de har haft mulighed for at sige fra. Måske er et godt liv ikke et liv med fuld beskyttelse mod alle naturlige farer, men et med udfordringer?

De taler om villet blindhed, om hvilken slags menneske man bliver af at vælge ikke at tage hensyn, om faren ved at sammenligne dyr med mennesker, og om det gode liv. Udmærket søndagsaktivitet, en øjenåbner på en doven dag. Den her går ud til Mickey Gjerris:

PS. Jeg har samlet alle indlæg af den her type under etiketten “Etik og inspiration” i venstremenuen.

Orakelblog

13. november 2012 af Emma 8 kommentarer , , ,

Endnu en gang trækker jeg i orakeltøjet og gør mit bedste for at hjælpe mine læsere. Man kan finde herind på mere eller mindre mærkværdige måder; de fleste søger efter emmaslebsager eller emma slebsager, hvilket giver god mening, men andre leder mere specifikt i googles søgefelt…

1.  N o   I m p a c t   M a n   b o g   d a n s k
Desværre er Colin Beavans bog, No Impact Man, som handler om et år uden negativ påvirkning af klimaet, ikke oversat til dansk. Mens man venter på en oversættelse, kan man passende se filmen.

2.  M i c k e y   G j e r r i s   p o d c a s t
Yes, så gerne. Lige her. Den handler om, hvordan dyr behandles som produktionsenheder i stedet for levende væsner i det danske landbrug. Jeg er stolt af det søgeord, for det er en super podcast!

3.  H v a d   e r   k o n o t a t i v ?
Det staves faktisk konnotativ og er et ords medbetydning – modsat denotativ, som er ordets centrale betydning. Selv tak og denne omgangs suverænt mest langt ude søgeord!

4.  Ø k o l o g i s k   a j v a r
Det kunne jeg også godt tænke mig. Har bare ikke set det nogen steder. Måske en af jer ved mere?

5.  S t e n a l d e r k o s t :   M å   m a n   s p i s e   p o r r e r ?
Totalt yndlingsspørgsmål. Mit svar er, at hvis man har lyst til en porre, så må man spise den uanset om man lever i stenalderen, middelalderen, bronzealderen, guldalderen eller lige her i år 2012.

6.  V i   v i l   h a v e   ø k o l o g i
Hørt.

Debat med lukkede øjne

26. september 2012 af Emma 6 kommentarer , , , ,

I sidste uge handlede Netværket på P1 om kød. Vores uetiske kødforbrug er en paneldebat, hvor Lisbeth Zornig Andersen, Morten Dige og Dennis Nørmark diskuterer deres forbrug af og holdninger til kød. I udsendelsen luller Zorning og Dige hinanden ind i en fælles tåge med argumenter som  at børns smagsløg foretrækker kød, at dyrevelfærd ikke er vigtigt så længe der er mennesker i verden som lider, at det er sværere at lave vegetarmad end kødmad, at danskerne kun er en lille del af menneskeheden og derfor ikke gør en forskel, og at mennesker kun interesserer sig for deres egen pengepung og sundhed.

Dennis Nørmark forsøger at påpege, at indiske børn med glæde smovser vegetarmad, at lidelsen i verden ikke vil stige, fordi vi holder op med at spise kød (tværtom), at udfordringer i madlavning handler om vaner, at man ikke kan starte andre steder end med sit eget forbrug, og at mennesket faktisk altid har interesseret sig for andre væsner og vores betydning for verden. Han brænder bare ikke igennem i panelet, som synes at debattere med lukkede øjne.

Mickey Gjerris er med i udsendelsen som bonusindslag to gange. Han spørger, om vi kan være bekendte at forbruge levende dyr på en måde, så de påføres unødig smerte og lidelse. Han påpeger, at 80% af den danske landbrugsjord, som kunne bruges til at producere menneskemad, bliver brugt til dyrefoder. Han understreger vigtigheden af ikke at lukke øjnene og gid, han havde været en del af panelet og ikke et bonusindslag – Zornig og Dige trængte til en øjenåbner.

Jeg er langt mere optimistisk end panelet. Jeg ved, at vi gør en forskel. Læs f.eks. New York Times artikel om, hvordan det californiske dining landscape har ændret sig i takt med, at vegetarisk mad er blevet populært. Der sker ting. Vi gør en forskel. Det ses tydeligt, hvis man åbner øjnene.

En dansk stemme

1. august 2012 af Emma 8 kommentarer , , , , ,

Jeg har fundet en stemme, som taler mit sprog. Den hedder Mickey Gjerris og er lektor i bioetik på Københavns Universitet. Lektor i bioetik. Bioetik! I en podcast fra Faglitteratur på P1 beskriver Mickey Gjerris, hvordan dyr i dag betragtes som produktionsenheder snarere end individer: Der er ikke noget, der hedder en kylling i kødindustrien – det hedder kilo fjerkræ. Ingen tænker på, at der er et levende, åndende, varmt dyr (og dets tarm) bag grillpølsen.

Jeg blev glad, da jeg hørte den podcast. For ord som dem, Mickey Gjerris siger, de plejer at komme fra amerikanere, og af den grund fejer mange dem væk med et trodsigt “Men vi er jo bedre i Europa!”. Her er en dansker, som er fortaler for at tænke på omkostningerne for dem, man har det dejligt på bekostning af. Fortaler for empati og medfølelse med verden. En, der tør påpege, at det handler om at veje sine egne behov op mod andres behov. Hep, Mickey! Og så er jeg i øvrigt vild med, at han lever som en blanding af veganer og vegetar og kalder sig en vegenar. Den betegnelse er hermed adopteret til mig selv. Emma Slebsager, vegenar.

Gør dig selv den tjeneste at høre podcasten. Mere fornuftige ord skal man lede længe efter.

Tre små til weekenden

15. juni 2012 af Emma0 kommentarer , , , , ,

I weekenden tager jeg i sommerhus. Men hvis jeg var i København, så ville jeg suse til Kødbyen, hvor der afholdes Bondens Marked for første gang på lørdag. Det lyder faktisk lovende med masser af (semi)lokale bønder. Gad godt, hvis det bliver en succes og København får sit første farmers market! Foruden markedet har jeg en podcast om at springe mellemmanden over, når vi spiser, og et link til artikelserien Skyd på landbruget fra Politiken til jer. God weekend!

Drømmen om en makrelmad

16. april 2012 af Emma 3 kommentarer , , ,

Jeg kan virkelig godt lide makrel i tomat. Men jeg vil ikke spise ting, hvis produktion indebærer at hive hele havbunden op med rode eller fiske alle fiskene op af havet. Derfor har der ikke været makrel på menuen på det sidste, og det har faktisk ikke gjort ondt.

Forleden faldt jeg så over en MSC-makrel og tænkte, at man da skulle være et skarn for ikke lige at spise sådan en dåse. MSC-mærket er oprettet af blandt andet Verdensnaturfonden WWF, og ifølge dem er det “garanti for bæredygtigt fangede fisk”. Jeg spiste min makrel med god samvittighed, og så slog det mig, at jeg ikke ved andet om det blå/hvide mærke end det, jeg har læst mig til på WWF’s egen hjemmeside. Flot, Emma.

Nu har jeg undersøgt det lidt og hørt P1′s “Bæredygtigt blålys?“, og makreludsigterne ser ikke så lyse ud. Konklusionen er skuffende: MSC godkender blåmuslingefiskeri, som fisker hele havbunden op med rode, fordi det “ikke per definition er skadeligt”. MSC godkender fiskeri til dyrefoder, fordi de ikke tager stilling til andet end produktionsmetoden. Man kan få sit fiskeri  MSC-mærket, hvis bare det ikke skader økosystemet i området “i særlig grad”. Hm. Det er derfor, jeg normalt helt holder mig fra fisk og kød – it’s a jungle af bæredygtighedsløfter og grønne indpakninger out there!

Græd ikke over spildt mad?

2. april 2012 af Emma 9 kommentarer , , , ,

Det går mig meget imod at smide mad ud. Det er dyrt, det er dumt, det er unødvendigt. Rester fra aftensmaden ryger direkte i køleskabet eller fryseren og bliver spist næste dag til frokost eller en aften, hvor jeg er doven og vil varme rester. Men alligevel er hvidkålshovedet nogle gange for stort, eller pestoen pludselig rådden. Så bliver jeg irriteret og tænker, at næste gang jeg køber en pesto eller får et hvidkålshoved fra Fødevarefællesskabet, så skal det spises!

I dag hørte jeg en Apropos-udsendelse om mad og spild fra december 2011. Åbenbart bliver en tredjedel af al mad, der produceres i verden, aldrig spist. Flot. I vores del af verden kommer spildet primært fra husholdninger og supermarkeder, mens det i u-landene kommer fra den anden ende af kæden: fra produktion og opbevaring. Man kan sige, at hvor u-landenes mad bliver spildt før det når til menneskemunde, så smider vi vores mad ud, fordi den ligger for længe og venter på at blive spist.

Forleden fandt jeg en vare i Netto, hvis udløbsdato var overskredet. Jeg sagde det til Netto-manden, som snuppede varen og gav mig en pose dårlig kaffe. Da jeg spurgte, om jeg måtte få den gamle vare med hjem i stedet for, sagde han nej. Det er jo helt gak. Måske skulle jeg begynde at skralde?