Browsing Tag

Planter

Tre små

Tre små til weekenden: Chickpea, skæve grøntsager og kærlighed

Fredag, hurra! Jeg har glædet mig til denne weekend i ugevis, for den står på sommerhustur med en håndfuld veninder. Man snakker så godt sammen, når man går tur i en skov. Og rødvin smager bare bedre foran en pejs. Ah. De tre små i denne uge passer egentlig ret godt til en sommerhusweekend. Den ene er en lille film om grøntsager og skønhedsidealer, den anden et portræt af seje Cara, som står bag Chickpea Magazine, og den tredje er en artikel om, at klimakampen for rigtig mange er baseret på kærlighed til livet på jorden, ikke på en økonomisk strategi. En positiv trilogi denne uge, altså. Lige til at lysne en gråvejrsdag. Hav en dejlig fredag!

chickpeamonbiot kærlighed

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Sommergæst: Signe Voltelen

signe introbillede

Hej Signe. Vi du lægge ud med kort at fortælle, hvem du er?

Jeg er en arkitekt og urban farmer, som bor i Brønshøj med min familie på 4. De seneste to år har jeg drevet OPENgardenCPH, en byhavevirksomhed hvor jeg formidler og rådgiver om urban farming i Danmark og verden, at dyrke fødevarer i byen, omlægning af haver fra pryd til nytte og udvikling af udendørs læringsrum og haver.

Jeg startede OPENgardenCPH med et klart ønske om at inspirere andre og vise mine børn, at arbejde er andet end at sidde ved en computer. Nu kan jeg samtidig vise dem, hvordan man dyrker haven og mad i en have. At vide hvordan grøntsager dyrkes, hvordan mad tilberedes og at have daglig kontakt med naturen er en af grundstene i et godt liv, mener jeg. Også selv om man bor i byen, selvfølgelig.

signe volteten 1

► Hvorfor er det lige planterne og det grønne i byen, du har valgt at bruge din energi på?

Det er en måde at se på livet, haven er en metafor for livet! Der findes masser levende væsener i haven, som du deler pladsen med. Hvis ikke man gør sig det bevidst, kender sin egen plads og respekterer de andres, så får man ikke det ud af haven, som man behøver. Man kan bruge haven til at lære om livet og til at leve sit liv i. Man bruger sine hænder og sin krop i haven, man er hele tiden i bevægelse. Man kan bruge haven som et frirum, hvor man kan være alene eller være social. Jeg er overbevist om, at haven er det sted, hvor vi kan lære mest om både videnskab, sociale relationer og vores plads på jorden. Og så er kroppen med, hvilket den ikke er i meget arbejde i vor tid.

Du har en af de smukkeste instagramkontoer, jeg kender (@opengardencph). Tror du det smukke er vigtigt, når det handler om at skabe en bedre verden?

Tak:-) Det er afgjort meget vigtigt med det smukke som element i formidling. Naturen er smuk, den har vel ligesom forstået, at det øjet ser er af stor betydning for, hvor vi ledes hen. Vi drages af det smukke, vi inspireres til at gøre noget selv. Æstetik har stor værdi i vores hverdag, og smukke tekster, sange osv. kan være store drivkræfter i vores liv. Jeg ville aldrig selv blive inspireret til at gøre noget ved at se et grimt billede. Og dog! Grimhedens æstetik findes jo også :)

signe volteten 3

Jeg kan se, at vi begge er fans af Rohan (en selvforsynende australier, som man kan følge på @wholelarderlove). Hvad er det ved ham, der tiltaler dig? For mig er det hans stædige insisteren på, at vores madsystemer og -industri er fucked.

Rohan er en no bullshit-type. Han har børn og hustru og lever i et område, hvor der er mange, der inspirerer – fx kommer Grown and Gathered fra samme område. I mine øjne gør Rohan det, som mange har lyst til: At tage konsekvensen af mangeårige tanker, droppe jobbet og flytte lidt længere ud, blive selvforsynende, skabe fællesskaber, nye virksomhedstyper og nye fødevaresystemer. Det er konstruktivt og virkelighedsnært. Og det ville andre kunne gøre ham efter. Der er ikke så meget at frygte, hvis man har mad i haven. Det giver frihed. Frihed til at tage livet i egen hånd.

Jeg ved, at det er lidt på spidsen, men det jeg mener er, at man skal tage nogle valg – vælge støj fra og værdi til med små skridt og også gerne uden at kvitte jobbet. Rohan har jo erstattet sit travle kontorjob med en tilværelse som selvstændig, hvor han sælger sin viden, foredrag og grøntsager.

Du holder workshops om Slow Living. Hvad er det gode ved at være langsom?

I begyndelsen af 2015 åbnede jeg Slow Living Workshops sammen med Marie Hertz og Mette Helbæk. Der formidler og dyrker vi praksiskultur – med udgangspunkt i “fra have til bord” holder vi workshops om, hvordan man fermenterer, dyrker have, bager brød og i det hele taget bringer alt det dejlige, der gror i haven, ind på bordet.

Slow er ikke lig med langsom. Slow Living er ikke at leve langsomt, men at få værdier og omtanke ind i livet og hverdagen i højere grad. Det handler om at finde ud af, hvad der giver mening, altså at finde frem til ting i livet, som betyder noget for en, og så udføre dem med nærvær. Jeg synes man skal stræbe efter at elske det man gør, ellers må man lave det om.

Med Slow Living viser vi, hvordan man kan tage et skridt ad gangen med udgangspunkt i haven og køkkenet og for eksempel begynde at bage sit eget brød eller lave ost og sauerkraut. De ting giver i sig selv mere slow, fordi de kræver en lille smule nærvær. Man kan lave dem sammen med familien, og det er ikke noget, der koster. Du kan berige dit liv med slow med det samme. Det eneste, det kræver, er din nysgerrighed.

signe volteten 2

Til sidst vil jeg spørge dig om noget, som jeg tit selv tænker på: Tror du, at man som enkeltperson kan gøre en forskel i det store billede?

JA. Det er det korte og klare svar. Alle er her, fordi de kan bidrage. Vi er et led i kæden alle sammen, vi skal bare forene os med de andre led, så kæden bliver stærk! Jeg har meldt mig ind i foreningen Praktisk Økologi, fordi jeg manglede viden om at leve bæredygtigt. I løbet af de to år, jeg har været medlem, har jeg fundet ud af, hvor meget man egentligt kan ved at tale med samlet stemme. Det er afgjort noget, jeg ville have gjort tidligere i mit liv, hvis jeg havde vidst det. Det er et kraftfuldt fællesskab at være i en forening. Om man er aktiv eller bare enig i grundlaget, er det nødvendigt at samle sig, hvis man vil have ting til at ske hurtigere, end man kan klare det alene.

Mange af os er ens, vi handler ens og tror på det samme. Så når jeg tænker, at det ikke er en god ide at smide mit skrald i vejkanten, så ved jeg, at mange andre tænker lige sådan. Vi er alle forbundet, og hvad vi hver især gør, gør en forkel. Mange bække små – det batter!”

Alle billeder er fra opengardencph.dk og @opengardencph.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Tre små

Tre små til weekenden

Hej fine fredag og hej fine folk! Jeg har to små film lavet af mennesker, som jeg har stor respekt for og hepper på i mit stille sind, på programmet i denne uge. Den første handler om Rohan Andersons nye bog, A Year of Practiculture. Desværre er Rohan holdt op med at blogge om sit selvforsynende liv i Australien, men man kan følge ham på instagram og få en seriøs dosis øjenåbnere til gengæld. Den anden film er den første i en serie af ‘simple udskiftninger’, som Lauren fra Trash is for Tossers opfordrer til, at man laver for at få et mindre affaldstungt liv. Den tredje lille ting er en kombination af grafisk finhed og kolde facts, to ting som ofte går godt i spænd.

Jeg holder pause fra tre små-indlæggene de næste par uger. Til gengæld kommer der hver søndag i august en sej sommergæst og fortæller om sit bidrag til at gøre verden mere bæredygtig. Dem kan I godt begynde at glæde jer til!

 


vandforbrug

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Flere pesticider til folket?

For nogle uger siden var jeg til et arrangement om pesticider, som Tværfagligt Fødevareforum havde arrangeret. Talerne var Per Kudsk, som er leder af forskningsgruppen ‘Pesticidforskning og Miljøkemi’ på Aarhus Universitet, og Nina Cedergreen, som er professor i miljøtoksikologi, altså giftstoffer i miljøet, på Københavns Universitet. Pointen fra dem begge var cirka denne: Pesticider er ikke noget at være bange for! Pak hysteriet væk og sprøjt markerne med god samvittighed!

I kan nok gætte, at jeg blev lidt provokeret af det udsagn. Jeg vil ikke betvivle, at Nina Cedergreens forskning viser, at pesticidmængden på maden i danske supermarkeder er ufarlig for mennesker. Jeg vil heller ikke modsige Per Kudsk, når han siger, at pesticider giver flere afgrøder på samme plads og dermed mere mad i verden. Det jeg vil anfægte er selve præmissen for overhovedet at anvende pesticiderne in the first place.

I mine øjne er præmissen for overhovedet at bruge pesticider nemlig ikke holdbar. Som Per Kudsk selv sagde, så bruger man pesticider til at slå skadedyr, ukrudt, svampe og insekter ihjel, som ellers ville gøre mængden af afgrøder mindre. Derudover gør pesticider, at maden kan holde sig længere og bliver smukkere at se på. Men hvorfor skal vi producere mere mad, når vi i forvejen smider 1,3 ton ud om året på verdensplan? Hvorfor skal vi have flere afgrøder, når vi i forvejen putter tonsvis af dem ind i dyr i stedet for selv at spise dem? Hvis vi kastede vores forskning efter at lære at bruge vores mad mere fornuftigt end at smide den ud eller give den til dyr, så kunne vi spare pesticiderne.

Selvom pesticider ikke er sundhedsskadelige for mennesker, som spiser sprøjtebehandlet mad, så er de stadig farlige for dem, som er i direkte kontakt med pesticiderne i deres hverdag. I Argentina og Brasilien fører sprøjtning af pesticider med fly fx til aborter, leukæmi og svulster. Pesticider gør det desuden muligt at dyrke den samme afgrøde år efter år på det samme areal, hvilket udpiner jorden, og de mindsker biodiversiteten ved at slå uønsket liv ihjel på markerne.

Økologi kan godt brødføde verdens befolkning. At bruge pesticider er altså en prioritering, ikke en nødvendighed. Jeg stemmer for, at vi holder op.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

Tre måltider & tre små haver

emma slebsager smoothie og bolleI tirsdags lavede jeg en smoothie af banan og jordbær og spiste en bolle med rabarberkompot og peanutbutter til, før jeg cyklede afsted på arbejde. emma slebsager kantinesalatDer spiste jeg salat fra kantinen til frokost (vegansk denne gang, hurra! Nogle gange er der yoghurt på det hele) og snackede mandler, rosiner og en peanutbuttermad i løbet af dagen. emmaslebsager tiny gardensPå vej hjem hentede jeg en pakke. Det var tre minispirehaver fra Tiny Gardens, jeg havde vundet inde hos Marian. Tiny Gardens er en bæredygtig virksomhed både socialt, økonomisk og miljømæssigt. Frøene er øko, måtten de spirer på er af hamp og kan komposteres, og æskerne pakkes og samles af brugere på Gentofte Håndarbejdsværksted, som har svært ved at finde plads på det almindelige arbejdsmarked. Så fint!emma slebsager ærtehummusAftensmaden blev sen omgang rugbrødsmadder med en helt simpel hummus af ærter, basilikum, salt og peber. Jeg var nemlig til et foredrag om pesticider arrangeret af Tværfagligt Fødevareforum indtil klokken 19 – mere om det en anden gang!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Ønskeindlæg: Er soja farligt?

Det er blevet tid til endnu et ønskeindlæg. Denne gang skal det handle om soja, en bønne som jeg tit har hørt dæmoniseret på forskellig vis. Jeg er ikke landmand, ernæringsekspert eller kræftforsker, så det her indlæg er baseret på andre kloge menneskers input med min egen holdning til sidst. Hvis I har andre holdninger eller argumenter i forhold til soja, så del dem endelig!

fælder soja regnskoven

Der er ingen tvivl om, at produktionen af soja er problematisk. Det meste af verdens soja kommer fra Argentina og Brasilien, som bruger store mængder sprøjtegift. Nogle af de giftstoffer, der anvendes, er forbudte i EU, og de sprøjtes på markerne med fly, så indbyggerne ikke kan undgå at komme i kontakt med dem. Det fører til et stigende antal tilfælde af blandt andet leukæmi, spontane aborter, svulster og astma ifølge denne rapport fra Aarhus Universitet.

I Danmark importerer landbruget hvert år 1,5 millioner tons(!) soja fra primært Sydamerika, som svin og køer og høns bliver fodret med. Den store efterspørgsel på fodersoja betyder, at regnskovsarealer i blandt andet Amazonas bliver ryddet af store landbrugsselskaber. I stedet for regnskov etablerer de monokulturer af sojabønner, hvilket giver et fald i biodiversiteten. Altså: almindelig fodersoja sprøjter gift ud fra fly og er med til at rydde regnskoven.

Men! Der er stor forskel på at putte soja ind i en gris og spise grisen, og på at spise sojaen selv. 75% af verdens sojaproduktion bruges til dyrefoder, så problemet med skovrydning skyldes primært, at vi spiser kød. Desuden kan man, når man køber soja til sig selv, vælge økologiske produkter, så der ikke bliver sprøjtet pesticider ud over markerne med flyvemaskiner.

giver soja brystkræft

De fleste fiberrige madvarer (grøntsager, frugt og korn) indeholder planteøstrogener, som minder om det kvindelige kønshormon østrogen. Den slags planteøstrogen, som findes i soja, minder særligt meget om østrogen. Da der er en sammenhæng mellem østrogen og brystkræft, har man set på, om der også er en sammenhæng mellem soja og brystkræft. Først troede man, at soja forebyggede brystkræft, fordi der er færre tilfælde af brystkræft i asiatiske lande end i vesten. I et studie af asiatiske kvinder var risikoen for brystkræft mindst blandt dem, der spiste mest soja, men man har ikke kunnet overføre resultatet til kvinder med vestlige madvaner. Altså: soja er ikke et mirakelmiddel mod kræft.

Man ved, at nogle slags brystkræft breder sig hurtigt, hvis der er meget østrogen i kroppen. Derfor har man undersøgt, om det kan være skadeligt for brystkræftpatienter at spise sojaprodukter. Der er dog ingen studier af kvinder med brystkræft, som spiser soja, kun studier af cellekulturer eller forsøgsdyr (i stedet for kvinder) og koncentreret planteøstrogen (i stedet for soja). Disse studier peger på, at planteøstrogen fra soja kan få brystkræftceller til at vokse hurtigere, hvis de allerede findes, men ikke på at de kan få dem til at opstå. Altså: soja giver ikke kræft. Men hvis man har brystkræft, anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at man holder sig til et lille indtag af sojaprodukter.

drop fodersoja spis økosoja

Soja er en bønne ligesom alle mulige andre bønner, og så længe den ikke er fra GMO-marker og ikke bliver brugt til at fodre svin, køer og kyllinger med, er den i mine øjne fin i fornuftige mængder. Selvfølgelig skal man ikke basere sin kost på tofu og sojasovs (og slet ikke sojalecitin), men hvis man er sund og rask og spiser fornuftigt, er soja ikke noget at være bange for. Der er langt bedre steder at sætte ind, hvis man vil gøre sine madvaner mere klimavenlige eller sunde.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Tre små

Tre små til weekenden

Journalism tends to be a rear-view mirror. We prefer to deal with what has happened, not what lies ahead. We favour what is exceptional and in full view over what is ordinary and hidden. Citatet er fra chefredaktøren på The Guardian, Alan Rusbridger. Fordi han til sommer stopper på avisen, har han tænkt over, om han fortryder noget i sin karriere. Den eneste ting, han er ked af, er, at The Guardian under hans ledelse ikke har dækket klimaforandringerne godt nok – bum! Avisens nye klimastrategi og begrundelsen for den er den ene lille ting i denne weekend. Den anden er en artikel om økologi og at se landmænd som forvaltere af jordens ressourcer snarere end som producenter. Sidst, men ikke mindst, har hipsterfood leget med tørret frugt og nødder og lavet en snackoversigt, som jeg glæder mig til at spise mig igennem. Rigtig god weekend!

 paradigmeskift billede paradigmeskift landbrug
the guardian billede theguardian
hipsterfood billede hipsterfood snacks

 

 

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

En verden i forandring

Jeg blev født den 22. december 1989, altså for godt og vel 25 år siden. Fra dengang og til nu er vi blevet 2 milliarder flere mennesker på planeten, og den gennemsnitlige levealder er steget med fem et halvt år. I min livstid har verdenshavenes overflader løftet sig 8 cm mod himlen, og når jeg er 78 år, løber vi tør for olie. Når jeg er 80 år, har grå hår og veganske karameller i lommen til at dele ud til buschaufføren, løber vi tør for kul, og hvis jeg lever længe nok, vil vi løbe tør for gas i mit 138. leveår.

Da jeg blev født, udledte vi på verdensplan 22,4 gigaton CO2 om året. I dag udleder vi over 50% mere, nemlig 35,6 gigaton. Siden jeg var ti år, gik i 4. klasse og fiskede efter frøer med et net, er 5.000 forskellige planter kommet på listen over truede arter. Den del af verden, som er dækket af skov, er blevet 217 millioner hektar mindre i løbet af mit liv.

Og hvordan ved jeg så det? Jo, det har jeg set på siden Your Life on Earth, hvor man taster sin fødselsdato ind og får planetens forandringer i ens levetid serveret som svar. Inspirerende og tankevækkende, synes jeg.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

8.C og usprøjtede æbler

I onsdags besøgte jeg Københavns Fødevarefællesskabs lagerlokale i Vanløse sammen med en 8. klasse og nogle andre fra klimaambassaden. Jeg havde nær over julen og nytåret glemt, hvor glad man bliver af at omgive sig med lækre grøntsager. På lageret var der kasser med æbler, poser med grønkål, net med kartofler og knoldselleri og små fine portobellosvampe. Som special guest star var der udover de frivillige fra Fødevarefællesskabet også en frugtavler til stede. Han delte æblechips ud, fortalte om sine usprøjtede træer og gav os smagsprøver på most af mit yndlingsæble, discovery. Vi tog derfra fyldt med grøntsagsglæde, og da jeg hentede min bestilte pose på Nørrebro om aftenen, var jeg ekstra glad for at se seks af Anders’ æbler i den.

Siden efteråret har jeg sammen med et par andre gode folk fotograferet ugens poser, så de kan ses af alle, der følger Fødevarefællesskabet på facebook. I går kom jeg til at tænke på, at de billeder er for gode til at blive gemt væk. Se bare, hvad jeg har haft af grønne sager i køkkenet den sidste tid:

 

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'