Browsing Tag

Min mening

Perspektiv

Flere pesticider til folket?

For nogle uger siden var jeg til et arrangement om pesticider, som Tværfagligt Fødevareforum havde arrangeret. Talerne var Per Kudsk, som er leder af forskningsgruppen ‘Pesticidforskning og Miljøkemi’ på Aarhus Universitet, og Nina Cedergreen, som er professor i miljøtoksikologi, altså giftstoffer i miljøet, på Københavns Universitet. Pointen fra dem begge var cirka denne: Pesticider er ikke noget at være bange for! Pak hysteriet væk og sprøjt markerne med god samvittighed!

I kan nok gætte, at jeg blev lidt provokeret af det udsagn. Jeg vil ikke betvivle, at Nina Cedergreens forskning viser, at pesticidmængden på maden i danske supermarkeder er ufarlig for mennesker. Jeg vil heller ikke modsige Per Kudsk, når han siger, at pesticider giver flere afgrøder på samme plads og dermed mere mad i verden. Det jeg vil anfægte er selve præmissen for overhovedet at anvende pesticiderne in the first place.

I mine øjne er præmissen for overhovedet at bruge pesticider nemlig ikke holdbar. Som Per Kudsk selv sagde, så bruger man pesticider til at slå skadedyr, ukrudt, svampe og insekter ihjel, som ellers ville gøre mængden af afgrøder mindre. Derudover gør pesticider, at maden kan holde sig længere og bliver smukkere at se på. Men hvorfor skal vi producere mere mad, når vi i forvejen smider 1,3 ton ud om året på verdensplan? Hvorfor skal vi have flere afgrøder, når vi i forvejen putter tonsvis af dem ind i dyr i stedet for selv at spise dem? Hvis vi kastede vores forskning efter at lære at bruge vores mad mere fornuftigt end at smide den ud eller give den til dyr, så kunne vi spare pesticiderne.

Selvom pesticider ikke er sundhedsskadelige for mennesker, som spiser sprøjtebehandlet mad, så er de stadig farlige for dem, som er i direkte kontakt med pesticiderne i deres hverdag. I Argentina og Brasilien fører sprøjtning af pesticider med fly fx til aborter, leukæmi og svulster. Pesticider gør det desuden muligt at dyrke den samme afgrøde år efter år på det samme areal, hvilket udpiner jorden, og de mindsker biodiversiteten ved at slå uønsket liv ihjel på markerne.

Økologi kan godt brødføde verdens befolkning. At bruge pesticider er altså en prioritering, ikke en nødvendighed. Jeg stemmer for, at vi holder op.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Har du valgt den dyre løsning?

I går var jeg til en debat på Christiansborg, som handlede om at omstille til vedvarende energi. Mens jeg sad i en sal med højt til loftet og lysekroner og lyttede til argumenter for og imod afgiftsændringer på elbiler, solceller og vindmøller, slog en tanke mig: Alle deltagerne i debatpanelet argumenterede ud fra en forståelse af, at mennesker altid vælger den billigste løsning, når de skal træffe et valg.

I mine øjne er det fordummende at tro, at økonomisk gevinst er den primære drivkraft, når vi træffer beslutninger. Der er så meget andet end økonomi, der driver os – så mange andre værdier, vi sætter højere end prisskilte. Det er i hvert fald det, jeg oplever i min omgangskreds af studerende, som ellers om nogen er pressede på økonomien. Et eksempel på andre værdier end penge kunne være bæredygtighed, et andet kunne være smag eller skønhed eller en god oplevelse. Alt sammen ting, der betyder, at vi vælger den dyre løsning frem for den billige, fordi vi synes den er mere rigtig.

Og her kommer I ind i billedet! Vil I ikke hoppe ind i kommentarfeltet og skrive om et valg I har truffet, der ikke var det billigste, men som var det mest rigtige for jer af en eller anden grund? Så får vi en hel samling af lysende klare eksempler på, at der er andet end kroner og ører bag de valg, vi træffer. En samling vi kan tage frem og vifte med som bevis, når vi næste gang møder en politiker med et simpelt økonomisk menneskesyn. Jeg starter: Jeg kører med tog til Hamborg, selvom det er billigere at flyve. Jeg foretrækker nemlig at transportere mig selv så klimavenligt som muligt.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Et år uden fly

For præcis et år siden satte jeg mig i et fly og fløj hjem fra en forlænget weekend i Paris. Siden da har jeg ikke siddet i en flyvemaskine eller været i en lufthavn, for efter den korte flyvetur besluttede jeg at starte et lille eksperiment med mit liv og mine vaner. Jeg ville udfordre mig selv og se, hvor længe jeg kunne lade være med at flyve, og nu er det altså blevet til et helt år. I stedet for at flyve rundt har jeg været i Hamborg og Berlin med bus og tog, på interrail i Slovenien, Kroatien, Bosnien og Østrig, på cykeltur i Nordjylland og meget i sommerhus med lokalbanen. Jeg har altså stadig været på ferier og rejser, men bare planlagt ture til steder, der kan nås med toget.

Projekt Flyvestop kommer ikke til at holde evigt, men det er heller ikke dét, det handler om. Det her år har været en måde at vise mig selv, at jeg godt kan skære ned på mine flyveture uden at skære ned på oplevelser. At jeg godt kan holde ferie med både min kæreste, mine venner og min familie uden at behøve starte i lufthavnen. At det er muligt at være klimavenlig på også den front.

Sådan er der mange små vaner, jeg efterhånden får brudt op og vendt og drejet. Der åbner sig nye muligheder og måder at indrette sig på, hver gang jeg krydser mine egne grænser. At sige til mine veninder, at jeg gerne vil rejse med dem, men ikke med fly til Spanien, var grænseoverskridende på samme måde som at fortælle mine bedstemødre, at jeg var blevet vegetar. Begge dele er valg, som kan virke stødende. De prikker til noget, de fleste ikke vil tænke på – nemlig at vaner faktisk er valg.

To korte flyveture om året udleder lige så meget CO2 som et års kørsel i bil gør (kilde). Jeg tror den bedste måde at sætte fokus på unødvendige flyveture er at holde op med at flyve dem. Hvad tror I?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Økologisk eller lokalt?

For et par uger siden fik jeg en mail fra Lene, som lige er flyttet hjemmefra og er gået i gang med at lære at navigere i sine lokale supermarkeders økologiske udbud. Hun var kommet hjem med et helt læs økologiske varer, som alle var fra udlandet. Derfor skrev hun og spurgte, hvad min holdning til udenlandsk økologi versus dansk konventionelt er: Kan det nytte noget at støtte økologi, hvis det er blevet transporteret til Danmark?

Kort sagt er mit svar at ja, det kan nytte noget. Længere sagt er det selvfølgelig altid bedst at købe både dansk og økologisk. Jo mere sæsonbaseret, man spiser, jo større en del af ens daglige indkøb kan de danske økologiske frugter, grøntsager og bær udgøre. Men når det er sagt, så står valget i hverdagen nogle gange mellem en dansk konventionel broccoli og en italiensk økologisk. Det er et valg mellem to ikke-optimale alternativer, som ikke desto mindre er relevant at tage stilling til.

I mine øjne har det udenlandske økologiske alternativ flere fordele end det danske konventionelle. For det første viser et økologisk valg, at man er interesseret i økologiske varer. Supermarkederne opgør hvert år, hvor mange penge danskerne bruger på økologi, og deres indkøb af varer er baseret på efterspørgsel – jo mere økologi, der bliver købt, jo mere økologi får supermarkederne på hylderne.

For det andet betyder et økologisk valg, at der ikke bliver brugt pesticider. Det er godt af flere grunde. Det betyder mindre luft- og grundvandsforurening og mindre efterspørgsel efter sprøjtegift, hvilket betyder at forureningen fra produktionen og distributionen af pesticider mindskes. Transporten af varerne er altså den eneste ulempe, når man køber udenlandsk økologi.

Køber man dansk konventionelt er billedet det omvendte. Man sparer transportforureningen, hvilket er en fordel. Til gengæld støtter man brugen af pesticider og forureningen fra fremstilling, distribution og anvendelse af dem, og man sender et signal om, at man helst vil købe konventionelle varer.

Udenlandsk økologi står altså i min optik 2-1 til fordelene, mens dansk konventionelt står 2-1 til ulemperne. Er der noget, jeg har overset?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Stem grønt på søndag

Jeg kommer lige fra et netværksmøde i klimaambassaden. Vi diskuterede skatter og afgifter som middel til en grøn omstilling. Ikke verdens mest ophidsende emne, men meget relevant i forhold til det politiske arbejde, der ligger bag en omstilling. Skal landbruget betale for den methangas, køerne udleder? Skal computerproducenterne betale for konsekvenserne af den minedrift, der skal til for at udvinde de råstoffer, der bruges i en computer? Skal forbrugerne betale mere for kød end grøntsager, fordi det har et større CO2-fodaftryk? Skal det være billigere at bygge bedre isolerede huse? Skal der gives tilskud til køb af elbiler? En gennemgående pointe var, at hvis der skal justeres på skatter og afgifter, skal det gøres globalt eller som det mindste på EU-niveau. Intet mindre virker. Ikke for alvor.

Jeg mener bestemt ikke, at skatter og afgifter er den eneste faktor i en grøn omstilling. De kan ikke drive den alene. Men de strukturer, som omgiver os, betyder noget for vores valg og handlinger. Og ikke mindst for virksomheders og industriers valg og handlinger. Spørgsmålet er, hvilke strukturer og dermed oplagte valg, vi ønsker os?

Personligt ønsker jeg mig bæredygtige strukturer, som begrænser CO2-udledning og unødvendigt ressourceforbrug. De grønne alternativer skal støttes, og derfor stemmer jeg på et parti med en seriøs grøn profil på søndag. Det er nemlig i EU, at strukturerne for alvor tegnes op – og det er der, vi skal sætte ind, hvis de skal indrettes efter grønne værdier.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Om fremtiden og håbet

I onsdags var jeg til debat med Theis Ørntoft, Lars Skinnebach og Gregers Andersen, som talte om litteraturens rolle i klimakrisen og om det samfund, vi lever i. Gregers kaldte vores nuværende kultur for en “klimaforandringskultur”: en kultur, som forandrer klimaet på planeten og er orienteret mod vækst og merværdi. I sådan en kultur er alternative tanker, refleksiv tøven og grundlæggende undren en slags dyrebare forsinkelser, der hindrer effektivitet og derfor ikke er ønskede. Det betyder, at man ikke er i stand til at forestille sig eller håbe på alternativer til det samfund, der eksisterer nu – det har man nemlig slet ikke tid til at sætte sig ned og tænke over.

Den tendens kan jeg godt genkende. Tænk på debatterne om vores energiforsyning og universiteter, som er dominerede af økonomiske argumenter og stort set er tømt for moralske og værdibaserede. Er en effektiv vækstverden virkelig den fremtidsforestilling, der skal guide vores beslutninger? Er det den verden, vi håber på at komme til at leve i? I mine øjne er det vildt vigtigt, at vi som enkeltpersoner gør noget ud af at tænke over, hvad vores idealer og værdier er. At vi husker at have konkrete ønsker til forandring både i verden og i vores eget liv. Med dem i tankerne bliver det nemlig muligt at forestille sig alternativer og vælge andet end det stramt økonomisk logiske, når man køber sommerferier eller grøntsager eller stemmer på politikere. Så altså: Ud med de økonomiske argumenter og ind med de moralske. Lad os tale om ønsker for fremtiden og få håbet tilbage!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Effektive danske svin

I torsdag viste DR dokumentaren Det store svinerige om produktionen af svin i Danmark. De danske svin er de mest effektive i hele verden, og det mener Nicolaj Nørgaard, som er direktør i Landbrug & Fødevarer, at vi skal være stolte af. Der må jeg erklærer mig uenig.

For effektiviteten betyder, at 25.000 pattegrise dør hver dag, fordi der er flere pattegrise per so end der er patter. Den betyder, at søerne er fastspændte cirka 26 uger per år. At smågrisene får klippet haler og testikler af uden bedøvelse, selvom haleklipning er forbudt med lov i EU. At svinene er stressede og har ondt. At en fjerdedel af søerne dør i stalden, fordi de ikke kan klare at være gravide 2,6 gange om året.  At én ansat i 30 timer ugentligt har ansvaret for en årlig produktion af 10.000 slagtesvin.

Effektiviteten betyder, at grisene i frustration over konkurrencen om mad og vand og manglen på aktiviteter spiser hinandens haler. Den betyder, at man flokmedicinerer og giver antibiotika til alle dyr i en stald, selvom kun nogle dyr er syge. At den antibiotikaresistente bakterie MRSA, som vandrer fra svin til mennesker, forekommer oftere og oftere. At slagtegrisene har bylder, som skæres væk inden resten af grisen sælges som mad. At grisene ikke har halm at rode i og at søerne ikke har mulighed for at bygge rede, som frie grise gør. Og endelig at det er en underskudsforretning at være svineavler.

Der er altså ikke én eneste fordel ved effektiviteten, hverken for svinene eller for svineavlerne. Og det skulle vi være stolte af? Ikke i min verden.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

GMO-kyllinger

Indtil for en måned siden måtte man ikke fodre kyllinger med GMO-foder i Danmark. Nu har Dansk Slagtefjerkræ så besluttet at give lov til det alligevel. Det vil sige, at dem der sælger GMO-foder til kyllinger (typisk GMO-soja, fx af arten roundup ready fra Monsanto) pludselig har et nyt marked, nemlig Danmark. Et lille land, ja, men et som hvert år udklækker, opfostrer og slagter 100.000.000 (hundrede millioner) kyllinger, som skal have noget at spise for at vokse deres bryster store. Jeg kan forestille mig, at det er en god deal for GMO-producenterne.

Og årsagen til de nye GMO-regler? Økonomi, selvfølgelig. Foder uden GMO er dyrt, foder med GMO er billigt. Skidt med forsigtighedsprincipperne,  bare der er penge i kassen. I mine øjne et uholdbart argument, men ikke desto mindre en realitet: Danske slagtekyllinger får GMO-foder, fordi det er billigt.

For at undgå genetisk modificerede organismer i sin mad, kan man skifte kyllingekødet ud med et vegetarisk alternativ eller købe økologiske danske kyllinger. Jeg hepper selvfølgelig på det første.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'