Browsing Tag

Mad

Mad

Jeg har lavet surkål!

Dette er et sponsoreret indlæg. Tak til SLOW for en dejlig formiddag!

Jeg vil betegne mig selv som lige dele doven og nysgerrig, når det kommer til mad. Mine måltider er som regel ikke resultatet af et eksperiment med en ny metode, men jeg er heller ikke bange for at prøve ting af. Så da jeg sammen med alle de andre Sustain Daily-bloggere fik muligheden for at komme til fermenteringskursus, sagde jeg straks ja!

fermentering

Kurset blev holdt i smukke omgivelser hos SLOW i Det Økologiske Inspirationshus. Signe Voltelen, som er den ene halvdel af teamet bag SLOW, var sommergæst her på bloggen sidste sommer. Der sagde hun kloge ting om at vælge støj fra og værdi til og stræbe efter at elske det, man laver. Hendes svar i interviewet var faktisk med til at sætte mine tanker om Sustain Daily i svingninger for alvor. Hun sagde nemlig, at fællesskaber er vejen frem, hvis man vil forandre verden!

fermentering 1Vi duftede til eddiker og essenser, stak næserne i fermenteret kål i alle afskygninger og smagte på kombucha, en slags sodavand lavet af te, sukker og en gærsvamp. Og så gjorde vi det allersjoveste: Lavede hver vores surkål. Det lyder mindre fedt, når man skriver det, end når man står med fingrene i det – men jeg lover, at det er værd at kaste sig ud i! unspecifiedMan tager noget kål og snitter det, tilføjer lidt havsalt og hvad man har lyst til af krydderier og andre grøntsager, og så masserer man det med hænderne, indtil kålen er blevet blød og begynder at væske. Så propper man det hele i et glas, som man stiller på sit køkkenbord i en uges tid, og bang! Så er der surkål.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Tre små

Tre små til weekenden

Hej fredag! Jeg glæder mig til klokken bliver 15, så jeg kan vende næsen mod sommerhuset med en stor tyk sweater og den digitale version af Chickpea Magazines efterårsudgave i tasken. Elsker det magasin, det er pænt og sympatisk og inspirerende på samme tid <3 De to andre små ting i denne uge viser, at planter både har en plads på gourmetrestauranter og i hverdagen. Noma har løftet sløret for deres nye restaurant, som kommer til at være 100% vegetarisk i sommermånederne og sætte smagen af grøntsager, frugt og nødder i centrum af gourmetverdenen. Hvis man ikke har råd til den prisklasse, kan man klikke ind på Vegan Wanderlust og se veganske (hverdags)måltider fra alle lande i verden. Er det ikke fedt, at grøntsager kan så meget? Rigtig god weekend!

chickpea fall 15vegan wanderlust

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Sommergæst: Selina Juul

Hej Selina. Vil du fortælle os lidt om dig selv og din hverdag til at starte med?

Jeg hedder Selina Juul og er stifteren af Danmarks største organisation mod madspild, Stop Spild af Mad. Min hverdag er aldrig den samme to dage i træk, jeg kan være i Danmark eller i udlandet og tale, holde møder med politikere og ministre, være ude og lave tv eller radio eller events. Jeg har aldrig et kedeligt liv – det, jeg ikke har nok af, er fritid. Jeg prøver at holde lørdag og søndag fri, men det er nogle gange meget svært.

► Jeg var med jer som frivillig en gang på Rådhuspladsen, hvor vi delte 40.000 bananer ud. Så mange bananer smed COOP nemlig ud hver måned på det tidspunkt. Føles det nogensinde som et uovervindeligt problem, du har kastet dig ud i at bekæmpe?

Nej, det synes jeg ikke. De seneste resultater viser, at madspildet i Danmark er mindsket med 25% og 4,4 milliarder. Det er en gigantisk reduktion, måske europæisk rekord, så det går den rigtige vej. Når man kan se resultater på den måde, så mister jeg ikke modet.

Hvad er det sværeste ved at arbejde med madspild, og hvad er det sjoveste?

Det sværeste er, at vi altid mangler penge. Det gør alle organisationer som os. Jeg ville gerne lave mange flere ting, end jeg laver i dag, men når alt arbejdet foregår ulønnet og frivilligt, er der grænser for, hvor meget man kan lave, og hvor meget man kan få folk til at lave. Og det er hårdt. Det du så på Rådhuspladsen, der havde vi søgt om penge og fik et PR-bureau til at hjælpe os, og det var helt fantastisk. Men jeg vil sige, at det er den største udfordring at skulle kæmpe for pengene.

Det sjoveste er, at jeg oplever så utrolig mange spændende mennesker. Det er fantastisk at komme i kontakt med nye inspirerende mennesker og at gå til møder med statsministre og kendte politikere, ikke kun i Danmark, men også i udlandet. På den måde har jeg et enormt spændende liv. Men når folk siger “Wow, du rejser og oplever hele verden!”, så siger jeg som sandheden er, at jeg rejser og oplever en hel masse lufthavne og konferencelokaler og hoteller. Det er utroligt sjældent, at jeg ser noget som helst andet. Men mine møder med mennesker gør, at jeg nogle gange bliver overrasket over, at arbejde kan være så spændende.

Du er selv meget i medierne, og jeg tror de fleste i Danmark kender dit ansigt og din gejst. Hvordan er det for dig?

Det er rigtigt, at jeg er afsindigt meget i medierne, men det er kun om madspild. Jeg siger altid nej, hvis nogen spørger, om vi skal lave tv om noget andet eller radio om noget tredje eller om jeg vil være med i Vild med dans. Det vil jeg ikke, for jeg er kun i medierne om madspild. Folk der følger mig på sociale medier tænker måske: “Hold da op, hun taler kun om madspild, hun tænker ikke på andet!”. Og ved du hvad? Jeg tænker også på alt muligt andet. Men det er vigtigt for mig, at mit ansigt udadtil kun er det faglige og saglige med fokus på madspild, ikke hvad jeg mener om ting eller hvilke sko, jeg har. På min facebookprofil er der ingen feriebilleder, og jeg har ikke en privat instagram. Jeg har bevidst valgt, at mit offentlige image handler om madspild, intet andet, og det gør det nemmere for mig at være så meget et offentligt ansigt.

Når det er sagt, så sender vi jo også andre ud! Vi har en undersøgelse om madspild i fryseren i medierne lige nu, og i den forbindelse har en af vores kokke været en del i medierne. Det drejer sig om sagen, ikke om personen.

► Apropos kokke – vil du fortælle lidt om det team af frivillige, som du omgiver dig med?

Vi har nogle fantastiske frivillige! Stop Spild af Mad ville ikke have været det samme, hvis vi ikke havde haft dem. Både til events, festivaller og alt muligt andet er jeg meget taknemmelig over alle de dejlige frivillige, vi har, som gør tingene mulige. Vi har en kernegruppe af kokke, kogebogsforfattere og andre madkyndige personer, og så har vi 38.000 følgere på Facebook, som hopper lidt til og fra og hjælper til events. De kan være alt fra kokkeelever til helt almindelige unge mennesker, der bare interesserer sig for madspild.

► Har du et par gode tips til at mindske sit private madspild?

Helt aktuelt har vi fundet ud af, at mange bruger fryseren som en slags midlertidigt opholdssted for madrester, man ikke umiddelbart nænner at smide ud. Så kommer de i fryseren først, og når man finder dem et år efter, ryger de ud og bliver til madspild. Det kan man forhindre ved at skrive datoer på det, man fryser ned, og ved at lave mindre portioner. Generelt vil jeg anbefale, at man tænker over sine indkøb og kun køber det, man har brug for. Hvis man har for meget af noget, kan man dele det med andre – lige nu er der for eksempel masser af frugter på træerne, som oven i købet er gratis, og som desværre ofte går til spilde. Der er flere gode råd her.

► Og så det store spørgsmål, som til dig en ildsjæl som dig næsten virker dumt: Tror du, at et enkelt menneske kan gøre en forskel?

Det ved jeg, at vi kan. Helt klart. Tænk på, hvor meget vi er rykket de sidste år! Det er ikke mere end syv år siden, at jeg startede Stop Spild af Mad som en bevægelse, fordi jeg som forbruger ikke ville finde mig i vores store madspild. Det smittede hurtigt af på butikkerne, og nu smitter det også af på producenter og politikere og er blevet et punkt på den offentlige dagsorden. Som forbrugere har vi en kæmpe magt, og det er vigtigt, at vi udnytter den.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

Kiwi, tapenade & tortillapizza

Glædelig fridag og lang weekend, hvis I har sådan en! Her står den på bachelor indtil næste fredag, hvor vi afleverer. Det glæder jeg mig til. I søndags havde jeg dog fri, og det så sådan her ud i måltider:

emma slebsager kiwi bolleSelvom jeg havde fri, stod jeg tidligt op. Min bolle brændte på, da jeg ristede den, måske et tegn på nervøsitet?

skabelontårnet1Om formiddagen skulle jeg nemlig fortælle de nye klimaambassadører om at blogge om omstilling i hverdagen. Det foregik i skabelontårnet på Refshaleøen, byens sejeste kontorfællesskab.

emma slebsager oliventapenadeVel hjemme igen ristede jeg rugbrød og spiste det med oliventapenade og agurk og det sidste glas af en æblejuice fra da vi holdt 1. maj-brunch.emma slebsager tortillapizzaOg så kollapsede jeg foran min computerskærm resten af aftenen med “pizza” lavet af et tortillabrød smurt med en rest tomatsovs + en portobellosvamp + spinat + basilikum.  Spiste to og var glad.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Et kig i mine køkkenskabe

Your wish is my command! Her er det første indlæg fra puljen af ønsker: Et kig i mine køkkenskabe.

emmaslebsager basislager 6Der er ét køkkenskab, vi bruger til mad. De andre er fyldt med gryder, skåle, glas, tallerkener og den slags. Lågerne er gamle og fundet på dba. De var egentlig beige og orange, da vi købte dem, men efter en ordentlig omgang med en varmepistol blev de grågrønne og ret fine.

emmaslebsager basislager 1I skabet står fire kasser med mad i. I de to store (som bare er papkasser, jeg har fået tilsendt) er der ting til at bage med og gryn, pasta og bønner. Så er der en med uåbnede glas med pesto, kokosolie, oliven, tomatsovs osv. og en med diverse – pt chips og en pakke saltstænger fra indflytterfesten + krymmel og bagepulver fra urtekram, jeg ikke har åbnet endnu.

emmaslebsager basislager 4I skuffen over skabet har jeg alle mine yndlingsting. Nødder, dadler, kokoschips, popcorn, abrikoser, pinjekerner, figner osv. Det er den her skuffe, jeg åbner, når jeg vil snacke et eller andet.

emmaslebsager basislager 5Resten af vores lager står i en reol bag vores spisebord (vi har et åbent køkken). Der er ikke det store system, og maden er blandet med bøger, plader og en gryde, der ikke fik plads i køkkenskabet. Her står müslilageret og pastalageret plus det løse.

emmaslebsager basislager 2Alt det her fandt jeg i reolen: konserves, te, kaffe, chokolade, sirup, uåbnet balsamico og olie og åbne glas med ting, vi bruger tit – peanutbutter, mandelsmør, samba, tahin og Jonathans honning.

emmaslebsager basislagerOg så er der vores samling af glas med ting i. Der er forskellige slags mel, kerner, linser, ris og gryn, og indholdet skifter efter årstid og humør. Vinteren er fx linsetid, mens sommeren er mere til quinoa. Jonathan har købt de to største, de seks ens og det lille patentglas på loppis, de to mindste er mine gamle peanutbutterglas, og de tre Weck-glas har jeg købt fra ny. Jeg synes, de er fine sammen.

 

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Andet

Klapsalver og hurra

Dejlige ting sker, selvom det er mørkt og regner meget. Her er en liste straight from the real world fuld af ting og sager, der fortjener fejring og klink med tynde champagneglas. Tusind point går til:

  • Konceptet gavefri jul, som vi indførte i min familie i år.
  • Min mormor, som til min fødselsdag gav mig en lysestage fundet på loppemarked og to juleengle, som plejede at stå hos min oldemor, for “du er jo så vild med genbrug”.
  • Martha, som har lavet en deodorant til mig af kokosolie og natron.
  • Alle de absurd søde mennesker, der har hjulpet os med lejligheden dag ud og dag ind.
  • COOP, som sænker priserne på økologi.
  • Min kærestes mor, som har lavet en pakkekalender til os med økologisk mums fra Tyskland. Der var både karry, hampefrø, vegansk smørepålæg, dadelkugler og småbitte pastaer formet som bogstaver. Gaver der kan spises = ♥.
  • Ann, som kom til nytårsaften hos os med en hjemmebagt vegansk kransekage under armen.
  • Håndvaske i køkkener. Sådan en har vi ikke endnu, og det har fået mig til at indse, hvor smarte de er.
  • Økologiske øl til 15 kr. på Mellemrummet om fredagen indtil kl. 20.

Man bliver så glad af at tælle alt det rare. Har I oplevet noget klapsalvefremkaldende på det sidste?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

Eksamensfrokost 1 2 3

Onsdag, den sjette skrivedag: Rugbrød med hummus, pasta med pesto, grønne ting skåret i stave, nogle oliven og lidt sollys.

Torsdag, den syvende skrivedag: En avokadomad, en hummusmad, en tomat og nogle appelsinskiver. Det var mørkt og vådt udenfor, og lampen var tændt.

Fredag, den ottende – og sidste! – skrivedag: En kæmpestor sandwich fra Foodiee på Jagtvej, som bager deres eget brød, laver en A+ hummus og putter ekstra bagte auberginer i falafelsandwichen, hvis man beder om det. Nu er vi færdige og lige om lidt ude og drikke frihedsøl, hurra!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

Samba, pasta og cafe Ñ

I går gik vi først i gang med eksamensskrivningen halv ti, så inden havde jeg tid til at bage boller og spise en med samba. Til afveksling fra min sædvanlige sorte morgente drak jeg grøn te, som mine arbejdskolleger har haft med hjem til mig fra Tokyo, sødt ikke?Da vi for alvor fik firkantede øjne, kastede vi pasta i en gryde og tømte mit køleskabet for grøntsager. Pesto og oliven fandt vi også, og vupti så var der frokost!

Om aftenen tog vi på Cafe Ñ og smovsede. Jeg havde mit kamera med i tasken, fast besluttet på at tage et billede af maden selvom det stadig er grænseoverskridende for mig at gøre, når jeg er ude, men så havde jeg glemt at putte kort i kameraet. Klebager!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Nissens tips til en bæredygtig jul

Jeg elsker julen og glæder mig som en gal til at pakke en stor taske fyldt med varme sokker og tage på juleferie hos mine forældre. Eftersom jeg bor midt i et flytterod, har julepynten fået lov at blive inde under sengen i år. I hvert fald noget af den, for forleden bankede min oldemors gamle nisse inde fra sin æske og råbte, at han ville ud. Gamle nisser har som bekendt masser af erfaring med jul, og ham her havde et budskab, som han simpelthen måtte dele med os. Heldigvis havde han også taget fem praktiske tips og tricks med til at komme godt i gang med at gøre julen bæredygtig.

1. Giv oplevelser frem for ting

Alle de ting, vi køber til hinanden i julen, bliver produceret. Det er let at glemme, at alting er lavet af råmaterialer, mennesker og maskinkraft, synes jeg. Produktionen af vores julegaver udleder hvert år en million tons CO2, har Concito regnet ud. Det svarer til 200 kg CO2 per person i Danmark eller at alle i Danmark satte sig ind i en personbil hver og kørte til Rom. Vildt ikke? Hvis man giver oplevelser i stedet for ting, er der ikke så meget, der skal hives op af jorden/ud af bjergene/fældes træer for at blive produceret, og det ville gammelnissen og planeten begge to sætte pris på. Hvis man går all in, kan man også give velgørenhedsgaver – en vindmølleanpart koster 300 kroner, et regnskovsbidrag med chilifrø koster 90 kroner, og at plante et træ et sted i landet koster 19 kroner.

2. Spis grøn julemad

Julen er fuld af flæskesteg og frikadeller, men faktisk er der masser af gode julesager, der allerede er vegetariske og snildt kan laves veganske. Brunede kartofler, rødkål, waldorfsalat, risalamande, store rødkåls- og grønkålssalater, nødder, klementiner, julekager, knas, marcipan, you name it – skift anden ud med en postej eller flæskestegen ud med en vegedelle, så kører det for planeten! Jeg tænker, at vi kan udveksle gode juleopskrifter i et indlæg snart, hvad siger I til det?

3. Skriv en ønskeseddel uden ting på

Min ønskeseddel ser sådan her ud: 1. Økologisk mad, der kan holde sig lidt i skabene. 2. Bidrag til en organisation, du synes gør noget vigtigt. Så er der ikke mere på den. Too bad for alle dem, der ellers gerne vil vise mig deres kærlighed ved at give mig en ting! Jeg synes faktisk, at det kan være lidt et pres ikke at ønske sig noget. Det er selvfølgelig et luksusproblem, at der er folk, der gerne købe ting til mig i julegave, men jeg prøver lige så stille at overbevise min familie om, at jeg faktisk hellere vil have en olivenolie og en pose økologiske dadler til at spise i løbet af året, end en ting.

4. Køb god kvalitet og smid mindre ud

Gammelnissens bedste trick er det mest simple: Køb det, du har brug for, i god kvalitet. En økologisk jul er for eksempel lidt dyrene end en konventionel, men når man tænker på at vi smider mad ud for 700 kroner per familie over julen, så bliver prisforskellen sat lidt i perspektiv. I stedet for at købe for meget, kan man købe tilpas og i bedre kvalitet. Og skulle der være en rest af julemiddagen, er det i mine øjne bestemt ikke noget, der gør den 25. til en dårligere dag!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'