Browsing Tag

Bøger

Perspektiv

Bogtip: Den store omstilling

‘Grundlæggende er det så enkelt og indlysende, at man må studere meget længe på universitetet og udvikle meget komplekse økonomiske teorier for at kunne abstrahere fra det: Den kendsgerning at intet kan vokse endeløst i et lukket rum.’

I sommerferien læste jeg Jørgen Steen Nielsens bog Den store omstilling, mens vi rejste rundt i de baltiske lande. Den er en slags lommemanual og introduktion til en grøn omstilling. Præmissen er, at vi står midt i en systemkrise, hvor vores vante måde at forvalte jordens ressourcer på simpelthen har spillet sig selv fallit. Enten finder vi på noget andet, eller også fucker vi det hele op. Hvor mange andre bøger har tendens til at stoppe ved konstateringen af, at alt er lort, går Den store omstilling til min store glæde skridtet videre og ser på, hvad vi gør og kan gøre.

den store omstilling emmaslebsager

En ting vi gør er at forske i, hvad der gør mennesker glade. Lykkeforskningen har gentagne gange fundet frem til, at mængden af penge i et menneskes liv ikke kan bruges til at forudsige, hvor godt dette menneske trives. Med andre ord er det noget andet end mængden af penge, der gør os glade – at være sammen, slappe af, spise dejlig mad og have sex, for eksempel. Den pointe understøtter muligheden af, at vi kan leve på en anden måde end den, som er mest udbredt i dag, og stadigvæk være lykkelige. Måske endda mere lykkelige?

En anden ting, vi gør, er at udvikle økonomiske teorier, som ikke er baserede på evig ubegrænset vækst. Jeg havde ikke forstået, hvad en ligevægtsøkonomi var, før jeg læste bogen, men det giver virkelig god mening: En økonomi, som ikke er fokuseret på at vokse, men på at opretholde en bæredygtig størrelse på befolkningen og levestandarden med den mindst mulige brug af jordens ressourcer. Det er muligvis politisk umuligt at indføre, men ubegrænset vækst er fysisk umuligt :)

Den store omstilling slutter med en række eksempler på mennesker, som allerede er i fuld gang med omstillingen – fra transition towns og lokale grøntsager til finansgiganter, som sadler om til seriøs bæredygtighed, fordi det giver mening i længden. Den maler hverken et rosenrødt billede af den nuværende situation eller et dunkelt billede af den kommende apokalypse. Den er saglig, realistisk og optimistisk på menneskehedens vegne: ‘Det svære er, at det svært. Det gode er at vide, at der ikke rigtigt er nogen anden vej. Og at alle har en rolle at spille.’

► Jeg har bogen stående i min reol. Skriv en kommentar, hvis du vil låne den!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Blogbiblioteket 3.0

Nu banker foråret på døren, og hvordan nyder man bedre den første sol end på en bænk med en bog i hånden? Jeg tænkte, at det var på tide med en ny omgang af blogbiblioteket. Skriv en kommentar, hvis du vil låne en bog, så sender jeg dig en mail. Der er mere info om bøgerne i det første indlæg om blogbiblioteket, og nederst her i indlægget har jeg skrevet, hvem bøgerne allerede har besøgt. Det er så hyggeligt, at de har været rundt hos nogle af jer, synes jeg. Den ene har endda været med på cykeltur til Paris(!), men så eksotiske planer behøver man altså ikke at have for at låne dem :) blogbiblioteket

Kød – en antologi af blandt andre Mickey Gjerris. Har været hjemme hos: Rikke.

No Impact Man af Colin Beavan. Har været hjemme hos: Anne, Rikke, Sigrid og Laura.

Why we love dogs, eat pigs and wear cows af Melanie Joy. Har været hjemme hos: Benedikte og Sabine.

Den hemmelige kok af Mats-Eric Nilsson. Har været hjemme hos: Wendy, Anne og Charlotte.

The Corporate Control of Life af Vandana Shiva. Har ikke været hjemme hos andre end mig endnu.

Eating Animals af Jonathan Safran Foer. Har været hjemme hos: Amanda og Marian.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Tre små

Tre små til weekenden

Glædelig fredag, fine folk! Der sker gode ting i verden for tiden. For det første har FN’s klimapanel skrevet en rapport, som slår fast, at det er nu, vi skal handle – ikke i morgen. Hvis I ikke har haft tid til at læse de tusindvis af sider, som rapporten fylder (eller for den sags skyld resumeet på 40 sider), så er her et recap fra Politiken, der kan læses i enhver lille pause. Den anden gode ting, der sker, er at Mads fra TagTomat er gået i gang med at crowdfunde sit nye projekt, som er en bog om at gøre byen grøn. Jeg har støttet projektet og synes, at I skal gøre det samme, hvis I kan undvære en skilling til en god sag. Den tredje ting er, at Sustainable Citizen Festival i denne weekend fylder byen med events, workshops og oplæg. Jeg skal selv stå med en pensel i hånden og maling i håret ovre i lejligheden, men hvis jeg ikke skulle det, var jeg helt sikkert taget med! God weekend :)

 
 

 

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Tre små

Tre små til weekenden

Solskin og fredag, så er det svært at bede om mere. Jeg har tre gode ting i ærmet i dag, kan jeg afsløre. Først er der et smugkig ind i den kogebog, som Thug Kitchen udgiver. Den hedder Eat like you give a fuck og ser ud til at være helt i samme ånd som bloggen, der startede det hele. Så er der en fotoserie fra Information om sydtyrolsk kommune, der på demokratisk vis har besluttet at forbyde pesticider for at passe på deres økologiske frugt- og grøntsagsproduktion. Kæmpe solskinshistorie, smukke fotos. Den sidste er 6 minutters film fra Films for Action, hvor Morgan Freeman fortæller menneskets historie og opfordrer alle til at deltage i skabelsen af den. Med andre ord er ugens tre små lige til at gå glad ud i weekenden efter.

 
   

 

 

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Blogbiblioteket 2.0

Lige om lidt er det efterårsferie. Aftenerne bliver mørkere, blæsten rusker i træerne, der er varm te i koppen og det eneste, du mangler, er en bog! Velkommen til blogbiblioteket 2.0, nu med striktrøje. Mine bøger er vendt tilbage fra ture rundt i landet, sommerferietasker og studiekredse. De er lidt mere slidte nu, end de var sidste gang, men så meget desto mere fyldt med kærlighed. Hvis du vil låne en bog til de lange aftener, så skriv en kommentar. Vi kan enten mødes og udveksle den, eller jeg kan sende den til dig, hvis du bor langt fra København. Bøgerne er:

Kød – en antologi af blandt andre Mickey Gjerris.

No Impact Man af Colin Beavan.

Why we love dogs, eat pigs and wear cows af Melanie Joy.

Den hemmelige kok af Mats-Eric Nilsson.

The Corporate Control of Life af Vandana Shiva.

Eating Animals af Jonathan Safran Foer.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

og DEN STORE FLUGT

På min interrail læste jeg og DEN STORE FLUGT af Andrea Hejlskov. Den handler om, hvordan hun og hendes familie besluttede at flytte ud i en svensk skov, skilte sig af med alle deres ting og gjorde det. Ikke nogen let beslutning, og endnu mindre et let liv. I skoven knokler hele familien, for der skal fældes træer, bages brød, samles bær, laves bål og hentes vand. Alt det oprør, skam, bebrejdelser, skyld, angst og vrede, de har gemt bag computerskærmene i deres gamle liv, dukker op i skoven. Det er en vild bog om et vildt projekt, at fjerne sig fra samfundet og klare sig selv, at være stædig og bange for, om man er god nok. Andrea beskriver ærligt og stærkt, hvordan oplevelsen forandrer familien og fører dem tættere sammen, fordi de bliver tvunget til at se deres dæmoner i øjnene.

For mig var bogen et indblik i et andet liv og en anden måde, man kan vælge at indrette sig. Ingen bestemmer, hvad vi bruger vores tid på, kun os selv. Og det man fylder sit liv med, afgør hvordan ens liv bliver. Der er ingen grund til passivt at hoppe med på fuldtids- og forbrugstoget, men det kræver styrke og stædighed at stå helt af. Den styrke findes i og DEN STORE FLUGT, som jeg vil anbefale alle at læse. Den indeholder et liv i skoven, som er fyldt med både lykkeøjeblikke og hårdt, hårdt slid, men som for det første og allervigtigste viser sig at være muligt.

En ekstra bonus er de fine illustrationer, som Signe Kjær har tegnet. Jeg elsker illustrerede bøger!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Andet

Husker du blogbiblioteket?

Bøgerne i blogbiblioteket er stadig til låns, hvis nogen er interesserede. Vandana Shiva, antologien KØD og den om at spise nogle dyr, lave andre dyr til tøj og have nogle tredje som kæledyr og elske dem er alle tre hjemme hos mig og klar til at blive lånt ud. Alle tre kan anbefales, hvis du har en ledig læsestund over sommeren. No Impact Man har været i Herning og er kommet hjem igen, så den kan også lånes nu. De to sidste er hjemme hos søde bloglæsere, der har mødt mig på Nørrebro og taget en bog med hjem i cykelkurven. Altså :) Der er mere info her.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Andet

Vil du låne en af mine bøger?

Skulle det være en Foer til stranden, en Beavan til vandreturen eller en Shiva til en lang togrejse? Alle mine nørdebøger søger nye læsere i sommerferien! De her bøger har været med til at forme mine holdninger til mad, kødindustrien og landbruget, men lige nu står de og samler støv i min reol. Det er de for gode til, så derfor lancerer jeg mit eget lille blogbibliotek over sommeren. Hvis du vil blive klog på dyreetik, inspireres til en mere klimavenlig livsstil eller læse om landbrug og patenter på liv, så er det her et bibliotek for dig. Uh, hvor jeg håber at mine bøger skal hjem til jer og holde sommerferie :)

Skriv en kommentar her på bloggen eller inde på BY-DEL, hvis du vil låne en af bøgerne. Så finder vi ud af, hvordan den kommer hjem til dig. Her er lidt mere info om dem:

Kød – en antologi af blandt andre Mickey Gjerris er en samling tekster om kød som et biologisk, historisk, kulturelt, filosofisk, etisk og økonomisk  fænomen, som vi som forbrugere deltager i, når vi (ikke) køber og spiser kød. Kapitlerne har hver deres tema, indgangsvinkel og forfatter. Lånt af: Rikke.

No Impact Man af Colin Beavan er en dokumentar Colin fra New York, som beslutter sig for at leve fuldstændig uden at sætte negative aftryk på planeten i et år. Det betyder nul skrald, nul elektricitet, nul benzin. Vildt inspirerende projekt. The job is simply this: to live our lifes as though we make a difference. Lånt af: Anne. Rikke. Sigrid. Laura

Why we love dogs, eat pigs and wear cows af Melanie Joy er et forsøg på socialpsykologisk at afdække den kultur, der definerer vores forhold til dyr og normaliserer det faktum, at vi slår dem ihjel og spiser dem. En spændende vinkel på køddebatten, og så er hun amerikansk så det driver. Lånt af: Benedikte. Lotte.

Den hemmelige kok af Mats-Eric Nilsson handler om, hvordan fødevareindustrien forarbejder billige ingredienser til ukendelighed og kalder dem mad. Om tilsætningsstoffer og aroma, fup og fiduser og grillsmag. Hurtigt læst, intelligent skrevet og lidt af en øjenåbner. Lånt af: Wendy. Anne. Charlotte.

The Corporate Control of Life af Vandana Shiva er en lille bitte bog, faktisk er en artikel, som handler om patenter på liv, frøbanker og indiske bønder, der vinder sager over store amerikanske selskaber. Historier fra det virkelige liv fra en sand klimakriger.

Eating Animals af Jonathan Safran Foer er fuld af Foers egne overvejelser og tanker om, hvad han vil putte i munden. Han er omkring fabrikslandbrug, overfiskeri og salmonelleudbrud for at finde frem til et sæt spisevaner, han kan forklare uden dobbeltmoral til sit barn, som elsker sin hund. Lånt af: Amanda. Marian.

Her er de alle sammen. Klar til at tage på sommerferie. Måske hos dig?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Bogtip: Den hemmelige kok

I fredags cyklede jeg ind forbi Politikens boghal efter gruppearbejde og snuppede Den hemmelige kok med mig hjem i rygsækken. Den er en anbefaling værd, hvis man vil vide mere om alt det, som fødevareindustrien tilsætter til maden for at få den til at virke som rigtig mad. Jeg læste den i hvert fald i ét stræk på langs i sofaen med de sidste påskeæg fra min mormor inden for rækkevidde.

Bogen handler om fortykningsmidler, farvestoffer, smagsforstærkere, overfladebehandlingsmidler, sødestoffer, aroma, emulgatorer og stabiliseringsmidler. Alt sammen ting, man ikke har i sit køkken. Ting, som ikke er nødvendige for at lave mad, men alligevel bliver brugt i stor stil i fødevareindustrien, fordi de er billigere end den ægte vare eller giver ens varer længere shelf life. I stedet for at tilsætte jordbær til milkshakes, tilsætter Burger King for eksempel 49 forskellige aromastoffer. Og i stedet for at blande gær, vand og mel, tilsætter brødindustrien både fedtstof, konserverings-, fortyknings- og surhedsregulerende midler, sukker og farvestof til dejen. Vildt, at det kan betale sig.

Det bedste ved bogen er, at den problematiserer vores accept af tilsætningsstofferne og blander kold fakta med anekdoter og fun facts fra nutiden og fortiden. Tidligere var det fx kriminelt og blev straffet med bøde, hvis en bager tilsatte kemiske stoffer til brødet for at speede gæringsprocessen op eller forlænge holdbarheden. Ingen ville for 50 år siden have spist et æble, der efter et helt år stadig var skinnende blankt. Det er da tankevækkende!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'