Andet

Sustain Yearly

De sidste par måneder har jeg gået og glædet mig til marts. Ikke kun fordi det er den første officielle forårsmåned, men også fordi jeg har gået og holdt på en hemmelighed! Vi har nemlig puslet i kulisserne i Sustain Daily og skabt noget, vi har drømt om, siden vi lancerede for et år siden: Et årsmagasin!

Sustain Yearly er et 130 sider tungt magasin, som nærmest er en bog – et coffeetablemagasin, om man vil. Det er proppet med information om bæredygtig livsstil og kan gemmes, få æselører på favoritsiderne, lånes ud til veninder og starte samtaler hen over kaffen. Det er ikke et ugeblad, der mister aktualitet, men en langtidsholdbar samling inspiration, brugbare tips, dybdegående artikler, grønne opskrifter og tricks.

Vi trykker det på et CO2-neutralt trykkeri med Cradle to Cradle-certificeret papir og trykfarve. Det kan med andre ord ikke blive mere bæredygtigt i produktionsdelen, og det har været virkelig vigtigt for os. Ingen af os har nemlig lyst til at skabe noget, der bruger ressourcer unødvendigt. Derfor er det også et crowdfundingprojekt, der løber fra nu af og til 17. april. Hvis ingen vil have det, sender vi det simpelthen ikke i trykken. Men jeg håber, at I har lyst til at bakke projektet op og købe et nummer af det allerførste oplag af den allerførste udgave af Sustain Yearly i forsalg allerede nu. Det koster 150 kroner, hvis du kommer og henter det til et pick up event i starten af maj i enten Aarhus eller København – og så får du også et knus og en high five!

Støt Sustain Yearly ved at købe magasinet i forsalg her.

 

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar