Andet

Sustain Yearly – nu er det nu!

Okay. Så er det nu, det gælder. På søndag slutter crowdfundingen af Sustain Yearly, det 148 sider tykke magasin om bæredygtig livsstil, som jeg har kastet al min energi efter sammen med det bedste team fra Sustain Daily.

Der er over 400 personer, som allerede har støttet kampagnen, og det er helt vildt og sindssygt dejligt. Det er bare ikke nok til, at vi er nået i mål. Så i den her uge sover jeg lidt lettere end normalt. Der flakser sommerfugle rundt i min mave, og mine tanker glider hen på magasinet, så snart de får chancen. Sjældent har jeg været med til noget så nervepirrende! Det er også derfor, at der har været lidt stille herinde. Jeg kan simpelthen ikke rigtig koncentrere mig om andet end det magasin.

Hvis du gerne vil have fingrene i et eksemplar af Sustain Yearly, men ikke har købt det endnu, så kan du købe det i forsalg indtil kl. 12 på søndag. Der slutter kampagnen – og hvis vi når 100%, bliver magasinet til virkelighed. Alle som køber magasinet i forsalg kan vælge mellem at modtage det på dansk eller engelsk. Det sender vi en e-mail og spørger om, når kampagnen er slut. Det kan fås både som e-bog og i en Cradle to Cradle-certificeret papirudgave.

Køb Sustain Yearly på Kickstarter her.

Nogen spørgsmål? Så skyd løs i kommentarfeltet. Hvis du allerede har købt, så får du lige et kæmpe smækkys og en highfive gennem skærmen. Og en opfordring til at dele kampagnen med dit netværk!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

10 kommentarer

  • Besvar
    Katrine
    26. februar 2018 at 09:57

    Jeg har købt og krydser så meget fingre for, at I kommer i mål 🤞🏼

    • Besvar
      Emma
      26. februar 2018 at 10:55

      Årh tak! Hvor er du god. Jeg håber virkelig også, at det bliver til virkelighed!

  • Besvar
    Trine
    26. februar 2018 at 10:39

    Sådan! Der skulle lige gå løn ind, men nu har jeg også købt og krydser fingre.

    • Besvar
      Emma
      26. februar 2018 at 10:59

      Juhu, tusind tak Trine! Hvis vi alle sammen krydser fingre (og deler kampagnen med så mange som muligt), så skal vi forhåbentlig nok nå i mål!

  • Besvar
    Signe
    26. februar 2018 at 16:58

    Kære Emma. Jeg har ikke købt endnu. Men jeg gør det, jeg lover! Skal bare lige igennem en februar med et forsøg på minimalt forbrug – SÅ du kan i hvert fald sende i hvert fald én sommerfugl mere på vej. :)

    • Besvar
      Emma
      26. februar 2018 at 17:03

      Åh hvor er du god! Det glæder mig at høre!

  • Besvar
    LeahSephira
    26. februar 2018 at 17:38

    Jeg har købt, og jeg håber virkelig at I når i mål! <3

    • Besvar
      Emma
      26. februar 2018 at 20:18

      Juhu, sådan! Det håber jeg viiiirkelig også.

  • Besvar
    Living with Less
    26. februar 2018 at 17:55

    Åh, jeg håber I kommer i mål 🌿🤞🏻 Og GLÆDER mig til at modtage magasinet, når I gør (det GØR I…). Kram fra Maria

    • Besvar
      Emma
      26. februar 2018 at 20:19

      Ja vi gør! Jeg kan mærke det! Og du kan roligt glæde dig, det bliver så smukt.

    Skriv en kommentar