Perspektiv

Spørgerunden: Svar om baby & bæredygtighed

Så er vi nået til sidste omgang svar fra spørgerunden – nemlig dem om baby og bæredygtighed. For hvordan er det lige, man kan kombinere en sine grønne værdier med at have en baby i huset? Der følger vildt mange beslutninger med, når man får et barn. Så jeg kan virkelig godt forstå, at det var et emne, I spurgte ind til! Vi gør nogle ting super bæredygtigt og andre ting mindre bæredygtigt herhjemme. Forhåbentlig kan mine svar bruges til noget for jer, som selv bakser med (kommende) babyer. Og måske er det også spændende bare til refleksion. I hvert fald kommer de her!

I øvrigt kan du læse et indlæg om, hvordan vi forberedte os sådan rent praktisk på at få en baby lige her. Og her kan du finde de første svar fra spørgerunden.

Nævnt i videoen:

Vigga – økologisk børnetøj på abonnement
Reshopper – verdens bedste app til børnetøj

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

6 kommentarer

  • Besvar
    Anna Frida
    8. august 2018 at 15:21

    Vi er i fuld gang med småbarn nr 2 herhjemme og jeg er meget enig i jeres tilgang. Her er ungerne heller ikke vegetarer ude, og det har endnu ikke ledt til nogle større problemer (den ældste er 3). Indimellem har hun spurgt efter et eller andet og så har vi bare sagt, at det spiser vi ikke herhjemme, og af og til løber hun så ind til naboen og spiser leverpostej. Jeg tror man kommer langt med at være en god rollemodel omkring sine værdier, snakke en masse om det (når de bliver større) og så bare håbe, at man kan inspirere dem til at tage nogle kloge valg.

    Og en lille tilføjelse til tøj: et økonomisk plus ved at arve/købe brugt fremfor Vigga er det kan bruges til en fremtidig søster eller bror. Her har lillesøster fået under fem nye ting gætter jeg på. Resten er genbrug fra den større. Det skal selvfølgelig vejes op i mod den plads, det kræver at opbevare tøjet, men vi har sørget for kun at have en bærepose i hver af de små størrelser, så det har ikke fyldt så meget og i øvrigt været mere end rigeligt med tøj.

    • Besvar
      Emma
      9. august 2018 at 08:54

      Hvor godt at høre, at det fungerer for jer! Som lille løb jeg selv ind til naboen for at få slik, he. Du har helt ret med det økonomiske i at kunne gemme tøjet! Vi giver faktisk det meste videre i rotation og satser på, at den gode byttekarma kommer tilbage, når vi selv har brug for noget. Det er gået godt indtil videre.

  • Besvar
    Bjørg
    17. august 2018 at 20:24

    Vedrørende tøj, så er Børneloppen i Valby også et smart sted. Det er et loppesupermarked, hvor private kan leje en stand og sælge deres brugte børneting. Det kan være lidt nemmere end Reshopper, hvis man har overskud til at tage derud. :) Og så skal man måske også huske at lidt nyt tøj hist og her måske er ok, hvis man sender det videre bagefter. Ellers vil der jo ikke være noget til at rotere. :)
    Vil også bare lige sige, at jeg er meget enig i dine/jeres holdninger og løsninger til meget! Vi har også lige fået vores første barn (dvs. for 5 mdr siden), og nogen gange må man altså give lidt afkald på de optimale løsninger for at få hverdagen til at hænge sammen. Vi har også opgivet stofbleer, da vi skal på møntvaskeri og vaske, og det er afsindigt dyrt. Vi overvejer dog at skaffe et par stykker og afprøve det engang imellem. Som med alt andet behøver man jo ikke gøre det 100 %, før det gør en forskel. ;)

    • Besvar
      Emma
      19. august 2018 at 09:10

      Ja, det sted har jeg virkelig også hørt godt om. Kom dog aldrig selv derhen, mens jeg gik på barsel. Nok fordi vi aldrig har manglet særlig meget ad gangen, bor i den anden ende af byen og har Mødrehjælpen tæt på.

      Tillykke med jeres barn! Og kæmpe hep til jer for at gøre det, der kan lade sig gøre – mere kan ingen forlange :)

  • Besvar
    Ida
    18. august 2018 at 12:48

    Det er så spændende at høre dine tanker og overvejelser om baby og bæredygtighed! Jeg synes at det er meget sympatisk at I har valgt at skelne mellem ude og hjemme, det vil jeg tage til mig. Kan allerede mærke nu, at der er så mange – familie, venner og sågar folk jeg aldrig har mødt har givet hende gaver – som vil vores lille pige rigtig meget, men som har andre værdier end os. Jeg vil rigtig gerne give dem lov til at overøse hende med kærlighed, på den måde de nu giver kærlighed på – gaver, lækker mad, samvær etc. Det har jeg allerede oplevet har været lidt svært, på trods af at jeg italesætter mine værdier og prøver at tydeliggøre hvad jeg ønsker for vores barn. Vi har købt stort set alt brugt, både til graviditets- og babytøj samt ting (pånær puslepude, regnslag til barnevogn, stofbleer og klude), og sagt det højt – vi ønsker ikke at købe/få nyt når der er så meget brugt guld. Vi har dog fået en del nyt tøj alligevel, selvom vi også har mere end rigeligt OG har sagt at det mangler vi altså ikke. Har også i den anden ende fået brugte ting som ikke har været lækre, kraftig lugt af røg og fyldt med dyrehår, som jeg ikke har lyst til at bruge. Må vist tage det som en læring i at kommunikere mere tydeligt på en kærlig måde <3

    Et spørgsmål her til sidst: vi bruger ikke parfume herhjemme af hensyn til både mennesker og miljø, er dog ikke allergiske. Har oplevet at både veninder og familiemedlemmer (svigermor) har lugtet kraftigt af parfume når de har været på barselsbesøg. Min næse er måske også lidt ekstra sart for tiden. Ønsker ikke at vores barn skal udsættes for parfumestoffer, men kan man bede gæster om ikke at tage parfume på eller vaske parfumefrit hvis de vasker tøj til baby (fik brugt babytøj fra svigermor som hun havde vasket, rigtig dejligt!, men det lugter langt væk af bamseline selv efter vask).

    Lang smøre! Tak for et godt indlæg og god weekend :)

    • Besvar
      Emma
      19. august 2018 at 09:08

      Hej Ida, dejligt at du kan bruge det – jeg synes også, at det er vildt spændende at høre, hvordan andre gør det! Hvor er det nice, at I har kunnet finde alting brugt, og at I oven i købet får brugt tøj i gave. Det har vi ikke fået af nogen endnu, kun arveting. I forhold til at få alt muligt, man egentlig ikke har brug for, så har jeg det sådan her: Man må godt bytte ting, hvis man ikke vil have dem. Og hvis de ikke kan byttes, så må man bruge dem og/eller give dem videre på den bedst mulige måde. Altså fx til veninder, som bliver glade for at arve tøj, eller til Mødrehjælpen.

      Jeg kan godt huske de barselsbesøg, hvor Otto lugtede af parfume bagefter. Det er ikke noget, jeg selv har gået så meget op i – vores hjem er også parfumefrit, så jeg har bare tænkt, at lidt hist og pist er fint nok. Med hensyn til tøj, der lugter af skyllemiddel, så har jeg haft held til at få duften væk ved at hænge det til tørre udendørs, måske kan I prøve det? Ellers tænker jeg, at det er sådan en ting, man godt kan sige til svigermor?

    Skriv en kommentar