Andet

Sommerparat

I torsdags var der bragende sol på min altan, så jeg sad derude og læste Murakami og drak vand med isterninger i og tænkte, at så blev det endelig forår. Straks skyndte jeg mig derfor at bruge weekenden på at finde en krukke, 80 liter jord, et bord og to små stole der ud til. Og så begyndte det at regne og hagle. Det kunne jeg jo have sagt mig selv, at det ville. Ren altannemesis, jeg bad selv om det ved at tage blærebilleder og sende dem til min mor. Heldigvis ser det allerede bedre ud igen i dag – så håber jeg bare, at det ikke også er altanhybris at vise jer en tegning af møblerne?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    linda
    23. april 2012 at 18:45

    jeg satser på god karma. for fint ser det ud. du må altså poste et foto af din altan en dag – når det hele lige er tørret og sådan.

    • Besvar
      Emma
      24. april 2012 at 10:56

      Hm eller en tegning. Der er ikke så sjovt derude endnu, det er jo stadig ret koldt.

    Skriv en kommentar