Andet

Sommerlæsning (om alt muligt)

Det hele skal ikke handle om mad, så nu smider jeg også lige fire yndlingsbøger i hovedet på jer, som intet har at gøre med mad og klima og gode vaner. De står alle sammen i  min reol, hvis de da ikke er lånt ud til veninder. Jeg elsker, at min bogsamling bliver brugt som lokalt bibliotek. De her fire er særligt fine, vedkommende og opslugende på den måde jeg bedst kan lide, hvor jeg bliver væk i karaktererne og forelsker mig simultant i dem og deres forfatter. Altså lige bortset fra Lolitas Humbert Humbert; ham behøver jeg ikke møde igen.

 

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

11 kommentarer

  • Besvar
    Ann
    16. maj 2012 at 15:49

    Nå ja, jeg må da hellere snart få læst “Great House” færdig. Nu har jeg vel efterhånden haft lånt den af dig i et år?!

    • Besvar
      Emma
      16. maj 2012 at 19:52

      Tja, det er nok ved at være et år! Den er virkelig god, jeg tror bare du skal læse den forfra :)

  • Besvar
    ida rud
    16. maj 2012 at 16:35

    Åh, hvor skønt med (uopfordrede) boganbefalinger. Jeg har snart slugt alle de bøger, jeg har købt her i Berlin, så Great House og There But For The skal absolut på indkøbslisten. Har læst Trækopfuglen, og Nabokovs bestseller har jeg stuvet af vejen i en flyttekasse hjemme i København… men den skal hives frem ved lejlighed.

    • Besvar
      Emma
      16. maj 2012 at 19:54

      Juhu, tak! Dejligt, at det lige passer med, at du skal anskaffe nye forsyninger. Har du læst noget godt i Berlin indtil nu? Og ja, Trækopfuglen og Lolita er jo heller ikke ligefrem nyheder ;)

      • Besvar
        ida rud
        19. maj 2012 at 11:05

        Jeg har læst meget, både gammelt og nyt:
        A Visit from the Goon Squad af Jennifer Egan
        Trækopfuglens Krønike – ja, den havde stået og samlet støv længe
        En dag i Ivan Denisovitjs liv af Aleksandr Solzjenitsyn
        Franny & Zooey af Salinger
        Breakfast at Tiffany’s af Truman Capote
        Den sorte gryde af William Heinesen

        Kan ikke lige huske, om der er flere? Det må der næsten være…
        Men er i hvert fald i gang med både Ukulele Jam af Alen Meskovic og Kaddish for et ufødt barn af Imre Kertesz – og jeg hader ellers at læse to bøger på samme tid. Men den første har jeg kun som e-bog, så jeg læste den i nød, da jeg havde den på min iphone en dag, hvor jeg havde glemt min bog og havde meget ventetid – og så blev jeg hooked.

        • Besvar
          Emma
          19. maj 2012 at 20:53

          Sikke en lækker liste! Jeg har Egan & lige præcis den Salinger på min liste over bøger, jeg gerne vil læse. Capote er skøn, ikke? Og Ivan Denisovitj står faktisk i min reol og venter. Jeg google lige Kaddish for et ufødt barn, er den god? Den lyder som noget, jeg måske skulle kaste mig over i ferien. Tak for at du deler!

          • ida rud
            20. maj 2012 at 12:52

            Jo, jeg er godt nok vild med Capote. Han har en skøn måde at formulere sig på. En af mine yndlingsbøger er Harper Lee’s ‘To kill a mockingbird’ – og jeg har hørt et rygte om, at det i virkeligheden er Capote, der står bag den…
            Jeg kan endnu ikke sige noget om ‘Kaddish’, har knap nok læst noget, men det er en vennelånebog, som kom med de varmeste anbefalinger, så jeg har store forventninger. Og jeg er virkelig begejstret for William Heinesen. Kendte ham ikke, men han lader til at være en af de store, nu knap så kendte, danske forfattere… jeg havde lige havde læst ‘Goon squad’ inden ‘Den sorte gryde’, og jeg syntes, der litterært blev brugt nogle af de samme virkemidler, hvilket imponerede mig, når man tænker på, at den er 1949!

            Men selv om jeg allerede har gang i to bøger – som jeg ikke bryder mig om – så købte jeg i går en serie af bøger, som jeg om ca. 5 minutter flår ud af emballagen og fortaber mig i (håber jeg). ‘Game of Thrones’. Jeg er blevet helt hooked på tv-serien, som er i gang med sæson 2 ud af 4 – og jeg kan ikke vente flere år på at høre historien til endnu, så nu vil jeg læse bøgerne og forhåbentlig nyde dem endnu mere end serien. Det er ellers længe siden, jeg har læst fantasy, men det er sådan lidt ferie-agtigt at læse lidt mere blockbuster-ramasjang litteratur – og sommer er det i Berlin, med søndag og 25 grader på altanen. Hurra!

          • Emma
            22. maj 2012 at 14:48

            Jeg er vild med dine lange svar! Jeg har slet ikke været med på Game of Thrones-bølgen, men alle på mit studie taler om det. Vidste faktisk ikke, at det også var bøger, men det giver jo mening. Måske skulle jeg kaste mig over Heinesen så. IH hvor jeg glæder mig til at aflevere min sidste opgave og have tid til at læse skønlitteratur igen. Bøger og parker (eller altaner!) og iskaffer, så er der sommerfest! Jeg stalkede dig lige på instagram på sådan en web-læser (jeg er ikke med på smartphonen) og kan se, at du har købt Great House. Den skal du glæde dig til, Ida :)

          • ida rud
            24. maj 2012 at 14:59

            Jeg er vild med at snakke bøger! Det er ikke så ofte jeg gør det, hvilket er mærkeligt, for jeg har mange litteratur-interesserede venner…
            Jeg glæder mig også til sommer, så jeg har endnu mere tid til at læse. Jeg har pt 9 bøger, jeg MÅ læse – og det kan kun gå for langsomt.

  • Besvar
    Camilla Laursen
    17. maj 2012 at 13:51

    Jeg vil gerne infomere dig om det nye site/blog: dansklitteraturnu.blogspot.com. Det er en blog om ny dansk litteratur med portrætter og interviews af aktuelle danske forfattere (fx vil der snart komme et med Søren Ulrik Thomsen), som mine studiekammerater og jeg på litteraturhistorie på AU har brugt den sidste måneds tid på at gøre klar. Siden er stadig under opbygning, men det bliver godt.

  • Besvar
    » Tid til svar emma slebsager
    17. januar 2013 at 17:05

    […] Nu ved jeg du er vild med Murakami – hvad læser du ellers? Hvad kan du anbefale af gode læseoplevelser? Lige nu læser jeg Franny and Zooey af J.D. Salinger. Det går lidt langsomt, fordi jeg har meget studielæsning. Tre gode forfattere er Nicole Krauss, Banana Yoshimoto og Ali Smith. Der er flere bogtips i det her indlæg.  […]

  • Skriv en kommentar