Interviews klimaambassadør

Sommergæst #3: Mickey Gjerris

mickey gjerris

Billedet tilhører Mickey.

Mickey Gjerris stiftede jeg bekendtskab med, da jeg hørte et interview med ham i Faglitteratur på P1 sidste sommer. På bloggen kaldte jeg ham en dansk stemme,  og jeg er fascineret af, hvordan han i en verden af naturvidenskab taler for empati og medfølelse. Jeg har hørt ham til et foredrag om etik og klima, og forhåbentlig får jeg sneget mig ind på et af hans kurser på Københavns Universitet på et tidspunkt i min uddannelse. Vi kører:

Hej Mickey. Vil du kort præsentere dig selv?

Jeg er lektor i bioetik ved Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd. Jeg har i mange år forsket og undervist i etiske spørgsmål om natur, dyr, teknologi, medicin og klima. Er uddannet teolog og har været ansat ved naturvidenskabelige forskningsinstitutioner i 9 år. Privat læser jeg for meget Science Fiction, holder uendeligt meget af Dr. Who, NFL og falafler og forsøger at bruge tid på at kramme træer og se på skyer. Jeg er gift, og tilsammen har vi 5 børn.

Tror du, at vi kan redde verden?

Spørgsmålet er, om vi kan redde os selv. Verden vil klare sig, men som art står vi foran gigantiske udfordringer. Dem skrev vi i Det Etiske Råd om i en redegørelse om bioenergi: klimaforandringer, ressourcemangel, befolkningstilvækst og tab af naturområder. Hvis spørgsmålet er, om vi kan ’løse’ problemerne og forsætte i samme spor, som vi i den vestlige verden kører ad i dag, er svaret ’nej’.

Vi kommer til at opleve drastiske ændringer i vores levevilkår uanset, hvad vi gør. Opgaven er derfor at gøre, hvad vi kan for at omstille livet i en bæredygtig retning. At leve bæredygtigt betyder for mig, at vores forhold til naturen skal ændres fra at være baseret på udnyttelse til at være baseret på agtelse.

Videnskab og teknologi kan og skal hjælpe os med at håndtere den krise, vi er i. Men for mig er det vigtigst at påpege, at det primært er en åndelig/mental/spirituel krise. Vi er i den, fordi vi har løsrevet os fra den natur, som er os selv. På få århundreder har vi ødelagt vores livsgrundlag, udryddet arter i massevis og reduceret millioner af dyr til kødfabrikker i et vanvidsagtigt behovsraseri. Nu er opgaven at finde hjem til det vilde og forstå, at vi ikke er i modsætning til naturen, men er en del af den.

Findes den glade frikadelle?

Der findes måder at producere kød på, hvor dyret har en overvægt af positive oplevelser. Nogle gange kan økologisk kødkvæg- og svineproduktion nå så langt, men generelt har dyr behov for at udfolde deres iboende adfærd i højere grad end langt, langt de fleste produktionsformer tillader. Særligt intensiv produktion, der står for 95% af den danske produktion, giver dyrene ingen eller få muligheder for at være de dyr, de er. Og så kan man jo spørge, om det at dyr har mere glæde end lidelse i livet er grund nok til at spærre dem inde, slå dem ihjel og æde dem?

Grundlæggende mener jeg, at man skal lade være med at tage livet fra dyr. Når der er mulighed for at leve godt på en plantebaseret diæt, ser jeg ingen grund til at spise dyr. Det er bedre for din sundhed, dyrene, miljøet, klimaet, naturen og mængden af landbrugsjord at leve så vegansk som muligt. Og så er ”nak og æd”-strategien for mig at se en underlig måde at forholde sig til livets mirakel på. Igen: Det er for mig et spørgsmål om at gå fra udnyttelse til agtelse.

Betragter du dig selv som idealist?

Vi har alle idealer. Vi har idéer om det gode liv og hvordan vi bør opføre os etisk. De skal så måles op mod virkeligheden, hvor vi handler i praksis. Jeg vil tro, at der for langt de fleste er en afstand mellem idealer og virkelighed. Sådan er det at være menneske, og i den forstand er jeg realist. Jeg lever selv næppe op til mine idealer i andet end glimt. Men idealer er vigtige, fordi de er pejlemærker, vi kan stræbe efter at nå – vidende, at det aldrig lykkes. Uden pejlemærker farer man vild. Så jeg er idealist, fordi jeg tager idealerne i min kultur og i mit eget liv alvorligt. Men jeg er også realist, fordi jeg ser idealer som et mål, der sætter det essentielle – tilværelsen – i nogle rammer.

Hænger lykke og forbrug sammen – og i så fald hvordan?

Det er et af vores mest grundlæggende problemer, at vi har skabt en kultur, hvor vi tror, at lykke og forbrug hænger sammen. Vores kultur er gennemkommercialiseret og fuld af reklamer, som døgnet rundt fortæller, at lykken findes for enden af næste indkøb. Vores kultur er i en afgrundsdyb krise med sit eget naturgrundlag, men politikernes svar er ”Mere vækst”, fordi det er det eneste, der kan få dem genvalgt.

Forbrug er ikke lykke, blot en kortvarig tilfredsstillelse af et behov for at eje, som hurtigt erstattes af trangen til det næste fix. Jeg kender begge dele fra mit umådeholdne forbrug af elektroniske dimser og 25 år som ryger! Mit mål er at lægge dimserne på hylden, ligesom det lykkedes med smøgerne – men det er svært i en kultur, hvor lykken er indbygget som app i nyeste model. Og så på den anden side: Hvor svært er det at gennemskue, at tilværelsen ikke bliver meningsfuld af, at der er et bedre kamera i din næste iPhone?

Opgaven er at skelne mellem velfærd og velstand. Velfærd er det, der skal til for, at dit liv fungerer. Mit gæt er: mad, tag over hovedet, varme, meningsfulde relationer, skolegang til børn og trygheden ved et velfungerende gratis sundhedsvæsen – og et arbejde med indbygget tilfredsstillelse over at yde en væsentlig indsats. Har du det, har du meget. Bil, mobil, ferierejser, diamanter, sko, kød hver dag osv. hører nok til i velstandsafdelingen.

Vi må spørge os selv, om lykken vokser ud af velstand, eller om vi skal sikre velfærd som den basis, der gør det muligt for os at opleve livet blive opfyldt i relationer med mennesker og natur. Det er for så vidt enkelt – der er mere glæde i at være til end at rage til sig. Mærkeligt, så svært det er at huske.

Har du et godt tip til en bog/film/artikel/podcast/hjemmeside, vi kan bruge august på?

Jeg vil anbefale at bruge august til at få øje på miraklerne i det små: skyens form, saltvand mod hud, smagen af et æble, at fortabe sig, så tiden forsvinder, og barkens hårde mønster. Som en af de store filosoffer siger: For some people, small beautiful events are what life is all about (Doctor Who).

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

5 kommentarer

  • Besvar
    på nye eventyr...
    15. august 2013 at 09:52

    Ham, der i mine øjne, er din helt er også tæt på at blive min. Tak for øjenåbner sommergæst, der formulerer sig fornuftigt pro og ikke aggressivt pro vegetar/livstil m.m

    • Besvar
      Emma
      17. august 2013 at 10:05

      Juhu og nemlig!

  • Besvar
    Thea
    19. august 2013 at 13:26

    Tak for et inspirerende indlæg :)

    • Besvar
      Emma
      21. august 2013 at 20:40

      Det er dejligt at kunne dele de inspirerende mennesker med jer gennem bloggen – så selv tak til dig, fordi du læser med! :)

  • Besvar
    Hurra, snart får vi gæster! » emma slebsager
    3. august 2014 at 09:50

    […] sommerinterviews fra sidste sommer, hvis I missede dem dengang. Der er interviews med dyreetikeren Mickey Gjerris, min første vegetarven Anders Gjerløv, geologen Salik Rosing, veganeren og aktivisten Thomas Erex […]

  • Skriv en kommentar