Interviews

Sommergæst #2: Julie

Billedet tilhører Julie.

Sommergæst nummer to er Julie, som jeg kender gennem bloggens kommentarfelt. Hun har fulgt med fra starten og har ofte sendt mig et link til en video, artikel eller film, som jeg senere har skrevet om. Julie har ikke selv en blog, men er mindst lige så optaget af madindustrien, som jeg er – hun bruger bare sin tid ude i verden i stedet for inde på internettet. Det er altid inspirerende at høre fra jer, som er derude og gør en forskel. Vi kører:

Hej Julie. Vil du kort præsentere dig selv?

Jeg er 24 år og skal til at læse kandidat på KU efter sommerferien. Jeg er vegetar, radioentusiast og forsøger at få grønnere fingre.

Hvor har du din viden om madindustrien fra?

Jeg har næsten altid interesseret mig for kost. Jeg forsøgte at være vegetar, da jeg var meget yngre, men droppede det pga. besværlighed. Dengang var det kun, fordi jeg syntes, at det var sørgeligt at se billeder af mishandlede dyr. Jeg læste Jonathan Safran Foers bog Eating Animals, som næsten er en kliché for nye vegetarer. Den viste mig de mange andre aspekter af kødindustrien, der findes. For 2 år siden tog jeg så springet og blev vegetar. Efter den beslutning åd jeg bog efter bog og film efter film og blev involveret i et fødevareprojekt med mennesker, der lærte mig næsten alt det, jeg ved nu. De satte spørgsmålstegn ved ting, som andre tager for givet. Ikke blot fødevarer, men hele vores livsgrundlag og meningen med det hele. Hvorfor sprøjter vi planter, som kan gro af sig selv? Hvorfor dyrker vi på rækker? Hvorfor er penge involveret i alting og hvad sker der, når man tager pengene ud af et projekt og lader folk arbejde helt for deres egen skyld? Alle disse ting blev sat på spidsen, og jeg mødte mange holdninger, som stadig præger mig. Vi har tendens til altid at tænke i meget faste rammer og have svært ved at bruge vores fantasi til, hvordan vores samfund kunne se ud.

Hvad er det vildeste, du har været med til?

Det vildeste, jeg har prøvet i fødevarebaner, er at finde ud af, at jeg kan putte frø i jorden, se ”mine” planter komme op ad jorden og til sidst spise dem. Det er fandme vildt. Og noget, det er underligt, at man bliver så forundret over. At være med til at skabe en kæmpe have helt fra bunden i en gammel monokultur er noget af det sjoveste, jeg har prøvet, og at den stadig står der et år efter, uden at være blevet godkendt af kommunen – dét synes jeg er ret sejt.

Tror du, at vi kan ændre madindustrien ved at købe økologiske kartofler?

Nej. Et af problemerne med økologi er, at det blot er et stempel for noget, der er mindre slemt end konventionelle varer. Det er vigtigt for mig ikke at tænke økologi som endemålet. Økologi er ofte dyrket som monokulturer, hvilket udpiner jorden. Økologiske landbrug bruger også traktorer, økologi er ofte transporteret langt, økologi holder også dyr unødvendigt indendørs, og man kan blive ved. Økologi er en del af et kæmpe kapitalistisk system, og køber man fx økologiske æg af Danæg, støtter man også deres produktion af fx buræg. Generelt burde der slet ikke være noget, der hed en madindustri. Mad kommer op af jorden og burde være vores alle sammens. Dermed ikke sagt, at økologi er ligegyldigt, for lige nu er det – udover den mad, vi selv dyrker – det bedste alternativ. Især, hvis man kan finde det fra små producenter.

Lever du efter dine idealer?

Absolut ikke. Med tykke fede streger under. Derfor er det nemt for folk at kalde mig for hykler. Eller hellig. Hvilket jeg forsøger at forklare ikke nødvendigvis hænger sammen. Jeg drikker mig for fuld i billige øl, spiser ikke kun min egen dyrkede mad, køber alt for meget dårligt produceret tøj og lever generelt et ret almindeligt liv for en 24-årig studerende. Jeg forsøger at gøre, hvad jeg kan igennem fx vegetarisme, madprojekter, guerilla gardening, skraldning og at lære om, hvordan det hele hænger sammen – og stadig leve et normalt liv. En af de allersværeste ting ved at have idealer er, at man finder ud af, hvor meget man selv fejler, og hvor svært det faktisk er. Og så er det en længere proces at finde ud af, hvordan man bliver glad, selvom man ikke altid kan leve op til sine idealer. Det tager lang tid, men det er vigtigt, at man ikke giver op, fordi man nogle gange træder ved siden af.

Har du et godt tip til en bog/film/artikel/podcast, som vi kan bruge august på?

Den her forelæsning af Toby Hemenway er ret sej. Den handler om permakultur, hvorfor landbruget ikke fungerer, og hvorfor vi måske ikke skal være helt oppe og køre over bæredygtighed.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

5 kommentarer

  • Besvar
    Marian
    12. august 2013 at 19:03

    Skønt interview! Mon Julie kender denne TED X præsentation om Guerilla Gardening?

    http://www.ted.com/talks/ron_finley_a_guerilla_gardener_in_south_central_la.html

    Jeg er også vild med at gro mit eget mad. Det er virkelig småtingslykke af fineste grad!

    • Besvar
      Julie
      12. august 2013 at 21:23

      Den har jeg ikke set. Det vil jeg få gjort!

  • Besvar
    Thomas
    14. august 2013 at 23:54

    “Generelt burde der slet ikke være noget, der hed en madindustri. Mad kommer op af jorden og burde være vores alle sammens.” Enighed :)

  • Besvar
    Næste uge er økologisk » emma slebsager
    21. august 2013 at 08:00

    […] på økologien rundt omkring i landet med høstmarkeder, gårdbesøg og økologiske middage. Som Julie så rigtig skrev, er økologi ikke i sig selv en redning af planeten, men så længe vi er […]

  • Skriv en kommentar