Mad

Sommerens favoritsalat

vegansk kartoffelsalatDer er ingen tvivl om, at den her kartoffelsalat er årets sommerhit i mit (sommerhus)køkken. Den er en blanding af det bedste fra de danske sommermarker. Jeg nævner i flæng: kartofler, radiser, friske ærter, blomkål, gulerødder, dild, persille – alt sammen lokalt, nyt, sprødt og farverigt.  Og så er den så let at lave, at man kan lave den til 15 mennesker uden problemer. Tried and true. Det er bare at koge kartoflerne dagen i forvejen eller om morgenen, så de er kolde ved aftentid, snitte sommergrønt i passende bidder og blande en dressing af et bundt dild, et bundt persille, et fed hvidløg, en ordentlig klat dijonsennep, salt og peber, olivenolie og hvidvinseddike. Seriøst, prøv den dressing. Jeg har nærmest ikke spist noget denne sommer, som ikke var vendt i den. Som tilbehør kan man servere grillede grøntsager, majskolber eller nybagt brød. Og lav endelig rigeligt – den er næsten allerbedst, når den spises næste dag til frokost. Haps!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

6 kommentarer

  • Besvar
    Marie
    1. august 2013 at 16:06

    Den vil jeg prøve!

    • Besvar
      Emma
      1. august 2013 at 22:14

      Juhu, skriv hvordan den bliver!

  • Besvar
    A + K = ♥
    1. august 2013 at 16:17

    Uhm, SÅ lækkert – kartoffelsalat er også en af mine absolutte sommerfavorit-retter.

    – Anne

    • Besvar
      Emma
      1. august 2013 at 22:14

      De er nemlig bare gode i sommervarmen!

  • Besvar
    Nanna Freving
    15. august 2013 at 16:23

    Er helt vild med dine billeder på bloggen, så fine!!

    – Nanna Freving

    • Besvar
      Emma
      17. august 2013 at 10:05

      Tusind tak, det er jeg rigtig glad for at høre :)

    Skriv en kommentar