Mad

Solbærsyltetøj, kartoffelmadder & tøm køleskabet

Godaften derude! Har I set, at Sustain Yearly er halvvejs i mål nu? Jeg håber sådan, at vores drøm om et årsmagasin bliver til virkelighed, så vi kan sprede inspiration og gode tips over hele landet til maj. Tænk engang alle de hjem, sådan et magasin kunne lande i og ligge på bordet i og få æselører i <3

Nå, det skulle handle om tre måltider, jeg spiste i sidste uge. En fryserbolle, en hurtig madpakke og en tøm køleskabet-pasta. Sådan kan det se ud på en helt almindelig hverdag her hos mig på Nørrebro.

Min morgenmad bestod af en bolle fra en Too Good To Go-pose med mandelsmør og solbærsyltetøj plus en kop te. Lige om lidt løber jeg tør for solbærsyltetøj fra sommerhusets 2016-høst. Not good.

Til frokost lavede jeg en madpakke af to skiver rugbrød (også fra fryseren og fra en TGTG-pose), en halv avokado, et par kogte kartofler fra aftenen inden og en halv peberfrugt. Jeg glemmer jævnligt, hvor nice en kartoffelmad er. Når jeg så kommer i tanker om det, har jeg ikke lyst til at spise andet i dagevis. Uhm, kartofler.

Til aftensmad blev det tøm køleskabet-pasta med resten af peberfrugten, nogle svampe, en persillerest og løg og hvidløg. Helt i orden, men ikke noget vidundermåltid.

Har I spist noget godt på det sidste? Jeg var på Italo Disco i forrige uge og fik uden problemer serveret dagens menu (8 retter!) i vegetarisk forklædning. Virkelig rart sted med god mad og rar stemning. Hermed anbefalet.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar