Mad

Smoothie, salater i glas & blomkålscurry

God søndag morgen! Her kommer tre sommermåltider fra forleden:

Til morgenmad lavede jeg en smoothie af frossen banan, frosne vilde hindbær fra sidste års høst og en håndfuld kværnede hørfrø. Toppede den med kokosflager og lidt flere hindbær. Nu er jeg klar til at gå på bærpluk så snart, de er modne. De smager så godt, de små vilde hindbær.

 Til frokost spiste jeg rester fra aftenen inden (kartoffelsalaten) + en rest salat, jeg fik med hjem fra en veninde dagen før + et æble. Haps. Elsker når man bare skal tage maden ud af køleskabet, og så er der serveret. Hele kartoffelsalaten er forresten lavet af ting fra Fødevarefællesskabet! Gulerødder, tomater, asparges, nye kartofler og salat.

Om aftenen lavede jeg curry med blomkål, gulerødder, ærter, gule tomater og løg med ris til. Uhm. Husker I min curryfase i efteråret? Det var efterhånden nogle måneder siden, at jeg havde lavet sådan en, så den faldt på et tørt sted!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Amalie
    26. juni 2017 at 22:38

    Hvor megen karry putter du i? Og bruger du kokosmælk?
    Jeg gad godt have en sådan lækker curry at vende tilbage til en gang i mellem :)

    • Besvar
      Emma
      27. juni 2017 at 10:12

      Jep, det er altid en base af løg, hvidløg, gerne ingefær også, som jeg steger i olie sammen med karry. Og så bruger jeg kokosmælk og flåede tomater og propper alle de grøntsager/bønner/rodfrugter i, som jeg har.

    Skriv en kommentar