Mad

Smoothie, avokado & linsedeller

Der er smoothietema om morgenen herhjemme for tiden. Vi tager en dag mere, som startede med en skål blendet frugt:

Med frosne bananer i fryseren kommer man langt – denne morgen spiste jeg en smoothie af sådan nogle + den allersidste håndfuld vilde hindbær og et drys kokosflager. Flottede mig med en bolle til også, smurt med mandelsmør og drysset med kakaonibs. Det er min yndlingskombination lige nu. Sødt, blødt og knasende.

Til frokost spiste jeg flere boller, som jeg smurte med skiver af en perfekt moden avokado. Man føler sig altid så heldig, når man åbner en perfekt avokado, ikke? Generelt synes jeg, at jeg oftere har heldet med mig, når jeg køber de økologiske pakker med to avokadoer i hver, end når jeg køber nettene med økologiske avokadoer. Det er som om, at dem i nettene nogle gange ikke bliver modne, før de bliver rådne? Anyway. Jeg pyntede madderne med gulerod, basilikum fra min altankasse og chiliflager.

Og om aftenen spiste jeg frisk pasta, som Jonathan havde til overs fra dagen inden, sammen med resterne af en tomatsovs med champignoner, han havde lavet. Luksus at have rester til aftensmad! Toppede med mere basilikum fra altanen og drak et glas vand til af et af vores “nye” glas fra et loppemarked.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar