Interviews

Sommergæst: Simon Elsborg Nygaard

Tredje sommergæst i rækken er til den mere nørdede side. I ved, at jeg læser psykologi, og det er ingen hemmelighed at jeg drømmer om at forene det med min interesse for bæredygtighed. Lige præcis dét har sommerens tredje gæst gjort. Han skriver nemlig phd om bæredygtighed og trivsel, og hvis I har læst med over sommeren, har I nok set hans spørgeskema. En akademiker med blik for mennesket i midten af omstillingen – mine damer og herrer, mød Simon Elsborg Nygaard!

 Hej Simon. Hvad har psykologi at gøre med bæredygtighed?

 Overordnet kan man sige, at psykologi har at gøre med bæredygtighed, fordi bæredygtighed har at gøre med mennesker. Så længe der er mennesker involveret i et eller andet, er vores psykologi også involveret. Vores bevidste og ikke-bevidste tanker, følelser, intentioner, motivationer, perceptioner, værdier og holdninger er en del af vores psykologi og hænger sammen vores handlinger. Alle disse faktorer påvirker derfor vores grad af bæredygtighed eller mangel på samme hver eneste dag.

Fordi mennesker er en helt central aktør i bæredygtighedsudfordringen er psykologi også centralt, når vi taler bæredygtighed. Ikke kun fordi det er os, som forbruger ressourcerne. Også fordi det er os, som opfatter manglende ressourcer som et problem. Vores psykologi er én af årsagerne til, at vi ikke ønsker en fremtid med mangel på ressourcer. Vi vil nemlig gerne leve det gode liv fri i tryghed og sikkerhed, hvilket er svært, når der mangler ressourcer.

 Hvorfor er det så svært at ændre sine vaner?

Det afhænger som så mange andre spørgsmål af, hvilken (psykologisk) forklaringsramme man vælger at svare ud fra. Mange vil mene, at en evolutionspsykologisk forklaring giver mening. Den vil pege på, at vi fra evolutionens side er indrettet sådan, at vi på alle mulige måder forsøger at spare på vores energi. Da det er psykologisk og fysisk energibesparende at opbygge vaner (automatiserede processer kræver mindre energi end ikke-automatiserede), er vi indrettet sådan, at vi kun sjældent ændrer vaner, hvis ikke vi er tvunget til det.

Men selvom vi er kendetegnet ved, at det kan være svært og tage lang tid for os at ændre vaner, er vi også kendetegnet ved noget andet. Nemlig at når vi står over for en udfordring, som vi bliver nødt til at løse, så er vi i bedste fald i stand til at udvise en imponerende problemløsningskreativitet og evne til samarbejde. Det er sådan en reaktion, vi skal forsøge at igangsætte globalt set, hvis vi vil ændre de destruktive vaner i vores livsstil.

Kan man have et godt liv uden et gigantisk fodaftryk?

Lige præcis det arbejder jeg med til dagligt. Hvis vi også i fremtiden vil leve gode liv, skal vi finde ud af, hvordan vi kan kombinere et godt liv med en livsstil som er bæredygtig.

Det korte svar på spørgsmålet er ”Ja, det kan man godt”. Dels har folk historisk set levet gode liv med bæredygtige fodaftryk. Og dels lever folk andre steder, fx i Costa Rica, med et næsten bæredygtigt fodaftryk samtidigt med, at de scorer højt på målinger af livskvalitet (og målingerne er fra før deres flotte vm-præstation, så det er ikke denne, som spiller ind!).

Det lange svar er, at det i for eksempel Danmark er næsten umuligt. Hvis en gennemsnitsdansker skulle leve bæredygtigt, skulle han leve for 1/3 af de ressourcer, han bruger i dag. Vi er født ind i en ubæredygtig kultur, og det er meget svært at være en del af dagens Danmark, hvis man ønsker at leve bæredygtigt. Det kan godt lade sig gøre, men det er en udfordring at gøre det, uden at det sker på bekostning af ens livskvalitet. Der er dog mennesker som lykkes med det, og disse mennesker er nogle, som vi andre kan lære af. Det er blandt andre disse mennesker, som jeg undersøger i det projekt, som jeg er i gang med.

Så det er muligt, ja, men vi har meget at lære endnu. En af vejene frem er at se på, hvad videnskaben siger om, hvor livskvalitet kommer fra. Denne viden kan anvendes til at skabe livskvalitet, som også er bæredygtig. Her er det interessant at fremhæve, at undersøgelser viser, at når vi har nået et vist grundlæggende niveau af materiel velstand, så er de vigtigste faktorer for trivsel immaterielle, fx faktorer som nære relationer, fællesskab og meningsfuldhed. Det vil sige, at når ens grundlæggende materielle behov er dækket, kan man øge trivsel på en række måder, som kan være bæredygtige. Vi kan altså øge trivsel eller livskvalitet samtidigt med, at vi nedsætter vores ressourceforbrug.

Tror du, at forskning er vejen frem i en bæredygtig omstilling?

Det korte svar er JA. Der er brug for forskning. Både den traditionelle forskning, hvor fokus primært er på at udvikle teknologiske løsninger, og den forskning som fokuserer på mennesket, for eksempel på hvordan vores psykologi i bred forstand hænger sammen med, om vi har lyst til at omstille os. Et eksempel på dette kan være, at vi skal have udviklet nye modeller for, hvordan et godt liv også kan være bæredygtigt. Dette er nødvendigt, hvis vi som befolkning skal have lyst til at omstille vores livsstil. Vi vil alle gerne leve gode liv, og det prioriterer vi ofte højere end at leve bæredygtigt. Vi skal have kombineret livskvalitet med bæredygtighed, og her er videnskaberne om mennesket en vej frem, som vi i højere grad skal have sat i spil.

Kan du anbefale en hjemmeside/video/podcast til en regnfuld sommerdag?

Først og fremmest vil jeg anbefale, at man deltager i min spørgeskemaundersøgelse. Det er en god måde til at blive klogere på forskellige elementer i sin egen bæredygtighed på, og så hjælper det os samtidigt med at blive forskningsmæssigt klogere på sammenhængen mellem livskvalitet og bæredygtighed. Og man behøver ikke nødvendigvis vente på, at det begynder at regne!

Derefter vil jeg anbefale, at man melder sig ind i en organisation eller forening, som arbejder med bæredygtighed. Bæredygtighedsudfordringen løser vi bedst i samarbejde.  Og i organisationerne findes der en masse mennesker med en utrolig stor mængde viden, som kan hjælpe en med at finde det bedste materiale indenfor den vinkel, man selv interesserer sig for.

Jeg tillader mig lige at komme med et par forslag til organisationer og foreninger, man kan melde sig ind i (når man har udfyldt Simons spørgeskema): KlimaambassadenUngEnergi, Greenpeace, Omstilling Nu, Fødevarefællesskabet, Cradle People  – foreslå endelig flere i kommentarfeltet og sig gerne jeres mening om, hvordan det gode liv kan kombineres med det bæredygtige. Jeg er sikker på, at mange af jer har praktisk erfaring med netop det!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

2 kommentarer

  • Besvar
    Solveig
    14. august 2014 at 09:27

    Spændende gæst må jeg sige. Disse mennesker og deres livsstil (som lever for 1/3 af de ressourcer i forhold til det danske gennemsnit) – kunne man få lidt mere at vide om det ?

    • Besvar
      Emma
      22. august 2014 at 10:42

      Altså dem i Costa Rica?

    Skriv en kommentar