BAG OM

Hej, det er mig der er Emma! Jeg er 26, bor på Nørrebro og læser psykologi. Jeg er en økofreak, der ikke er bange for at sige min mening, og som tror hårdnakket på, at vores valg i hverdagen gør en forskel. Her på bloggen forsøger jeg at skabe et sted, der giver grønt mod og handlekraft i hverdagen – et fællesskab at komme hjem til og spørge til råds, når man føler sig alene med sine stofnet og sin økologiske selleri. Jeg holder af at arrangere mine økologiske indkøb pænt og tage billeder af, hvad jeg spiser. Jeg forsøger at skabe sammenhæng mellem det større perspektiv og de helt nære hverdagsmåltider, ligesom jeg samler på spændende mennesker og inspiration, som jeg deler hver uge i serien tre små til weekenden.

Mit håb er, at bloggen kan skabe plads til at reflektere over de valg og fravalg, vi træffer i hverdagen, og puste til modet og viljen til gøre en forskel i det nære. Hvis vi er mange nok, som lader grønne værdier give retning til vores hverdagsvalg og tør sige, at vi forsøger at gøre en forskel for klima og miljø lige præcis der, hvor vi står, så gør det en forskel på den lange bane. Det er jeg sikker på.

Hvis du er nysgerrig, kan du læse mine svar fra tidligere spørgerunder her: 2015, 2014, 2013 og 2012. Og du må altid sende mig en mail eller skrive en kommentar, hvis der er noget du mangler svar på eller synes, at jeg skal være med til.

3 kommentarer

  • Besvar
    To år og en video » emma slebsager
    22. januar 2014 at 08:34

    […] hurra hurra! I den anledning har jeg spist quinoasushi (prøv det!) og filmet en lille film til profil-siden, hvor jeg siger hej og kort præsenterer bloggen. Her kan I se begge […]

  • Besvar
    Pernille Kjølholt
    21. september 2016 at 09:27

    Hej Emma

    FEDT! Fantastisk at læse om fanebærer derude i det ganske land. Jeg er projektleder på et oplevelses-og videnscenter, der hedder Økolariet. Vores fornemmeste opgave er at formidle bæredygtighed i alle dens former og farver – miljø, klima, sundhed, affald, osv. Vi har omkring 60.000 gæster om året og ca. 2000 m2 udstillinger og undervisningslokaler. Find os på instagram: @okolariet_vejle eller facebook: Økolariet.

    Jeg skriver faktisk til dig, fordi synes det kunne være lidt interessant at lave lidt samarbejde med dig og din blog. Hvis det kunne have interesse, så skriv meget gerne til mig, så skal jeg nok forklare lidt mere, og vi kan snakke lidt mere om muligheder. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at komme og besøge os. Økolariet ligger i Vejle, så det er selvfølgelig lidt lang vej for dig. Men nu ville jeg også bare lige skrive og gøre dig opmærksom på vores eksistens.

    Glæder mig til at høre fra dig.

    Mvh Pernille Kjølholt
    Projektleder & Udstillingsansvarlig
    Økolariet, Vejle.

  • Besvar
    Mette
    7. maj 2017 at 19:01

    Hej Emma.
    Kan du ikke lægge nogle opskrifter op på bloggen også 🙂
    Jeg vil f.eks. gerne have din opskrift på humus og ærtehumus 🙂

  • Skriv en kommentar