Andet

Postkort fra psykotoget

De sidste par uger har jeg drukket tusind kopper stærk kaffe på fortovscafeer, spist mig mæt i bürek med spinat og kartofler, snacket modne nektariner og friske figner og mærkelige små birkesbrød, set borge og skudhuller og broer, ligget på stenstrande med en god bog, badet i krystalklare bjergsøer og under vandfald, oplevet lidt af hvert på hostelværelser og spillet 500 i tog, på caféer og på barer. Jeg har nemlig været på interrail! Turen gik fra Ljubljana til to smukke søer i Slovenien, ned til Sibenik på Kroatiens kyst, op gennem Bosnien med stop i Mostar og Sarajevo, over Zagreb til Wien og hjem fra Wien med nattog. Det bedste var Bosnien, som jeg klart vil tilbage til. Boder med vandmelon i vejkanten, snævre bazargader i Sarajevo, bürek som betales efter vægt, frisk frugt på markeder og de vildeste landskaber at køre i tog igennem – jeg er fan. Det værste var, at mine ting blev stjålet i et nattog, men heldigvis kom mit kamera tilbage. Her er et postkort fra turen i form af et lidt af alt det lækre, vi hapsede undervejs. Har I haft det godt her?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

9 kommentarer

  • Besvar
    Sarah
    24. august 2014 at 11:39

    Nejnejnej, godt dit kamera i det mindtste dukkede op igen. Flotte flotte snaps, du har der.

    • Besvar
      Emma
      25. august 2014 at 10:40

      Ja, det var virkelig fantastisk, at det kom tilbage! Tak skal du have :)

  • Besvar
    Loulou
    25. august 2014 at 09:04

    Den tur vil jeg gerne høre mere om. Inspirerende. Var det billigt tilmed? Turkisk kaffe er det bedste, under det navn kender jeg ihvertfald den kaffebryggemetode. Rigtig fine billeder!

    • Besvar
      Emma
      25. august 2014 at 10:45

      Det var en skøn tur! Hvad vil du vide? Bare spørg løs :) Det er nogle billige lande at rejse i, specielt Bosnien men også de andre, hvis man undgår det allermest turistede. Vi lavede også en del mad selv, det hjælper jo også. Jeg er ikke så tosset med den tyrkiske kaffe faktisk, men smukt ser det ud!

  • Besvar
    Loulou
    28. august 2014 at 09:07

    He he ok. Jeg gad nu godt man kunne få kaffe på den måde på nogle cafeer i DK. Hvordan kom du til startpunktet, tog ? Hvilket selskab, dsb ? Hvordan bookede I hotel ? Bjergsøen, hvor var den ? Jeg er fan af togrejser, man rejser faktisk, frem for at flyve. Sjælen er med og alt det der ;)

    • Besvar
      Emma
      31. august 2014 at 21:51

      Jep, vi startede med at tage et langt stræk – fra København til Ljubljana over Hamborg og München, hvor den sidste del var i nattog. Vi købte alle tre interrailbilletter fra dsb, det koster lidt over 2000 kroner for 10 rejsedage fordelt på tre uger. Vi boede på hostels og bookede faktisk dem alle gennem hostelworlds app, den er god! Og bjergsøen hedder Bohinj og ligger i Slovenien :) Du har ret med hensyn til togrejser, det er virkelig en rar måde at begive sig gennem verden!

  • Besvar
    I like the way this is going » emma slebsager
    29. december 2014 at 12:45

    […] faldt af og græd til talerne. To dage senere sad jeg i et tog mod Ljubljana, og så tog vi på interrail! Vi drak kaffe i Sarajevo, gik ture om skovsøer i Slovenien, spiste chips på stranden i Kroatien, […]

  • Besvar
    » At rejse (mere) bæredygtigt ✌ emma slebsager
    2. marts 2015 at 21:37

    […] kroner. Sådan en købte jeg i sommerferien sammen med to veninder fra studiet. Vi kaldte turen for psykotoget, tog på opdagelse i østeuropa og drak tusind små kopper kaffe på caféer i varmen. Ruten var […]

  • Skriv en kommentar