Mad

Peanutbutter, kokosyoghurt & falafler

Nogle gange har man bare mere lyst til morgenmad, når klokken slår frokost, end til frokost. Kender I det?

ristet brød med peanutbutter, kakaonibs og æbleJeg startede dagen forleden med ristet brød med peanutbutter, æble og kakaonibs og en kop te, inden jeg kastede mig over at redigere næste afsnit af Sustain Daily Podcast. I har godt set, at det er i luften, ikke? Det har virkelig været min drøm længe at starte et podcast. Jeg synes det er så hyggeligt at kunne tale direkte til jer, som lytter med, og så er radio bare på en eller anden måde et meget ærligt medie.

kokosyoghurt fra harvest moon med æble, rabarberkompot og kokoschipsDa det blev frokosttid havde jeg mere lyst til at spise morgenmad igen, så det gjorde jeg. Jeg toppede den fede, lækre kokosyoghurt fra Spidsroden med et æble, et par skefulde rabarberkompot, en håndfuld kokoschips og lidt chiafrø, og så var jeg glad og tilfreds. Mokost for the win!

salat med belugalinser, hjemmelavet knækbrød og falafler fra nutanaOm aftenen spiste jeg rester af den salat, jeg lavede til frokost dagen inden, sammen med et par falafler fra fryseren og et par stykker hjemmelavet knækbrød. Ikke nogen dårlig måde at slutte dagen.

Relateret indhold

4 kommentarer

  • Besvar
    Katrine
    10. juni 2017 at 14:10

    Ha ha, jeg troede kun “mokost” var noget de sagde på jyske efter- og højskoler – det er det eneste sted, jeg har hørt det – som en fordansket (jysk?!) udgave af brunch. Fordomsfuldt af mig! Men jeg kender så godt det med at have mere lyst til morgenmad igen, morgenmad er bare sødere og blødere :)

    • Besvar
      Emma
      12. juni 2017 at 08:44

      Hehe, det er vist også et udtryk, jeg har lært af nogle af mine jyske venner :) Synes det er lidt sødere end brunch!

  • Besvar
    Ditte
    13. juni 2017 at 13:17

    Hej Emma
    “Den fede, lækre kokosyoghurt” – hvad er det for en? Jeg bor ikke i nærheden af Spidsroden, så jeg kan ikke lige gå ned og kigge, men jeg er generelt på udkig efter god, mælkefri yoghurt – rigtig gerne med kokos :)

    Bh
    Ditte

    • Besvar
      Emma
      14. juni 2017 at 08:25

      Hej Ditte! Det er den som hedder Harvest Moon. Jeg tror, den kan fås i en del helsekostbutikker, og den er seriøst det bedste alternativ til mælkeyoghurt, jeg har fundet :)

    Skriv en kommentar