Mad

Peanutbutter, gazpacho & frysepizza

Glædelig solskinssøndag! Selvom alle dage ligner hinanden en hel del i min tilværelse lige nu, er der altså noget særligt ved søndage. Specielt dem, hvor man er inviteret til kagefødselsdag! Jeg håber, at I også har dejlige søndagsplaner eller kan pleje tunge hoveder fra resten af weekenden.

Her er tre måltider, jeg har spist på det sidste. De er ikke fra samme dag, men plukket hist og pist, hvor jeg havde overskud til både at lave mad og fotografere den :)

Til morgen en klassiker – ristet brød fra en Too Good To Go-pose fra Emmerys med peanutbutter og kakaonibs. Ved siden af spiste jeg en lille skål af den gode kokosyoghurt toppet med blommekompot fra min venindes morfars have og drak et glas vand.

Til frokost spiste jeg en avokadomad, en majskolbe og en skål med gazpacho. Jeg elsker den kolde spanske suppe og var glad for at finde en økologisk version af den i Irma. Desværre er den lige lovlig tomatet (det er et ord nu) til min smag.

Og til aftensmad spiste jeg en frysepizza, intet mindre. Jeg kan ikke huske, hvornår det sidst er sket. Nærmest ikke, om det nogensinde er sket? Jeg plejer at hente en pizza i et pizzeria, når trangen melder sig. Den her var dog helt i orden, vil jeg sige – vegetarisk og økologisk og ganske udmærket i en snæver vending!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Lise W
    28. september 2017 at 09:33

    Godt at se du får noget ordentligt at spise indimellem! :)
    Jeg er også glædeligt overrasket over flere af de økologiske frysepizzaer. Nettos er i den grad i orden og her i Odense, hvor der ikke findes økopizzabagerier og grillen på vores gadehjørne er lige lovlig snasket, er fryseren herhjemme netop blevet fyldt op med margherita, som er på tilbud denne uge. De er gode i en snæver vending – med netop overstået barsel og en søn der gerne spiser 17.30.

    • Besvar
      Emma
      4. oktober 2017 at 00:15

      Ja, den her overraskede også mig positivt! Det er dejligt med økologiske muligheder til alle slags dage – også dem med mindst overskud eller bare mest lyst til noget nemt og snasket :)

    Skriv en kommentar