Andet

Orakelblog

Søde mennesker i googles søgefelt, jeg løber hurtigt for at være et alvidende Orakel for jer for tiden! Der er ikke mindre end fire gode spørgsmål i denne omgang orakelblog – det er et mere end sidst.

1. H v o r   k a n   m a n   k ø b e   T h y – p i l s n e r ?
Det kan man i velassorterede økoglade supermarkeder som Irma og Superbrugsen – og på flinke barer. De er billige og skønt kolde på Mellemrummet i Ravnsborggade, som har mange gode økoøl.

2. H v o r n å r   k a n   j e g   p l a n t e   m i n   p e r s i l l e   u d ?
Det har jeg også selv overvejet og googlet med det resultat, at jeg nok bare planter den ud, når jeg fornemmer i min Orakelstoretå, at det er på tide. Persille er en toårig krydderurt og kan overleve om vinteren i en have, så jeg tror egentlig at den er lidt ligeglad.

3. H v a d   s k a l   m a n   a l t i d   h a v e   i   k ø l e s k a b e t ?
Fantastisk spørgsmål, som jeg godt kunne finde på at lave et indlæg om en dag. Af mine bedste kolde venner kan nævnes sennep, æg fra glade høns, parmesanost og Murakami-øl!

4. A l t a n k a s s e   u d   n u ?
Igen en ting, jeg også har overvejet og googlet. Faktisk har jeg i dag tjekket DMI for lige at se, om der skulle være nattefrost på programmet, men det ser det ikke ud til. Svaret må derfor være et ja fra mig, med mindre en sej læser ved det bedre, end jeg gør. Det er bestemt ikke usandsynligt.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    » Seks kølige bekendtskaber emma slebsager
    30. april 2012 at 20:19

    […] mit sidste orakelindlæg var der en, der spurgte, hvad man altid skal have i køleskabet. Det er der naturligvis ikke noget […]

  • Skriv en kommentar