Jeg er færdig med første eksamensopgave. Den har været en god oplevelse af mange grunde.

For det første fordi den trækker i retning af, at der er indhold i det her studie. Jeg har ellers været lidt nervøs for, om LOL-faktoren var for altoverskyggende. Ja, så er det ude.

For det andet var det virkelig et godt og givtigt gruppearbejde, jeg deltog i. Min gruppe har været meget løst struktureret uden mødedagbøger og beslutningsreferater, men med gode delte googledocs og aftaler, som vi overholdt – og så har vi været gode til at spise mad og drikke øl.

For det tredje har jeg indset, at jeg ikke får lavet noget, hvis jeg sidder derhjemme og hygger. ”Når du rigtigt skal skrive, lad da hyggen blive (hjemme)”, som en klog mand engang sagde. Han have måske snakket med Donald Norman om affordance inden han sagde de bevingede ord?

Det er gyldent fra 00:15 til 00:17: “For example: what is this?”

Det med ikke at kunne lave kaffe eller høre radio eller snakke med hende den søde veninde, der bor lige ovre på den anden side af fordelingsentréen, det virker i hvert fald ret godt – altså at befinde sig et sted, som ikke afforder hygge overhovedet. Og så er det ekstra stimulerende at have en virkelig god bog liggende derhjemme, som bare venter på at blive læst, når alle opgaverne er skrevet.

Så hvad har jeg lært? I hvert fald at jeg er glad, når jeg udfordres fagligt, har søde venner at støtte mig til og kan skelne mellem opgaveskrivning og hjemlig idyl.