Mad

Nye veganske rugbrødsmadder

Jeg er vild med rugbrødsmadder, specielt når de er beklædt med vegansk pålæg. Her er fem nye idéer til ting, du kan komme på dit brød, som er klimavenlige og dyrevenlige og fotovenlige :)

emma slebsager rødbedepålægDen første er rødbedepålæg, som jeg har fået tips om i kommentarfeltet flere gange. Det kan købes på glas fra urtekram og streich og er en perfekt blanding af sødt fra rødbeden og stærkt fra peberrod. Især godt med knasende agurk på, men det kan man springe over på dovne dage.

emma slebsager avokadomadDen anden er helt plain: en god avokado på ristet rugbrød, gerne med basilikum på og oliven til, men også godt med peber, salt og lys eddike eller med chiliflager og salt. Simpelt og så godt.

emma slebsager oliventapenadeDen tredje er oliventapenade, som man kan købe økologisk på glas fra Irma eller biogan. På rugbrød kan jeg bedst lide det i kombination med agurk, på ristet lyst brød er det perfekt med tomat, hvidløg og basilikum.

emma slebsager kartoffelmadderDen fjerde er kartoffelmadden, som måske er alle rugbrødsmadders dronning. Nogle kan bedst lide den med mayo under, jeg er helt klart en sennepspige. Den her med et drys timian er fra i vinters, om sommeren er de gode med radiser og purløg.

emma slebsager solsikkepålæg avokadoDen femte er solsikkekernepålæg, som man laver ved at bløde solsikkekerne ud i vand og blende dem med det, man har lyst til. På min to do-liste står en version med chili og soltørrede tomater.

► Her er fem andre veganske pålæg, hvis du er mere sulten.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

4 kommentarer

  • Besvar
    Helene
    4. juni 2015 at 12:53

    Solsikkekerne blendet med peberfrugter bagt i ovnen + rosmarin, cayennepeber og citron er også vildt godt

    • Besvar
      Emma
      5. juni 2015 at 20:12

      Det lyder mega lækkert også.

  • Besvar
    Kristine
    4. juni 2015 at 13:53

    Super lækkert og inspirerende! Tak :)

    • Besvar
      Emma
      5. juni 2015 at 20:12

      Selv tak for pep!

    Skriv en kommentar