Mad

Morgen middag aften

Sidste uge fløj af sted, og nu er det allerede mandag igen. Min weekend var rar og fyldt med dejlige mennesker både til fest og brunch, på cykeltur og på besøg hos en venindes søde mor. Jeg har spist vildt lækker mad, som andre har serveret for mig, lige siden jeg fik fri i fredags: hjemmelavet pizza, smoothie, thaimad, friskbagte boller og kæmpe frokost med chapati, spinat og pilau. Mums! Her er tre hverdagsmåltider, jeg fangede i sidste uge mellem det ene og det andet. Et morgenmåltid, et middagsmåltid og et aftensmåltid. Mere simple end weekendens luksusmåltider, men lækre.Til morgenmad spiste jeg en bolle bagt med min nye surdej (og lidt gær) med most avokado, chiliflager og sort peber, en mælkekande fyldt med gulerodsstave og en kop kulsort te.Til frokost varmede jeg en rest rødbedesuppe og spiste ristet rugbrød med ærtefidus (blendede ærter, hvidløg, tahin) og thaibasilikum fra fødevarefællesskabet. Fine farver, synes jeg.Til aftensmad kogte jeg bulgur og lavede grøntsager i kokosmælk af det, jeg havde i køleskabet – gulerod og porre fra fødevarefællesskabet og en squash fra spidsroden. Jeg brugte kun den tynde del af kokosmælken og gemte den tykke fede del til et andet projekt, som jeg glæder mig til.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Lise Wind
    26. marts 2014 at 19:37

    Nu har jeg også gemt det fede fra kokosmælken. Er spændt på hvad den skal bruges til!

    • Besvar
      Emma
      26. marts 2014 at 23:59

      Hehe, nej hvor godt!

    Skriv en kommentar