Mad

Melon til morgenmad

Jeg er vild med, at det er sæson for melon. Vandmelon, netmelon, honningmelon, galiamelon – jeg synes der er mange forskellige økologiske meloner i år, og det er jeg fan af. De er gode døgnet rundt, men om morgenen er de særligt søde og sommerlige at starte dagen på. For eksempel sådan her:

Vandmelon og müsli og sojayoghurt og den nyoversatte Hardboiled wonderland og verdens ende af min yndlingsforfatter Haruki Murakami, som stjal mine aftener i eksamensperioden og fik mig til at synes, at det næsten var ok at blive hjemme fra Distortion.

En anden dag købte jeg en meget moden økomelon i Irma for 15 kroner, som jeg straks skar i stykker og kom i glas i køleskabet. Sådan et glas passer lige til en hurtig morgen og gør en bolle med peanutbutter og en kop te lidt mere interessant.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar