Perspektiv

Marts med medfølelse (+ lækre links)

I år har jeg besluttet mig for at deltage i Marts med Medfølelse. Det vil sige, at jeg i marts måned vil spise 100% vegansk i alle kontekster. Det bliver første gang, jeg dropper animalske produkter så kompromisløst og i så lang tid, og det skal nok blive sjovt. Uden tvivl vil en mælk-i-kaffen-udfordring på uni og en ost-på-aftensmaden-udfordring hos mine forældre dukke op, men so be it. Jeg gør det. Marts bliver en anledning til at udfordre de af mine vegetarvaner, der sidder bedst fast. Vaner har nemlig godt af at blive rusket lidt i. Er der nogen af jer, der også har planer om at være med?

For at øge forventningens glæde har jeg samlet et par opskrifter til inspiration. Hvis jeg får tid, vil jeg lave dem – hvis ikke, så når en af jer det måske. Ellers er der i hvert fald ingen skade sket ved at have oprettet en mappe i min browser, der hedder “vegansk mums”. Her er de:Granolabarer med hasselnødder, dadler og kokos fra The Food Club lige til madpakken.Rå boghvedegrød, som står på køl natten over og blendes og pyntes om morgenen, fra Vegoteket.Bananpandekager med puddersukker og ahornsirup til en lang, doven morgen fra Milking Almonds.Svenske bullar med hasselnøddesmør, æble og mørk chokolade fra Green Kitchen Stories til en kold eftermiddag.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

6 kommentarer

  • Besvar
    Anna
    18. februar 2015 at 15:09

    Jeg er med!

  • Besvar
    Anne
    19. februar 2015 at 21:59

    Fedt, glæder mig til at høre hvordan det kommer til at gå! Jeg har selv samme ide som jeg vil prøve at udleve når jeg i marts flytter til Tyskland – der har de sådan nogle gode butikker til veganere, og deres lækkerier er lidt billigere, så jeg tænker det vil være en god start :)

    • Besvar
      Emma
      20. februar 2015 at 09:06

      Det lyder som et virkelig godt sted at starte, ja! Sjovt at vi kaster os ud i det på samme tid :)

  • Besvar
    Anne
    7. marts 2015 at 16:42

    Jeg er også med!!! juhu!! første uge har været god!

    • Besvar
      Emma
      8. marts 2015 at 10:39

      Sådan! Det er godt at høre :)

    Skriv en kommentar