Indkøb

Indkøb i februar ’17

Godmorgen og glædelig lørdag! Jeg havde en fantastisk eftermiddag og aften i går, hvor Sustain Daily fyldte ét år og holdt fødselsdagsfest. Tusind tak til jer der kom, hvis I også læser med her – det var helt igennem vidunderligt, at vi var så mange til at skåle i økoøl <3

I dag skal det handle om indkøb her på bloggen. Februar er nemlig gået, og jeg har fyldt mine net med gode sager måneden igennem. Jeg synes, at denne omgang indkøb bærer præg af, at der dukker mange nye økologiske og veganske produkter op i butikkerne. Det er langt fra alt, der tiltaler mig, men nogle ting bliver jeg nysgerrig på og køber med hjem. Vi tager et kig:

februar 1► Den nye smørbar plantesmør fra Naturli’ er blevet hypet helt vildt – så meget, at jeg måtte smage, hvad the fuss was all about. Der er bare den hage ved det, at jeg ikke spiser smør på brød. Altså som i slet ikke. Det har bare aldrig været en ting, jeg brød mig om. Så jeg brugte den i cookies, til at stege i og i dejen til nogle pizzasnegle i stedet. Slet ikke dårligt – og dejligt med et vegansk alternativ til smør, som er økologisk og uden palmeolie :)

► Jeg er virkelig inde i en snackperiode lige nu, så da jeg så, at Levevis har lavet snackbarer, slog jeg til. De er gode, men ikke nær så gode som de bedste fra Ganefryd. Intet slår dem indtil videre.

► Jeg faldt for et datotilbud på en færdigret fra Søris. Ganske skuffende, må jeg sige. Altså den var OK til prisen med rabat – men til fuld pris er det godt nok dyrt for en lille portion grøntsager i karry, synes jeg.

februar 2

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

9 kommentarer

  • Besvar
    Randi
    4. marts 2017 at 11:24

    Dine indkøb minder en hel del om mine. Jeg er i øvrigt begejstret for den nye mælkefri plantemargarine, som jeg netop har fortalt om på min blog :-)

    • Besvar
      Emma
      5. marts 2017 at 13:36

      Dejligt, at du også kan lide den :)

  • Besvar
    Linn
    4. marts 2017 at 17:03

    Jeg har fået i opgave at lave helt mælkefrie kanelsnegler og har lige gået og overvejet, hvad jeg skal erstatte smørret med. Mon ikke jeg skal bruge den der plantesmør? Eller tror du, der findes et bedre vegansk alternativ derude, som jeg ikke kender? Du er jo eksperten! :)

    • Besvar
      Emma
      5. marts 2017 at 13:37

      Jo, det tror jeg helt klart, at du kan! Ellers har jeg tidligere bagt vegansk med kokosolie som fedtstof, men det har jo en helt anden smag.

      • Besvar
        Linn
        6. marts 2017 at 08:42

        Fedt, så prøver jeg! Tak for tip :)

  • Besvar
    Anne Kathrine
    8. marts 2017 at 16:30

    Jeg er simpelthen helt vild med dine indkøbs-billeder! Det inspirerer mig helt vildt at få de simple, korte anmeldelser af produkterne, og jeg synes det er sjovt at se hvilke ting der måned efter måned kommer med hjem til dig – det er en god anbefaling i sig selv :-)

    • Besvar
      Emma
      8. marts 2017 at 18:27

      Det er skønt at høre! Jeg synes også det er noget så hyggeligt at lave indkøbsindlæggene :)

  • Besvar
    Fie
    10. marts 2017 at 13:27

    Hvad bruger du cashew drikken til :) ?

    • Besvar
      Emma
      13. marts 2017 at 21:54

      Faldt egentlig bare over den på tilbud. Brugte den i chiagrød og på müsli :)

    Skriv en kommentar