Perspektiv

Holdninger, bankskift & vegetarer

Hvad har bankskift, vegetarer og holdninger til fælles? Alle tre ting er særligt i fokus netop i dag! At være vegetar er at have en holdning, det er der ingen tvivl om. Men at det også er en holdning at have en bank, det havde jeg ikke for alvor gennemtænkt, før jeg læste det her indlæg af Peter Schrøder på Politiken. Og hvordan det kan være, at man nogle gange ændrer sine holdninger, det glæder jeg mig til at blive endnu klogere på i aften.

Taler jeg sort? Det jeg vil sige er blot, at der er tre gode ting på programmet i dag. For det første er det Skift Bank Dag, og jeg kan stolt erklære, at jeg allerede er i gang med at skifte væk fra Danske Bank, som ikke står for noget, der er bare i nærheden af det, jeg tror på. For det andet er det international vegetardag og en god mulighed for at møde et flinkt vegetarisk/vegansk menneske inde på Kultorvet. Og sidst men ikke mindst er der i aften et gratis foredrag på KUA med Nick Cooney, en animal rights activist. Han har skrevet bogen Change of Heart, der handler om holdninger og hvorfor vi skifter dem, og det vil han fortælle om fra 19-21.

Jeg når desværre ikke forbi Kultorvet, men jeg glæder mig til foredraget. Og nu skal jeg spise brunch hos en veninde, i skole til kl. 17 og så lige hjem og vende, før turen går til Amager. Ses vi mon?

 

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

7 kommentarer

  • Besvar
    på nye eventyr...
    1. oktober 2013 at 09:47

    Sjovt, jeg er midt i overvejelser om hvilken bank jeg skal skifte til. Danske bank går ind i benet på mig på den dårlige måde. Må jeg være så fri at høre hvad du skifter til? Overvejede Merkur, naturligvis, men deres boligån er ret dyre, og jeg gad godt overveje boligkøb inden for de næste år. De har ellers lyserødt hævekort
    ;)

  • Besvar
    Mo
    1. oktober 2013 at 09:50

    Det med at skifte bank har jeg tænkt på i lang tid! Hvilken bank vælger du, hvis man må spørge? :)
    Har både overvejet Arbejdernes Landsbank og Merkur, men synes nu stadig lidt det er en jungle at finde rundt i.

  • Besvar
    Emma
    1. oktober 2013 at 14:48

    Selvfølgelig må I spørge, begge to :) Jeg skifter til Merkur. Nogen bankekspert er jeg på ingen måde, men Merkurs værdier passer med mine egne, og så kender jeg fornuftige mennesker, som har den bank og er glade for den – så blev det den.

  • Besvar
    Christian
    1. oktober 2013 at 16:27

    Merkur! Sådan Emma! Godt valg :)

    • Besvar
      Emma
      2. oktober 2013 at 19:53

      Ha, tak Christian!

  • Besvar
    Michelle
    2. oktober 2013 at 21:14

    Min kæreste og jeg overvejer kraftigt at skifte bank – vi har Nordea og vi er IKKE tilfredse. De eneste gange vi hører fra dem (per brev – på den upersonlige måde, hvor jeg tiltales som “fru” og “studerende” og hvor det er tydeligt, at de ikke aner hvem vi er og at brevet er printet ud fra et eller andet giga system) er når de sætter renten op, hæver gebyrer, vi får ny bankrådgiver (det er sket 5 gange inden for et halvt år) eller vil lukke mit kort og melde mig ind i et eller andet system for folk, der skylder penge (mit kort gik over dets rådidhedsbeløb, da jeg ikke fik min løn til tiden. Den kom 14 dage senere).

    Men vi ejer en lejlighed og derfor betyder rente og gode lån virkelig meget, så jeg tror vi skifter bank, når vi en dag skal lægge vores lån om.. men jeg vil meget gerne til en sparekasse, hvor det ikke er aktionærer der skal tjene et fedt overskud. Merkur har jeg kigget lidt på.

    Anyways… det er nok egentlig mega kedeligt at læse om min utilfredshed med min nuværende bank. Tillykke med bankskiftet!

    Jeg har ikke mødt nogen vegetarer i dag, men har dog læst en flink (virker det til) vegetars blog, tæller det? :)

    • Besvar
      Emma
      3. oktober 2013 at 10:43

      Haha, du er sød og dine bankfrustrationer må du godt hælde ud her. Jeg er også ret vild med tanken om, at en bank ikke skal skabe overskud til sine aktionærer og chefer, men tværtom skaber overskud til dem, som har en andel, og investerer folks penge i fornuftige projekter. Og hvis det er mig, du mener, så tæller det helt klart :D

    Skriv en kommentar