Interviews

Det grønne sprog: Interview med Helle Solvang og Kajsa Li Paludan

Inden sommerferien slugte jeg en stribe podcasts om sprog og den grønne omstilling. De handlede om, hvordan ord kan være med til at gøre nye ting mulige. Frøbombe, tagtomat, delebil, byttemarked, upcycling; nye begreber opstår, og med dem følger nye handlinger – eller også var det omvendt? Jeg har inviteret Helle Solvang og Kajsa Li Paludan, som var henholdsvis vært for og specialist og gæst i podcastserien, til at tale om det grønne sprog her på bloggen i dag. Tag godt imod dem :)

Hej Kajsa og Helle. Vil I begynde med at fortælle, hvem I er?

K: Jeg er iværksætter og dybt engageret i klimadebatten, medstifter af Cultura21 og har været grøn ambassadør for DNV GL og Sustainia. Min uddannelse er i retorik og det bæredygtighed samfund. Et af mine projekter er Redefine.XYZ, et kommunikationsværktøj, der giver alle muligheden for at opfinde nye ord, der skaber tydeligere billeder af den grønne omstilling og tænkemåde. Til COP21 vil jeg afprøve mange af ordene i min klimaklumme i Ekstrabladet. Fra første november er jeg også blogger på Huffington Post, hvor jeg vil sætte fokus på positive fortællinger om fremtiden, som giver plads til muligheder i stedet for dommedagsfortællinger om jordens undergang.

H: Jeg er radiovært og står blandt andet for Sproglaboratoriet på P1. Jeg interesserer mig særligt for, hvordan sproget forandrer sig, og hvordan vi kan forandre vores verden gennem sproget. Værtskabet bruger jeg også til at skabe rammer for væsentlige samtaler om bæredygtighed, global bevidsthed, nye uddannelsesbehov og kultur. Disse emner har jeg sat på samtalemenuen på Folkemødet, til Kulturmødet og på konferencer rundt om i landet. I en årrække var jeg vært for P1-programmet Vita, hvor jeg interviewede hundredvis af pionerer, ildsjæle og iværksættere bl.a. indenfor klima og miljø.

kajsa li paludan portræt

Hvad har sprog med omstillingen til et bæredygtigt samfund at gøre?

K & H: Sproget er forbindelsen til vores omverden. Wittgenstein sagde: Vores sprogs begrænsninger er min verdens begrænsninger. Når vi taler om bæredygtighed er det vigtigt, at vi bruger sprog og metaforer, som skaber billeder og vækker sanserne. Det er ikke logisk at beskrive cirkulær økonomi med lineære dommedagsfortællinger – men det er det, vi gør. Vi taler om at ‘tackle’ problemer, om undergang og om klimakatastrofer, vi går ‘hen imod’, og det efterlader ikke meget håb. Håbet er en fortælling om, at der ikke er én endelig slutning, fordi vi hele tiden opfinder nye tekniske og kulturelle løsninger på vores problemer – og nye ord til at beskrive dem.

Er der et ord eller en vending, som har en særlig betydning eller kraft for jer?

K: Alt i flertal har den utrolige kraft, at det skaber billeder af diversitet. Forskere fandt i 2011 frem til, at sproglig diversitet hænger uløseligt sammen med biodiversitet (kilde). Og da sproget åbner for evnen til at forstå, så er det nødvendigt, at vi taler om fremtider, kulturer og løsninger. Det styrker vores evne til at tænke sammenhæng og diversitet.

H: Det er fedt at have lanceret et begreb som “grønne gloser” – jeg tror ikke, at det er set før. Og det er netop sådan noget som tagtomat, vampyrstrøm, byhøne og  hønsefræser, som tegner indre billeder.

Undervejs i programserien lavede I en grøn parlør sammen med lytterne. Hvad er værdien i sådan en samling grønne gloser?

K: Jeg møder tit klienter til møder, der har hørt vores programserie. Mange af dem fortæller, at de er begyndt at bruge ord som fx vampyrstrøm (et apparats standby-strøm). De synes det er skægt, fordi det sætter billeder på, og humoren kommer ind og virker afvæbnende og pudsig – som om det sætter ens handlinger i et ny lys. På den måde er det nemmere at grine ad sig selv og de dumme ting, man gør, som fx at lade sit tv stå tændt, når man ikke er hjemme. Humor afvæbner.

H: Vi har lagt gloserne på facebook, men mere har vi ikke gjort ved den endnu. Jeg kunne godt tænke mig at samle en lille frivillig redaktion, som kan hjælpe med at redigere og ordforklare, så vi kan lave en let tilgængelig og gratis pdf-fil. Jeg ved, at der er stor efterspørgsel efter sådan et redskab, blandt andet fra uddannelser og kirker, som til daglig møder unges behov for at tale om forholdet til naturen og ændringerne i klimaet. Redaktionen samles i DR-byen en aften i midten af november.

Hvordan kan vi forhindre, at snakken om bæredygtighed og omstilling bliver en gang pladder, der fører ingen vegne hen?

K: En ting, vi slet ikke mestrer, er grammatisk nutid. Når vi bliver spurgt, om vi ikke vil efterlade en bedre fremtid for vores børn og børnebørn, rykker vi bare på skuldrene og fortsætter med at tygge på vores frysepizza. Derfor skal vi sige ”nu” og ikke ”når”. Zombiesnak er et stort problem. Vi gentager sætninger og ord, fordi vi har hørt andre sige dem. Det er både godt og skidt – godt, når det skaber konsensus og fællesskabsfølelse og fører til handlinger til det bedre, og dårligt, når man bliver en lallende zombie, der ikke kan tænke selv og bare læner sig tilbage.

H: Hvis den går i en indlysende rigtig retning og er videnskabeligt funderet, vil snak altid føre til noget. I min barndom med økologisk grøntsagsdyrkning og forældre, der serverede raw-food (dengang sagde man bare råkost), slow-juice (dengang sagde vi bare gulerodssaft) og selleribøffer, ja, der undrede jeg mig helt ærligt over, at det ikke også var almindelig kost på fx hospitaler. Dem som talte om det oplevede ikke at blive hørt, men der er jo alligevel blevet sået noget i nogens bevidsthed, som nu vokser og breder sig kolossalt. Nogle gange tager ting tid, før de manifesterer sig. I vores tid har mange svært ved at ændre sprog og vaner, før vi har videnskabelige beviser at læne os op ad. Det indlysende rigtige, som giver velvære og energi og bringer os tættere på naturen, har vi mistet evnen til at stole på. Jeg tror, at vi kommer til at tilbageerobre sproget og det indlysende.

helle solvang portræt

Kan sproget hjælpe os til at ændre vores vaner i en bæredygtig retning?

H: Ordene skaber, hvad de nævner, sagde Grundtvig. Det er så rigtigt. Med bevidst sprogbrug og en klar vision om at passe på jorden/vandet/luften bag ordene, skaber man helt klart en ny virkelighed. Der skal bare være en kritisk masse, der begynder at tale om det samfund, vi kunne få, og som er muligt med sunde pesticidfri fødevarer, rent drikkevand og ren luft.

K: Ja, uden tvivl. Når vi forbinder ordet med dets stof, opstår der forståelse. Folk reagerer bedre på ”luftforurening” end ”klimaforandring”, fordi luftforurening skaber et helt tydeligt billede, hvor ordet er forbundet til dets stof, altså luft og forurening. Klima og forandring kan være sommer til vinter. Ingen bekymrer sig om det, de ikke kan se eller forestille sig! Men billedelige ord må selvfølgelig også forbindes til folks bekymringer, så det bliver mindre om at ”redde hele planeten” og mere om hvad man kan gøre i sit hjem, i sit lokalsamfund, på sin skole og på arbejdet.

Har I en god idé til et ord for os, som gør en omstillingsindsats? Klimakrigere, grønne helte?

K: Hvad vil vi gerne opnå? Vi skal helst finde et ord, der inkorporerer alle de ting, vi gerne vil skabe. Krig er ikke af dem. Helten dumper ind og redder situationen og er lidt heldig. Vi skal være mere bevidste end helten er, så vi ikke gentager de sidste 50-60 års ubæredygtige handlinger.

Der er mange måder at være grøn på, og vi skal undgå at dele folk op i kasser og sætte mærkater på hinanden. Nogle går ind for at beskytte miljø og naturliv, de kunne være ”naturbeskyttere”. Nogle er ”naturnauter”, fordi de er opdagelsesrejsende i naturen. Aktionsfilosoffer er nogle, som både handler (aktion) og er bevidste og undersøgende, men aktionsfilosoffen har ikke naturen med sig i navnet. Måske skal vi lade folk selv finde på et navn?

Jeg kan godt lide at være en Ronja (Røverdatter), der med stor retfærdighedssans klarer ting selv ude på mine ture i skoven, og hjælper andre mennesker, når de trænger til det.

H: Der er allerede mange ord i omløb! Forandringsagenter, grønne ildsjæle, grønne pionerer, green-qaeda (grønt grundlag, netværk el. ideologi) eller ’trojanske mus’. Betegnelsen ’de trojanske mus’ er opfundet af et konsulentfirma i USA som udtryk for mennesker med drive og visioner, som sidder rundt omkring ude i organisationerne og virksomhedens mere eller mindre decentrale led. Selvom de ikke nødvendigvis sidder på magten, kan de skabe stor forandring gennem den styrke, som deres kontakt med hinanden giver dem. Billedet med musene indikerer både, at der er mange i netværket, og at deres forandringer sker bottom-up. Ordet er blevet udbredt herhjemme gennem foreningen ’From crisis to possibility’ og den kollektive udforskning af krisen i 1813.

Til sidst vil jeg spørge jer om noget, som jeg tit selv tænker på: Tror I, at man som enkeltperson kan gøre en forskel i de store sammenhænge?

K: Ja. Lederskab handler om at føre an med et godt eksempel. At tale og formidle, men aldrig være påtrængende. Man skal passe meget på med, at bæredygtighed ikke bliver en ny religion, hvor man opfører sig fundamentalistisk og ekskluderende. Bæredygtighed handler om omsorg for vores omgivelser.

H: JA, så absolut. Enhver bevægelse består af enkeltindivider, der er bevidste om deres retning. Og her er det vigtigt at skabe balance mellem det, man siger, og måden man handler. Så virker det stærkest.

Hvad siger I så? Personligt bliver jeg næsten blæst bagover af Helles og Kajsas engagement og lyst til at forklare, forbinde og forandre. Hvis I har lyst til at være med i redaktionen af den grønne parlør sammen med Helle og Kajsa, så skriv endelig en mail til sproglaboratoriet@dr.dk.

 

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

6 kommentarer

  • Besvar
    Andrea Pontoppidan
    25. oktober 2015 at 22:32

    Emma! Jeg er så vild med det her indlæg – tak! jeg har jo netop arbejdet med den litterære og poetiske formidling af klima, miljø og bæredygtighed, der så meget handler om sprogliggørelse af krisen og det menneskelige perspektiv – hvordan italesætter og forstår vi det. Jeg er ved at overtale min veninde, som jeg laver et kunstmagasin sammen med, til at have klima, natur og miljø som tema i næste nummer, men hun vil først være med, når vi finder på erstatningsord for klimakrise og miljøproblematik – hun siger, hun er ved at kløjs i de ord :) Et nyt “klimasprog” er så vigtigt.

    • Besvar
      Emma
      26. oktober 2015 at 15:08

      Det er dejligt at høre! Hvor lyder det spændende med et kunstmagasin om klima, natur og miljø, det ville jeg meget gerne læse. Kunne det ikke være et magasin om omstilling og fremtidER (apropos Kajsas betoning af flertallene) i stedet for et magasin om krise?

      • Besvar
        Andrea Pontoppidan
        26. oktober 2015 at 18:23

        Det er virkelig nogle gode forslag, Emma! Dem vil jeg tage med videre! Og du får et eksemplar, når vi er færdige :) Jeg tænker, at den humanistiske og også æstetiske/kunstneriske vinkel kan spille en ret stor rolle i formidlingen af vores forhold til omverdenen. – flere tværvidenskabelige samarbejder! :)

        • Besvar
          Emma
          27. oktober 2015 at 13:47

          Der er helt sikkert mange, som bliver påvirket og inspireret af kunst. Det gælder om at sætte ind på alle fronter.

  • Besvar
    Alona Vibe
    26. oktober 2015 at 10:59

    Jeg er intet mindre end himmelhenrykt over din side Emma! Det er så vigtigt og fint et sted du har herinde.
    Jeg er enormt inspireret til selv at så et frø og lade det spire til noget der går ind under samme kategori som det du laver her : noget der gør en forskel! Hurra.
    Kram herfra fra en grøn søster.
    Alona

    • Besvar
      Emma
      26. oktober 2015 at 15:09

      Tusind tak, Alona! At inspirere andre til at så deres egne frø er det største! Mange kram tilbage til dig, bliv endelig hængende <3

    Skriv en kommentar