Mad

Havremælk, pasta og popcorn

Av, det er godt nok mørkt om morgenen nu! Heldigvis findes der ting, der kan gøre mørke morgener rare. En af dem er tørrede morbær, som smager som små karameller på ens havregryn. Det her er min nye yndlingsmorgenmad, forresten: havregryn med havremælk. Så simpelt, så godt. En dag for længe siden fik jeg en bog tilabge fra Amanda, som hun havde lånt på blogbiblioteket. Hun havde købt en rawbite til mig som tak for lån, som jeg glemte alt om, fordi det var sommerferie. For et par dage siden fandt jeg den så nederst i en skuffe, blev helt glad og skyndte mig at tage den med i min madpakke. Den fik selskab af en råkost af rødbede, æble og gulerod, en græskarbolle, en pære og en rugbrødsmad med peanutbutter.Det sidste af min mandel/basilikumspesto spiste jeg på penne om aftenenen sammen med et par håndfulde frisk spinat, som jeg rørte ned i den varme pasta. Mums!Om aftenen poppede jeg popcorn i en gryde, fordi jeg skulle læse en tekst og trængte til opmuntring. Det var for mørkt til at fotografere :(, så I må se dem for jeres indre øje i stedet.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Katrine
    6. oktober 2014 at 12:18

    Så fint, det ser ud, Emma. Jeg ser popcornene klart for mit indre øje – jeg deler din popcorns-kærlighed :)

    • Besvar
      Emma
      6. oktober 2014 at 14:41

      Al kærlighed til popcorn.

    Skriv en kommentar