Mad

Havregrød, dhal & pizzarester

Det er næsten en måned siden, at jeg har delt tre måltider herinde. Det skyldes 100%, at jeg har en kravlebaby nu. Normalt foregik mine fotosessions nemlig på gulvet, og dét er ikke længere muligt, når han er vågen. Så indtil jeg får udtænkt et nyt smart system til at fotografere mine måltider, bliver billederne altså lidt anderledes, end de plejer. Det tænker jeg ikke, at vi lader os stoppe af. Måske er det faktisk meget hyggeligt med et lidt mindre poleret look? Vi kører i hvert fald!

Til morgenmad har jeg spist rigtig meget havregrød i solidaritet med grødbaby. Den her toppede jeg med æble, hjemmelavet granola og sojamælk, mens jeg stjal mig til 10 minutters avistid. Har I forresten set Arlas helt vidunderligt desperate antiplantemælkskampagne? Jeg er vild med, at en virksomhed, som sælger animalske produkter, prøver at fremstille sig selv som dem, der har en objektiv sandhed om, hvad der er sundt.

Min frokost indtog jeg på universitet! Say what. Det er helt hyggeligt at være der, fordi det er så længe siden. Rolige læsesale, kaffe til 5 kroner og chancen for at støde ind i søde studievenner. Jeg havde et glas med ris og dhal med i tasken og spiste det i solen på en bænk, mens jeg holdt pause.

Om aftenen spiste jeg de sidste pizzarester fra fryseren. To stykker med kartoffel og pesto, og to med tomat, spinat og champignon. Og jep, de blev spist i sofaen. Det skal der også være plads til.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

4 kommentarer

  • Besvar
    Kirsten
    11. april 2018 at 17:25

    Synes de her indlæg er så hyggelige 😊

    Og ja, vi ser vist ens på den der Arla reklame. Ehem, venner 🙄

    • Besvar
      Emma
      12. april 2018 at 08:31

      Juhu, dejligt at høre! Og altså ja, den reklame. He.

  • Besvar
    Sigrid
    11. april 2018 at 20:10

    hvor er det fint og hyggeligt med de nye baggrunde til maden!!

    • Besvar
      Emma
      12. april 2018 at 08:32

      Årh hvor fedt du synes det! Så fortsætter vi sådan et stykke tid, tror jeg.

    Skriv en kommentar