Perspektiv

Guide til et grønnere Facebook

Man kan mene meget om Facebook. Det er helt sikkert et sted fyldt med lort, men på det seneste er jeg begyndt at betragte det som et sted fyldt med inspiration i stedet for. Konkret har jeg sorteret, skåret ned og fået lidt mere overblik over mit feed. Jeg har skjult opdateringer fra perifære bekendte og sagt pænt farvel til sider, der sender for mange ligegyldige ting i min retning. Til gengæld er der blevet plads til opdateringer fra sider og mennesker, som faktisk interesserer mig og inspirerer mig til at leve et mere bæredygtigt liv. Her er mine 5 yndlingssider, som leverer grøn inspiration for et like. Hvis I kender andre gode, så skriv dem endelig i kommentarerne.

Omstilling Nu • Et overflødighedshorn af nyheder, artikler, videoer, events, grafer og alt muligt andet om omstillingen til et bæredygtigt samfund. Det spænder bredt fra økonomi til energi, landbrug, mad og arkitektur. Opdateres hver dag.

Hvad gør vi nu? • Links til projekter, der gør verden bedre, artikler og debatter og information om omstilling i alle former og farver. Opdateres uregelmæssigt.

Stop Spild af Mad • Om kampen mod madspild hos forbrugere, producenter og i supermarkeder, om succeserne og udfordringerne på vejen og masser af gejst. Opdateres flere gange om dagen.

Alting Tæller • Fokus på planeten: regnskoven, havene og biodiversiteten. Det handler om økologisk fodaftryk, om at alting påvirker alting og at selv de mindste handlinger i retning af en bedre verden tæller med i det store regnskab. Opdateres cirka ugentligt.

Københavns Fødevarefællesskab • Lokal mad, opskrifter der passer til indholdet i ugens pose, billeder af grøntsagerne og invitationer til fællesspisninger, markeder og events med fokus på lokal mad. Opdateres en gang om dagen.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Rikke fra http://hvorsvaerterdetlige.dk/
    11. februar 2015 at 22:49

    Her er et par stykker:
    1) Et Grønt Liv – Guide til et mere bæredygtigt forbrug: https://www.facebook.com/grontliv?fref=nf
    og
    2) 360 grader bæredygtighed: https://www.facebook.com/groups/364560887050422/
    En endnu lille gruppe men med gode intentioner ;-)

    • Besvar
      Emma
      12. februar 2015 at 15:15

      Fedt, tak RIkke!

    Skriv en kommentar