Mad

Granola, salat i glas & en rest dhal

I sidste weekend gjorde jeg mig selv en tjeneste og lavede madpakker til 4 af ugens dage om søndagen, så jeg bare skulle tage dem frem om morgenen, komme dem i tasken og smutte afsted. Mega god idé, som jeg desværre ikke gentog i denne weekend… Ahem. Man kan ikke altid være på forkant! Her er tre måltider fra i torsdags:

Til morgenmad spiste jeg en skål sojayoghurt rørt med blåbær og toppet med granola (som altid efter verdens bedste opskrift fra Green Kitchen Stories) + et stykke ristet brød med peanutbutter og en kop te.

Og her er den så, den omtalte madpakke: En salat efter en opskrift fra Meyers, som en sød læser tippede mig om for nogle uger siden. Den var mega god (og med kapers!) og kunne sagtens holde sig helt til torsdag. Kombineret med en rugbrødsmad med peanutbutter holdt den mig fint mæt.

Om aftenen varmede jeg en rest dhal fra dagen inden. Easy peasy dag på madfronten, må man sige!

Selvom det ikke blev til noget i denne weekend, er jeg ret vild med idéen om at forberede flere madpakker på én gang om søndagen. Hvis I har gode idéer til, hvad man kan lave, må I endelig dele dem :)

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar