Perspektiv

Gør det her ondt?

En sød fyr stak mig en avis og sagde “Har du set den store artikel om kød i Politiken?” Det havde jeg ikke, men nu har jeg. Den hedder Dyr mærker verden mere end vi tror og er  fra i søndags.

22 hjerneforskere fra hele verden har underskrevet en fælles erklæring om dyrs bevidsthed. Den er tænkt som oplysning til offentligheden og slår fast, at dyr (især pattedyr og fugle) har en bevidsthed næsten på niveau med menneskers. Det skal selvfølgelig ikke forstås sådan, at høns og svin går rundt og reflekterer over deres liv – men som at de har en subjektiv oplevelse af at være til stede. Den danske hjerneforsker Ole Kjærulf fortæller, at svin kan føle nogenlunde det samme som mennesker, hvis vi snakker om den umiddelbare oplevelse. Derfor mener han, at vi burde tage konsekvensen og behandle produktionsdyr ordentligt. Det synes jeg lyder som en rigtig fin idé.

Næstformand i Landbrug & Fødevarer (interesseorganisation for landbruget og fødevarebranchen), Henrik Frandsen, synes også, at svin skal behandles ordentligt – altså så længe det kan betale sig! Han forklarer de danske forhold med, at landbruget “konkurrerer med lande sydpå, hvor dyrevelfærd har mindre bevågenhed end i Nordeuropa, og hvor de derfor kan producere billigere varer”. Økonomi (og smerte) frem for velfærd i det danske landbrug. Ja, jeg kan godt undvære bacon.

Jeg håber, at erklæringen kan ændre vores opfattelse af dyr. De føler og er bevidste. Så er det sagt.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Anne Mette
    13. oktober 2012 at 21:05

    Whau, det er sgu alligevel imponerende, hvordan de kan finde ud af den slags. Og stakkels dyr :/

    • Besvar
      Emma
      15. oktober 2012 at 06:40

      Jep, imponerende! Og tankevækkende. Rart at se, at du stadig findes her :)

    Skriv en kommentar