Perspektiv

Flere pesticider til folket?

For nogle uger siden var jeg til et arrangement om pesticider, som Tværfagligt Fødevareforum havde arrangeret. Talerne var Per Kudsk, som er leder af forskningsgruppen ‘Pesticidforskning og Miljøkemi’ på Aarhus Universitet, og Nina Cedergreen, som er professor i miljøtoksikologi, altså giftstoffer i miljøet, på Københavns Universitet. Pointen fra dem begge var cirka denne: Pesticider er ikke noget at være bange for! Pak hysteriet væk og sprøjt markerne med god samvittighed!

I kan nok gætte, at jeg blev lidt provokeret af det udsagn. Jeg vil ikke betvivle, at Nina Cedergreens forskning viser, at pesticidmængden på maden i danske supermarkeder er ufarlig for mennesker. Jeg vil heller ikke modsige Per Kudsk, når han siger, at pesticider giver flere afgrøder på samme plads og dermed mere mad i verden. Det jeg vil anfægte er selve præmissen for overhovedet at anvende pesticiderne in the first place.

I mine øjne er præmissen for overhovedet at bruge pesticider nemlig ikke holdbar. Som Per Kudsk selv sagde, så bruger man pesticider til at slå skadedyr, ukrudt, svampe og insekter ihjel, som ellers ville gøre mængden af afgrøder mindre. Derudover gør pesticider, at maden kan holde sig længere og bliver smukkere at se på. Men hvorfor skal vi producere mere mad, når vi i forvejen smider 1,3 ton ud om året på verdensplan? Hvorfor skal vi have flere afgrøder, når vi i forvejen putter tonsvis af dem ind i dyr i stedet for selv at spise dem? Hvis vi kastede vores forskning efter at lære at bruge vores mad mere fornuftigt end at smide den ud eller give den til dyr, så kunne vi spare pesticiderne.

Selvom pesticider ikke er sundhedsskadelige for mennesker, som spiser sprøjtebehandlet mad, så er de stadig farlige for dem, som er i direkte kontakt med pesticiderne i deres hverdag. I Argentina og Brasilien fører sprøjtning af pesticider med fly fx til aborter, leukæmi og svulster. Pesticider gør det desuden muligt at dyrke den samme afgrøde år efter år på det samme areal, hvilket udpiner jorden, og de mindsker biodiversiteten ved at slå uønsket liv ihjel på markerne.

Økologi kan godt brødføde verdens befolkning. At bruge pesticider er altså en prioritering, ikke en nødvendighed. Jeg stemmer for, at vi holder op.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Anne BS
    15. juli 2015 at 12:11

    Tak for dette indlæg! :) Kunne ikke selv komme til arrangementet, så har gået og set frem til, at du ville fortælle, hvad du fik ud af det.
    Min søster, der læser til kemiingeniør, har sagt mange af de samme ting som Cedergreen og Kudsk fremhæver, og jeg har gået og grublet lidt over, hvad der mon var den bedste langsigtede strategi – både globalt og lokalt. De har jo ret i, at inden for det eksisterende paradigme, så er pesticider ikke noget problem. Og derfor bliver spørgsmålet selvfølgelig, om det er fordelagtigt at blive i det nuværende paradigme eller ej. Specielt den artikel du linker til fra konferencen om agro-økologi overbeviser mig om, at det er det ikke. Den vil jeg lige gemme til næste gang jeg støder på diskussionen!

    • Besvar
      Emma
      15. juli 2015 at 20:58

      Hvor spændende, at din søster læser til kemiingeniør! Og jeg er helt enig med dig i forhold til paradigmeskiftet. Nogle gange er det vigtigt at huske videnskaben på, at den er indlejret i en struktur, som kan være svær at få øje på.
      I øvrigt havde jeg det sådan efter arrangementet, at de to talere fokuserede lige lovlig meget på mennesket og lige lovligt lidt på naturen, og det har selvfølgelig sine gode grunde: det er, som Cedergreen også selv sagde, sværere at måle effekten af pesticider på en kompleks ting som ‘biodiversitet’ frem for på en mere simpel ting som rotter (eller celler i en petriskål) i et forsøgslokale.

    Skriv en kommentar