Mad

Februar måneds måltider

Så er februar simpelthen slut, og foråret er kommet! Hvert år på denne tid får jeg Here comes the sun på hjernen og nynner den, når jeg cykler, vasker op eller bare stener. I weekenden sad jeg i en havestol på en svensk gård med solen direkte i ansigtet og havde det så varmt, at jeg tog mine vanter af. The smiles returning to the faces. Det kan ikke vare længe nu, før solen, smilene og de sænkede skuldre ankommer for alvor.

Her er et overblik over de måltider, som ramte bloggen i februar. 5 x 3 blev det til, vi starter med morgenmaden:

Jeg har spist bananpandekager fra fryseren, ristet brød fra diverse Too Good To Go-poser med avokado, chokoladepålæg og nøddesmør, knasende flakes med banan og havremælk og granola på sojayoghurt. For tiden drikker jeg en økologisk Earl Grey hver eneste morgen, og jeg elsker det. Ingen variation på den front.

Til frokost har jeg spist hummusmadder hjemme og hos Johanne, madpakkesalat med kikærter, æbler og kapers, ristet rugbrød og en sprød cookie og en sandwich med cheddar fra en af Too Good To Go-poserne. En blanding af hjemmefrokoster, madpakker og besøg – lige som jeg kan lide det.

Mine aftensmåltider har været ret dominerede af tomat, kan jeg se! Pasta med tomatsovs, dhal af røde linser, kokosmælk og tomat, og en omgang one pot pasta. Og så en farverig skål med belugalinser, edamame og smukke bolsjebeder fra Fødevarefællesskabet for ligesom at bryde det ellers så gennemgående tomattema.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar