Indkøb

Et kig i mine køkkenskabe

Your wish is my command! Her er det første indlæg fra puljen af ønsker: Et kig i mine køkkenskabe.

emmaslebsager basislager 6Der er ét køkkenskab, vi bruger til mad. De andre er fyldt med gryder, skåle, glas, tallerkener og den slags. Lågerne er gamle og fundet på dba. De var egentlig beige og orange, da vi købte dem, men efter en ordentlig omgang med en varmepistol blev de grågrønne og ret fine.

emmaslebsager basislager 1I skabet står fire kasser med mad i. I de to store (som bare er papkasser, jeg har fået tilsendt) er der ting til at bage med og gryn, pasta og bønner. Så er der en med uåbnede glas med pesto, kokosolie, oliven, tomatsovs osv. og en med diverse – pt chips og en pakke saltstænger fra indflytterfesten + krymmel og bagepulver fra urtekram, jeg ikke har åbnet endnu.

emmaslebsager basislager 4I skuffen over skabet har jeg alle mine yndlingsting. Nødder, dadler, kokoschips, popcorn, abrikoser, pinjekerner, figner osv. Det er den her skuffe, jeg åbner, når jeg vil snacke et eller andet.

emmaslebsager basislager 5Resten af vores lager står i en reol bag vores spisebord (vi har et åbent køkken). Der er ikke det store system, og maden er blandet med bøger, plader og en gryde, der ikke fik plads i køkkenskabet. Her står müslilageret og pastalageret plus det løse.

emmaslebsager basislager 2Alt det her fandt jeg i reolen: konserves, te, kaffe, chokolade, sirup, uåbnet balsamico og olie og åbne glas med ting, vi bruger tit – peanutbutter, mandelsmør, samba, tahin og Jonathans honning.

emmaslebsager basislagerOg så er der vores samling af glas med ting i. Der er forskellige slags mel, kerner, linser, ris og gryn, og indholdet skifter efter årstid og humør. Vinteren er fx linsetid, mens sommeren er mere til quinoa. Jonathan har købt de to største, de seks ens og det lille patentglas på loppis, de to mindste er mine gamle peanutbutterglas, og de tre Weck-glas har jeg købt fra ny. Jeg synes, de er fine sammen.

 

Relateret indhold

13 kommentarer

  • Besvar
    Kristine
    22. april 2015 at 07:32

    Hvor er det lækkert, simpelt og inspirerende :) Vores køkken herhjemme trænger voldsomt meget til en makeover, så det her er perfekt! Tusind tak :)!

    • Besvar
      Emma
      23. april 2015 at 10:47

      Dejligt at høre, at det kan inspirere :)

  • Besvar
    Hope
    22. april 2015 at 11:57

    Skønt:-)

  • Besvar
    julie
    22. april 2015 at 19:39

    hej emma. jeg ville høre, hvor reolerne er fra? jeg skal nemlig til at finde noget, der meget gerne måtte have plads til pladespiller ovenpå.
    derudover er jeg misundelig på jeres ordentlighed. jeg finder tit underlige ting bagerst i mine skabe (det kan både være godt og dårligt..)

    • Besvar
      Emma
      23. april 2015 at 10:50

      Hej Julie! :) De er fra atbo og fra mine forældres kælder. Man kan måske finde dem på dba? Der er næææsten plads til pladespilleren. Ordenen er både god og dårlig også, for der er sjældent overraskelser i skabene ;)

  • Besvar
    Rikke
    23. april 2015 at 10:48

    Tak for du deler :) Jeg synes billeder af køkkenskabe kan være så inspirerende :D OG det var dine hvertfald også :) Og så må jeg også sige jeg synes jeres låger er noget så fine :D

    • Besvar
      Emma
      23. april 2015 at 11:19

      Juhu, tak! Jeg er også glad for lågerne, selvom jeg må indrømme, at jeg var skeptisk, da Jonathan kom hjem med en masse gamle beige køkkenlåger, he.

  • Besvar
    » Guide: At leve økologisk på SU emma slebsager
    26. maj 2015 at 07:11

    […] noget sparetip at købe en masse ting og have dem stående, til de er blevet for gamle :) Her er et kig i mine køkkenskabe, som ret godt illustrerer mit […]

  • Besvar
    http://carinsuranceusa.imahillbilly.com/credit_card_rental_car_insurance_policies.xml
    20. juli 2016 at 17:15

    reaches out to supportersWashington PostPoll: Obama has commanding lead in N.J.Philadelphia InquirerPolitic365 -The Guardianall 7,977 news articles » This entry was posted in Environmental

  • Besvar
    Karoline
    31. oktober 2016 at 11:57

    Hej Emma,
    Nu har jeg ikke før fulgt med i din blog, men kom forbi af et tilfælde.
    Jeg synes dine tanker og holdninger er rigtig beundringsværdige og meget overensstemmende med hvad jeg selv gerne vil leve efter. Min store ‘men’ er bare økonomien… Jeg ved at man siger at det er et spørgsmål om prioritering om man har råd – til fx økologi og sådan. Jeg blev derfor lidt nysgerrig på hvor mange penge du egentligt kan klare dig for om måneden, når du prioriterer økologi, lokale varer og emballagefri, sådan som det ser ud til at du i høj grad gør. Det kunne være, at høre hvordan du klarer dig igennem og hvor meget det koster dit månedligt at vælge som du gør, kunne motivere mig til at tage det sidste skridt :-)
    Vh Karoline

    • Besvar
      Emma
      2. november 2016 at 10:32

      Hej Karoline. Tusind tak skal du have! Jeg har skrevet et indlæg om mit budget for nogle år siden, som du kan finde lige her: http://emmaslebsager.dk/mit-madbudget-som-vegetar/ – det har nogle år på bagen, så måske jeg skulle skrive et nyt med alle mine ekstra tips&tricks!

      • Besvar
        Karoline
        2. november 2016 at 15:16

        Tusind tak for tippet og linket :-) Det var oplæsende og spændende læsning og giver stof til eftertanke og omprioritering!

        • Besvar
          Emma
          2. november 2016 at 17:59

          Fedt! Det er jeg glad for at høre :)

    Skriv en kommentar