Andet

Korthåret type

Forleden besøgte jeg en ven i hans nye lejlighed. Hans roomies var der også, og vi drak øl. Dagen efter spurgte den ene roomie så min ven, om hende der Emma egentlig var i Forsvaret? Det var hun ikke. Så spurgte han, om hun var lesbisk? Det var hun heller ikke. Til sidst spurgte han, om hun var kunstner? Det var hun vel på måde, i hvert fald tegnede hun meget. Så forstod han bedre, hvorfor hun havde kort hår.

Jeg har også engang skullet forklare (til en mand), hvorfor jeg lignede en mand, når jeg ikke var lesbisk, i en toiletkø på Bakken i Kødbyen. Og en af de frisører, der har klippet mig, fortalte at han faktisk syntes det var helt i orden, at piger havde kort hår og fik kørekort.

Spøjst. Jeg synes jo bare, at det er pænt.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

8 kommentarer

  • Besvar
    linda
    25. januar 2012 at 12:15

    hvor er det TOPfint og meget emma’et herinde. jeg elsker det hele. sådan i en hjerte-overload-udgave. pænt-pænt-pænt. apropos det at være pige med kort hår, så er det simpelthen fordi vi hænger fast i nogle slemme fordomme og klichéer. det er næsten ikke til at holde ud. læs ved lejlighed cover i den her måned, der skriver om en ny kollektion, der er inspireret af mænd, der går i kjoler. det’ sejt. også kort pigehår.

    • Besvar
      Emma
      29. januar 2012 at 22:10

      Tak Linda, det er jeg virkelig glad for at du synes! Jeg stemmer for flere mænd i kjoler og flere piger med korte lokker.

  • Besvar
    Emilia/PROVINS
    25. januar 2012 at 12:31

    Kort hår til piger er såå fint!!! Det er bare det de dumme drenge ikke forstår!

  • Besvar
    sophie
    25. januar 2012 at 19:21

    hvor er du dejlig, emma. kort hår klær som bare fanden

  • Besvar
    Kaare
    10. februar 2012 at 20:22

    Herlig minimalistisk blog, du går og holder dig.

    Da jeg rejste rundt i Indien og Nepal for et års tid siden, var der mange vestlige kvinder, som trimmede sig korthårede (vi snakker millimeter kort). Det var interessant. For det mindede mig om at man bør basere sit syn på køn, på mere end bare dets stereotype udseende. Der skal bedre definitioner til. For de her kvinder var meget kvindelige, selvom de ikke havde en af de vigtigste kvindelig attributter; langt hår.

    Din frisure er langtfra så ekstrem – tilmed smart. Så det er sjovt at læse om de oplevelser du har haft. Tydeligvis har en sådan frisure på en kvinde ikke eksistensberettigelse i det her samfund. Men det synes jeg siger mere om samfundet, og den konservatisme som hersker, end om frisuren.

    Håber alt er vel, og held og lykke med kreativiteten!

    • Besvar
      Emma
      12. februar 2012 at 20:12

      Hej Kaare, hvor fint med blogros og indienanekdote. Sjovt som hår opfattes som kvindeligt, egentlig. Det vokser jo lige så hurtigt på mænds hoveder! E

  • Besvar
    » Til tjeneste emma slebsager
    9. marts 2012 at 12:13

    […] Førstnævnte er givetvis blevet skuffet, men mindre hun faktisk ville vide, om hendes korthårede kollega var lesbisk. Og hvis sidstnævnte sender mine tegninger rundt i sine mails, vil jeg […]

  • Skriv en kommentar