Perspektiv

En stor til weekenden

Glædelig fredag! I stedet for tre små har jeg én stor til jer i denne weekend. Det en humørbombe og en seriøs understregning af et presserende problem på samme tid, nemlig dokumentarfilmen om de oprørske oldemødre Shirley og Hinda, som sætter sig for at forklare verden, at man ikke kan have vækst i det uendelige. De ringer til verdensbanken, bruger megafoner på gaden, afbryder en kæmpe konference for økonomer og er generelt seje. Samtidig med, at de er gamle og syge og synes, at det hele ser håbløst ud for deres børnebørn.

Jeg så den i et blødt biografsæde, da den gik på CPH:DOX i efteråret. Hvis I ikke nåede den dengang eller vil gense den, så ligger den på nettet hos DR indtil den 24. april lige her. Helt klart weekendens bedste tip, hvis I spørger mig. En dyne, en kop te og Shirley og Hinda på skærmen, så er pausen mellem lørdagens brunch og rødvin reddet. Her er traileren – god weeekend!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

14 kommentarer

  • Besvar
    Rikke Nielsen
    29. marts 2014 at 10:19

    Ihh elsker dine små videolinks:) Den SKAL jeg da se!!:)
    Håber at du får en dejlig weekend:D

    Og så kan jeg hinte og sige at der er både brændenælder og ramsløg at finde ude i naturen allerede nu:) Og det er lækkerier:D

    • Besvar
      Emma
      29. marts 2014 at 12:01

      Dejligt at høre, Rikke :) Du kan godt glæde dig til filmen. Og tak for tip, jeg tror snart jeg skal forbi assistens og fylde mine lommer med ramsløg.

  • Besvar
    Rikke fra http://hvorsvaerterdetlige.dk/
    29. marts 2014 at 22:19

    Tak for tippet. Måske lige hvad jeg har brug for sådan en lørdag aften, hvor ungerne sover, og manden er ude ;-)
    Rikke

  • Besvar
    Rikke fra http://hvorsvaerterdetlige.dk/
    29. marts 2014 at 23:27

    Det var bestemt interessant at se. OG blev så også lige præsenteret for “økologisk økonomi” som en egentlig disciplin eller økonomisk retning!!
    :-) Rikke

    • Besvar
      Emma
      30. marts 2014 at 21:27

      Yes, hvor er det godt at høre! Dejligt at du har set den og kunne lide den, og økologisk økonomi er bestemt værd at holde øje med, synes jeg.

  • Besvar
    Benedikte
    30. marts 2014 at 10:46

    Emma, jeg faldt over denne her vildt spændende artikel fra information, og kom til at tænke på dine fredags-tips. Betragt artiklen som søndagstip :) http://www.information.dk/492749

    • Besvar
      Emma
      30. marts 2014 at 21:26

      Uh, spændende, tak!! Har du læst hele singlen eller bare det uddrag, man kan læse på linket? (den kommer helt sikkert på næste gang “tre små”)

      • Besvar
        Benedikte
        31. marts 2014 at 12:53

        Jeg har kun læst artiklen. Singlen koster lidt mønter, men jeg overvejer kraftigt at købe den !

  • Besvar
    Lene
    30. marts 2014 at 22:17

    Filmen er så fin og inspirerede, ligesom din blog! Jeg ville dog ønske, at de gav listen med bøgerne om alternativ økonomi, som de ville give til de studerende til slut i filmen.

    • Besvar
      Emma
      31. marts 2014 at 09:22

      Hm, måske kan den googles frem? Eller rekvireres, hvis man skriver en mail til den rigtige?

  • Besvar
    Katrine
    31. marts 2014 at 07:45

    Yes! Den har jeg glædet mig til at se! Tak til dr, og tak for tippet :).

    • Besvar
      Emma
      31. marts 2014 at 09:22

      Så lidt du. God fornøjelse med den og tak for sidst :)

  • Besvar
    Ditte
    1. april 2014 at 19:54

    Sikke et godt tip. Jeg har længe haft lyst til at se den her. Hvor er de bare nogle seje oldemødre!

    • Besvar
      Emma
      2. april 2014 at 08:57

      Ja, de er nemlig mega seje. God fornøjelse :)

    Skriv en kommentar