Indkøb

Emma på indkøb #6

 Ja, så har jeg svinget dankortet et par gange igen. Til 25% på al økologi i Føtex, til 20% på alt fra Urtekram i Kvickly og selvfølgelig i fine Spidsroden, hvor jeg både har købt singlebananer og en krum agurk. Jeg elsker de agurker, de er så søde! Det hele er økologisk, bortset selvfølgelig fra de salte fisk og så bagepulveret – hvad sker der for, at økologisk bagepulver koster ti gange så meget som det konventionelle? Køber I det, eller har I et godt trick til at finde det billigere et sted?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

17 kommentarer

  • Besvar
    Marian
    5. juni 2013 at 11:05

    Fynsk forår og öller fra Nörrebro bryghus er også mine Öko-öl favoritter!

    • Besvar
      Emma
      5. juni 2013 at 12:30

      Mums, ja, Nørrebro Bryghus er jeg også stor fan af!

  • Besvar
    Laura
    5. juni 2013 at 19:00

    Hej Emma.
    Hvad plejer den Bagepulver du køber at koste?
    Det økobagepulver jeg har, synes jeg ikke var så galt i pris.
    Knus

    • Besvar
      Emma
      6. juni 2013 at 07:33

      Økobagepulveret var sådan et brev med pulver i, ikke en bøtte. Det kostede omkring 10 kroner for 10 gram, og min bøtte kostede det samme for 100 gram. Hvilken økobagepulver har du?
      Det kan også være, at bagepulver bare er en af de ting, hvor man skal lade være med at sammenligne priserne.

  • Besvar
    Laura
    6. juni 2013 at 12:18

    I helsekosten kan man få Bagepulver i omkring 110-130 gram til mellem 20-30 kroner
    Knus Laura

  • Besvar
    Laura
    6. juni 2013 at 12:20

    Bagepulveret hedder “doves farm organic”, bare hvis du skulle være i tvivl
    Knus

    • Besvar
      Emma
      6. juni 2013 at 12:54

      Nice, tusind tak Laura! Hvor er du god. Det vil jeg kigge efter, når jeg er i Helsekosten næste gang.

  • Besvar
    A
    6. juni 2013 at 15:00

    Hej Emma,
    Er lige nødt til at spørge, da jeg nemlig håber jeg tager fejl, men er der ikke stadigvæk gelatine i de Salte Fisk fra Katjes? Hvis ikke, så suser jeg fluks ned og køber mig en pose…
    Kh A

    • Besvar
      Emma
      6. juni 2013 at 16:07

      Uih ved du hvad A, det har min eksamensramte hjerne overhovedet ikke tænkt på :( Du har sikkert ret :(

      • Besvar
        A
        6. juni 2013 at 16:16

        Åh øv, jeg troede lige de havde lavet den om, nå skidt pyt, så fik du lidt ekstra proteiner :) Det er nok heller ikke så skidt når man skriver opgave…

        • Besvar
          Emma
          6. juni 2013 at 16:28

          Jeg har lige googlet det og kan se, at Kattepoter (ironisk nok) er veganske. Dem køber jeg næste gang, så – de er også lækre!

  • Besvar
    Soph
    6. juni 2013 at 20:12

    Jeg må lige spørge, hvor du handler i Kvickly og Føtex henne? Og er der altid 25 % og 20 % på henholdsvis økologi og Urtekram?

    • Besvar
      Emma
      6. juni 2013 at 21:00

      Hej Soph, jeg bruger Føtex ved Nørrebro Station og Kvickly ved Nørrebros runddel. Det er desværre ikke altid at tilbuddene gælder. I sidste uge havde Kvickly hele ugen tilbud på Urtekram, og sidste lørdag var al økologi nedsat med 25% i Føtex – det handler om at have øjne og ører åbne, så man kan fange de der tilbud :)

  • Besvar
    Soph
    6. juni 2013 at 21:31

    Tusind tak. Må jeg spørge hvilke butikker du har gode erfaringer med at skralde vegansk økologi i?

    • Besvar
      Emma
      7. juni 2013 at 08:53

      Jeg tror man kan finde både veganske og økologiske ting alle steder, man kan finde på at skralde, hvis man er heldig – økobananer bliver tit smidt ud og brød og sådan. Men det er selvfølgelig mest oplagt at finde økologiske ting, hvis man skralder et sted, hvor de har meget økologi :)

  • Besvar
    Vanessa Jelskov
    17. juni 2013 at 16:51

    Øko bagepulver er meget billigere i Tyskland
    De har også et skønt stort udvalg af øko vare der så man bliver lidt jaloux (læs MEGET)
    Nåh men køber en masse bagepulver nåh jeg er der (det holder jo heldigvis også i lang tid)
    De har tit også 3-4 forskellige falafel blandingen som er rigtig gode :)

    • Besvar
      Emma
      17. juni 2013 at 17:08

      Tak for tip, Vanessa! Jeg har planer om en tysklandstur til sommer, så må jeg lige snuppe lidt sager med hjem :)

    Skriv en kommentar