Perspektiv

Emballagemysteriet

Forleden skrev jeg til Coop og spurgte, hvorfor økologisk frugt og grønt kun sælges i skumbakker og pakket ind i plastik, når det konventionelle godt kan sælges i løs vægt uden emballage. Her er svaret:Og på en eller anden måde er det svar bare så ærgerligt. Så opgivende. For at forhindre, at varerne blandes – i den lastbil, hvor de ligger og triller rundt, eller ude på lageret, eller på magisk vis inde i butikken? De økologiske æbler bliver vel liggende i deres rigtige kasse ligesom de andre frugter. Og som forbruger ville jeg godt kunne kende forskel på økoæbleknappen og den almindelige æbleknap på vægten. Så jeg spurgte Jane, om økologisk frugt og grønt i løssalg er noget, de kunne forestille sig at indføre. Her er svaret:Jeg skrev til Jane, at det er ærgerligt for planeten. Og at jeg ville være den første til at klappe i hænderne og købe deres økovarer i løs vægt, hvis de indfører det på et tidspunkt.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

13 kommentarer

  • Besvar
    linda
    12. juli 2012 at 17:44

    jeg synes ikke, jane har forstået det. æv. men det er nok ikke janes skyld! jeg vil også klappe og juble, hvis det en dag skulle ske.

    • Besvar
      Emma
      12. juli 2012 at 18:06

      Det er helt sikkert ikke Janes skyld. Men ærgerligt, det er det!

  • Besvar
    Snullemor
    12. juli 2012 at 20:27

    Hvis vi nu alle sammen skriver til Jane…. så kan det være hun nævner det på næste møde… og en dag sker der noget! Så kan de sgu pakke alle de andre grøntsager ind i plastik i stedet for, så udligner prisen sig sikker også ; )

    • Besvar
      Emma
      13. juli 2012 at 11:56

      Nemlig. Min nye strategi er at spørge, spørge, spørge. Så er jeg også meget nemmere at forstå, end hvis supermarkederne skal læse mine tanker ;)

  • Besvar
    Lotte
    18. juli 2012 at 09:46

    Hm. Godt spørgsmål, du stillede dem dér, Emma.

    …Til Jane og co.: Mon ikke det snarere er PLANETmæssigt uforsvarligt at lade konventionelle varer være mere tilgængelige end de økologiske..?

    Gætter nu på, det ændrer sig en dag.

    • Besvar
      Emma
      18. juli 2012 at 12:20

      Tak Lotte :) Desværre vinder økonomien over planeten. Det er ulempen ved, at man kun betaler for selve varen og ikke for eksternaliteter. Jeg tror også, at det ændrer sig en dag. Især hvis vi alle sammen skriver til Jane!

  • Besvar
    Michelle
    19. juli 2012 at 08:06

    Faktisk så forstår jeg desværre godt Jane – ifht. løsvægtssalg af økoæbler og konventionelle æbler. Jeg har nemlig arbejdet i et supermarked. Og selvom du godt kan kende forskel på økoæbler og konventioenlle æbler når du skal veje selv, så kan jeg fortælle dig, at det er der rigtig, rigtig mange andre der ikke ville kunne – og det værste af det hele; Der er også en del, der godt kan kende forskel, men som enten tror, at det ikke gør noget for butikken, at man trykker på “konventionel æble knappen” fremfor “øko æble knappen”- eller som er ligeglade. Men det er det ikke – både ifht. lagerstyring og ifht. økonomien – for øko er jo dyrere at købe ind for butikken, og hvis det så bliver solgt til konventionel pris, så taber butikken altså penge – og så kan det pludselig ikke betale sig at sælge øko. Og så stopper butikken med det.

    Men derfor tror jeg stadig på, at det nok skulle kunne lade sig gøre at få mindre emballage på økovarerne – for det virker immervæk noget åndsvagt. Sådan cirka.

    • Besvar
      Emma
      19. juli 2012 at 11:54

      Godt med insiderviden! Måske kunne man putte klistermærker på dem? Eller i det mindste droppe skumgummibakken og bare have dem i en plastikpose? Åh jeg kan godt se, at det er dumt med folk der snyder, men… Det virker så meningsløst.

      • Besvar
        Michelle
        20. juli 2012 at 10:33

        Klistermærker kan tages af. (og så hader jeg altså, når der er klistermærker på min frugt. Ad)
        Men hvis de nu bare var pakket i en almindelig plastikpose som konventionelle æbler, så sparede vi da skumbakken. Så langt så godt. Det burde der ikke være noget problem for. Ved ikke om øko-æber nemmere bliver stødte og får brune pletter, og derfor skal pakkes mere omhyggeligt ind? Og at de derfor bliver pakket ind i skum? Hvis det er sådan, det forholder sig, så er jeg i øvrigt HELT og ALDELES færdig med at købe konventionelle æbler, for så bliver de eddermame sprøjtet med noget kradsbørstigt stads.

        I Berlin er der jo all øko-supermarkeder – åh, det er lækkert! Der er der frugt i “vej selv” uden titusind lag plastik og skum.

        • Besvar
          Emma
          20. juli 2012 at 13:06

          Det må være muligt at droppe skumgummibakken. Men jeg tror roligt du kan regne med, at der er kradsbørstigt stads på de konventionelle æbler, nogle af dem kan jo holde i flere år og er fuldstændig smurt ind i voks… Skal vi ikke bare åbne en dansk kæde af løsvægtsøkologiske supermarkeder, egentlig?

  • Besvar
    Py
    19. juli 2012 at 16:28

    Hej Emma

    Sidst jeg købte tomater i SuperBrugsen kom jeg lige til at tænke på dig – de sælger nemlig änglamark tomater i pap-bakker – uden plastik (men jeg handler selv mest i Netto – og der har de ikke änglamark…)

    • Besvar
      Emma
      20. juli 2012 at 13:01

      Dem har jeg også set! Det er cool, at de er plastikfri OG øko. Jeg har faktisk også fundet økotomater i løs vægt hos min lokale helsekost – men lige for tiden spiser jeg helst dem af egen avl ;)

  • Besvar
    Anne Mette
    24. juli 2012 at 08:06

    På et-eller-andet-tidspunkt kommer der et nyt community, hvor man netop kan dele erfaringer som f.eks. de uindpakkede tomater – http://elektronista.dk/socialt/socialt-netvaerk-deler-gron-livsstil/

  • Skriv en kommentar